OMKRING POSTHUSET

Posthistorie af Kurt Villy Svendsen

OMKRING POSTHUSET

Er der nogen, der har følt vinterstorme rase mod kroppen og mærket finsneens bidende kulde i ansigtet, er det vort kære rødklædte postbud, når han på sin jernhest stred sig frem gennem decemberdisen og pligtskyldigt afleverede dagens postmængde, om end han til tider måtte tage cyklen på nakken og posttasken under den ene arm og pakkerne under den anden.

Så var man heldigere stillet, hvis man arbejdede bag posthusets skærmende mure. På dagens billede er vi netop ud for Hadsten Posthus i gamle dage, og naturligvis falder julesneen mildt.

SÃ¥ ved vi, julen kommer!

I dag skal vi snakke indre posttjeneste og tømning af postkasser. Bemærk det smukke emaljeskilt med Majestætens monogram over indgangsdøren til posthuset i Hadsten. Se den hyggelige frimærkeautomat på væggen – og den enlige postkasse ud for vinduet.

Denne postkasse blev for omkring 35 år siden udskiftet med en indmuret, mere rummelig postkasse, så forsendelserne blev smidt direkte ind i huset og landede i en stor trådkurv.

Som kontorpakmester var det blandt andet mit ansvar at sørge for afsendelse af indkomne pakker og dagens værdiforsendelser, tømning af byens dengang mange postkasser – samt den store brevkasse i muren.

Posthusets ansatte havde til dagligt betragtelige pengebeløb mellem hænderne dengang, hvor tusindvis af indbetalinger foregik over Giro, men i særdeleshed når for eksempel ejendomsskatterne eller terminer blev betalt. Når aftenvagten var til ende, skulle disse forsendelser afleveres til en chauffør, som kørte slutposten til Århus.

Chaufføren medtog også brevforsendelserne, og 20.10 var kundernes sidste afleveringsmulighed. Det benyttede mange sig af, og ofte fik jeg en snak med folk ude på den anden side af muren, mens de afleverede brevene. Ved større mængder foregik transporten ind gennem vinduet eller ved bagdøren.

En af dem var min gode bekendt, Jørn Quist fra Vestergade, som med jævne mellemrum sendte breve. Jørns datter, Lise, arbejdede jeg i øvrigt sammen med på posthuset, og vi har skam arbejdet sammen den 24.12. flere gange.

Jeg udvekslede som regel nogle muntre bemærkninger med Quist, hvilket for hans vedkommende foregik således, at han talte ind i postkassens sprække og fyrede aftenens vits af.

En aften gik et ældre ægtepar forbi på Østergade. Manden kastede et blik ned på posthusets forplads og bemærkede tilpas højlydt til sin hustru:

-Prøv at se: Der står gud hjælpe mig en stakkels idiot og snakker med en postkasse..!

Førhen kunne man til tider midt på eftermiddagen iagttage postmesteren, som ilede hjem gennem sneen fra bageren i Østergade 21 med en dejlig smørstang til kaffen.

For tredje gang på samme uge løb han på en ekstraarbejder fra banen, som nød en bajer ud for toiletbygningen ved stationen.

-Er det ikke for koldt til den slags her midt i december Nielsen Рog st̴r det ikke p̴ vel ofte, spurgte postmesteren.

-Jo, postmester – men a kan godt lide øl…

-Har du drukket altid, spurgte mester.

-Nej; i 14 år rørte a ikke spiritus, svarede arbejderen.

-Jamen, hvad skete der, ville postmesteren vide.

-A blev konfirmeret, brummede jernbanemanden.     

Dagens muntre julekort fra hhv. 1912 og 1913 er udført af Ludvig Møgelgaard; kunstneren, der er omtalt i tidligere afsnit af Ã¥rets Pingvin Julekalender 🙂 Bladr om og kig…