|

Online Natteravnsmøde giver udbytte trods skuffende fremmøde

Tekst og foto Magnus Emil Høgsbro-Nielsen

Natteravnenes formand i Hadsten-Hinnerup Heidi Hagen Siem (t.v.) og Skolechef i Favrskov Kommunes forvaltning for Børn og Kultur Anne Gammelby Lybecker (t.h.) er i tæt samarbejde for at komme urolighederne i kommunen til livs.

Magnus Emil Høgsbro-Nielsen, journalist

 

Der dukkede kun to op, da Natteravnene i Favrskov holdt et online møde for kommunens borgere for at skabe interesse for den frivillige organisation, og måske få nogle til at melde sig som nye natteravne. De to fremmødte var til gengæld interesserede.   

I samarbejde med Favrskov Kommune holdt Natteravnene Mandag den 5/10 et online møde med det formål at få flere frivillige til at trække i de gule jakker. Et par fædre viste interesse for projektet og vil nu gå i dialog med foreningen om at blive en del af natteravnskorpset. Desværre var der ikke fremmødt andre end disse to ellers engagerede borgere, så det er med blandede følelser Natteravnenes formand i Hadsten og Hinnerup-området, Heidi Hagen Siem, ser tilbage på gårsdagens møde. Hun siger:

”Ja, jeg kan jo ikke lade være med at være skuffet over, der ikke kom flere. Men nu skal ordet også sprede sig. Og så er det jo ren win-win, at de to, som er klar til at være med, kommer fra forskellige byer.”

Spredningen på, hvor der er natteravne, er nemlig også et problem. Heidi råder over 32 natteravne i Hadsten og omegn, mens der kun er 7 i Hammel. Men selv i Heidis lidt større afdeling, kan de løbe ind i problemer med at have folk nok.

“Der kan være en der ringer og siger, han ikke kan. Det er jo fint. Vi finder måske en afløser, hvis vi kan, men hvis ikke, så bliver turen ikke gået det er øv. Og det er jo dét! Det er dér vi har brug for flere!” Fortæller hun.

Den første af de to fra mødet kommer fra Hadbjerg og kan derfor give en ekstra hånd med at dække den del af Hadsten, ravnene ellers sjældent kommer ud til. Den anden bor i Hammel og kan derfor blive en kærkommen hjælp, hvor de jo er meget færre end i Hadsten.

En ekstra svær sommer

Initiativet til mødet i går kommer efter en sommerperiode, hvor lokalsamfundene i Favrskov Kommune har oplevet en stigning af problemer, der relaterer sig til unges natteliv. Knuste flasker, hærværk og larm er der blevet klaget meget over, og det er oplagt at den store uro har at gøre med, at de unge i et Corona nedlukket samfund ikke har andre steder at feste end udenfor. Uanset om epidemien er grund til problemerne eller ej, mener kommunen, at en større indsats mod urolighederne er nødvendig. Der er derfor på det seneste indgået et tættere samarbejde med Natteravnene.

Anne Gammelby Lybecker, som er skolechef i Favrskov Kommunes forvaltning for Børn og Kultur, har i samarbejde med Heidi Hagen Siem været med til at tage initiativ til mødet. Hun deler skuffelsen over det sløje fremmøde, men er glad for, at de to fremmødte trodsalt kan blive til to nye natteravne i kommunen. Hun synes også der er kommet andre gode ting ud af det.

”Jeg har fået et ret godt billede af, at det er bekymrede forældre med teenagebørn, der melder sig til, for ligesom at have fingeren lidt mere på pulsen med, hvad der foregår. Og jeg tror, der er en forklaring på, der ikke kom flere på (årstiden) (Corona). Vi skal holde et lignende møde i marts, og når det så er med lyse nætter og sommeren forude, så kan det være, forældrene er mere opmærksomme på, at de unge mennesker begynder at gå ud sammen med vennerne,” fortæller hun.

 

Initiativer til fremtiden

Sommeren er på grund af vejret højsæson for uroligheder. Udover endnu et rekrutteringsmøde til foråret, planlægges der også andre tiltag i løbet af vinteren. Natteravnene er i dialog med SSP-samarbejdet i kommunen om at tage med ud på skolerne og fortælle om deres projekt, for at nå ud til flere. Desuden er der på budgetforslaget for Favrskov Kommune 2021-24, der forventes godkendt i dag, afsat 200.000 årligt de næste to år til at forbygge unges forbrug af forskellige rusmidler. Om det bunder i alkohol eller hårdere rusmidler, så er det klart for Heidi Hagen Siem, at de unges beruselse kan påvirke deres hang til at lave ballede. Hun mener dog ikke, man skal stoppe de unge i at feste, det skal bare foregå ordentligt.

”Vi får dem aldrig stoppet. Og man skal jo have lov til at more sig – det gjorde vi jo også, da vi var unge. Det er okay, hvis de bare kan nøjes med at blive fulde og få en brandert på. Som natteravn, så er man jo være venner med de unge. Og det skal vi være. Det nytter ikke at skælde ud. Hvis man møder det med et smil, så kan du tro, de åbner sig meget mere op,” fortæller hun.

En af pointerne ved Natteravnene er netop, at de møder de unge i øjenhøjde i nattelivet. Det er noget, der ikke lader sig gøre på samme måde for SSP’erne for eksempel, og er derfor en måde, hvorpå Natteravnene tilføjer kommunen noget ekstra i kampen for en roligere kommune. 

Du kan kontakte Natteravnene Hadsten- Hinnerup vis du kunne tænke dig at gøre en forskel i Favrskov Kommunes to friville Natteravnenes foreninger så bliver du guided vider, efter hvor du boer.

 

De bedste hilsner

Heidi Hagen Siem

Formand

Natteravnene Hadsten- Hinnerup

Resedavej 12 8370 Hadsten

Tlf: +45 71 28 46 30

Mail: hhs.natteravnene@hotmail.com

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



550 fik bøder for at bruge mobiltelefon under kørsel

550 fik bøder for at bruge mobiltelefon under kørsel

550 bilister nøjedes ikke med at køre bil, da de kørte bil i uge 47. De benyttede håndholdt mobil under kørslen, og de kan nu se frem til en bøde ... læs mere
KvægNYT:

KvægNYT:

ARLAS økologerne skal være med i 3-hjerte ordning ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Så er der julehistorier

Så er der julehistorier

K.V Svendsen skriver igen! ... læs mere
Færdselsuheld i Ødum

Færdselsuheld i Ødum

af Østjyllands Politi ... læs mere
Bittert nederlag i Odense

Bittert nederlag i Odense

23. november 2020 08:08 , af Simon Olsen ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
DANBOLIG oplyser

DANBOLIG oplyser

LÆS VIDERE ... læs mere
Jule-soul i Sløjfen

Jule-soul i Sløjfen

Nogle traditioner skal der holdes fast i – også under en pandemi. Én af disse er julekoncerten i Sløjfen den første søndag i december ... læs mere
Hadsten Håndbold  har nye ideer

Hadsten Håndbold har nye ideer

af Eventchef Simon Olsen ... læs mere
Loading...