. En 23-årig mandlig bilist kom kørende ad Landevejen i nordgående retning, da han, formentlig på grund af det glatte føre, mistede herredømmet over sin bil, hvorefter han skred over i den modsatte vejbane, hvor han kørte sammen med en lastbil, der blev ført af en 54-årig mand.
Den 23-årige mand blev fastklemt i sin bil og måtte hjælpes ud.
Han blev kørt til behandling på skadestuen, men var umiddelbart ikke kritisk tilskadekommen.
Uheldet gav nogle trafikale udfordringer på stedet, men kort efter middagstid var størstedelen af oprydningsarbejdet afsluttet.