|

Opdatering: Pårørende testet negativ

Midt på eftermiddagen i dag mandag blev det endelig bekræftet, at den pårørende til en beboer på korttidsafsnittet på Plejecenter Solhøj i Hammel og far til en medarbejder på Plejecenter Møllegården i Hadsten er testet NEGATIV for coronavirus.

Det er naturligvis en positiv melding for den pårørende og dennes familie, men også en lettelse for beboere, medarbejdere og ledelse på de berørte arbejdspladser.

Testresultatet betyder, at korttidsafsnittet på Solhøj og Møllegården igen er omfattet af det normale beredskab, hvor der hos ledere og medarbejdere fortsat er stort fokus på den daglige hygiejne.

Samtidig opfordres pårørende til at være særligt opmærksomme på, at de ældste borgere er særligt udsatte overfor smitte og konsekvensen heraf.

I medfør af meldingen om det negative testresultat er forbuddet mod at modtage besøg på korttidsafsnittet på Solhøj blevet ophævet. Der er dog fortsat forbud mod besøg for personer, der indenfor de sidste 14 dage har besøgt et risikoområde.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ældrechef Henriette Halgaard Rasmussen på 20 43 86 71, hera@favrskov.dk eller kommunaldirektør Jan Kallestrup på 24 24 68 21, jka@favrskov.dk   

 

Oprindelig nyhed fra søndag 8. marts 2020: 

Særligt beredskab på to plejecentre søndag eftermiddag

Kort før middag søndag kontaktede en pårørende til en beboer på korttidsafsnittet på Plejecenter Solhøj i Hammel centret for at meddele, at han netop havde fået besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at han skulle i karantæne som følge af, at hans kollega er ramt af coronavirus.

Den pårørende havde lørdag været på besøg hos en beboer på korttidsafsnittet på Solhøj. Situationen blev yderligere skærpet ved, at den pårørendes datter er ansat på Plejecenter Møllegården i Hadsten.

På den baggrund blev der hurtigt taget initiativ til et særligt beredskab på de to arbejdspladser – med særlig fokus på korttidsafsnittet på Solhøj, hvor den pårørende havde været på besøg og haft kontakt med nogle af medarbejderne.

Efter inddragelse af Sundhedsstyrelsen, afdelingen for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, Styrelsen for Patientsikkerhed og den lokale praktiserende læge med ansvar for kommunens plejecentre kunne afdelingen for infektionssygdomme sidst på eftermiddagen meddele, at situationen på de to plejecentre skal betragtes som en hændelse inden for det normale beredskab. Samtidig blev der givet grønt lys til, at den pårørende kunne blive testet for coronavirus.

Meldingen førte til, at de berørte medarbejdere på Solhøj, der var tilbageholdt for at afvente klarhed over situationen, sidst på eftermiddagen kunne tage hjem, mens andre medarbejdere kunne fortsætte deres arbejde.

Nu afventes resultatet af den pårørendes test – og når den foreligger, vil situationen på de to plejecentre blive genvurderet. I mellemtiden har vi skærpet de almindelige hygiejneregler hos medarbejderne, isoleret den pågældende beboer på Solhøj i egen bolig og foreløbigt lukket for besøg fra pårørende på korttidsafsnittet på Solhøj. Situationen vil løbende blive vurderet i løbet af mandagen.        

Eventuelle berørte pårørende kan kontakte ældrechef Henriette Halgaard Rasmussen på 20 43 86 71, hera@favrskov.dk eller kommunaldirektør Jan Kallestrup på 24 24 68 21, jka@favrskov.dk   

Dato:09. marts 2020

Senest opdateret:

09. marts 2020

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Den 1. juni tiltræder Jesper Kofoed Petersen stillingen som ny direktør på Den jydske Haandværkerskole (DjH). Jesper Kofoed Petersen kommer fra en stilling som områdeleder i elafdelingen på DjH, og er derfor et velkendt ansigt på skolen ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Virksomhederne er meget tilfredse med Jobcenter Favrskovs virksomhedsservice ... læs mere
Søren Frandsen er blevet radikal.

Søren Frandsen er blevet radikal.

Socialistisk Folkepartis byrådsmedlem i Favrskov Kommune, Søren Frandsen, har inden for kort tid haft to læserbreve i medierne om trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
annonce : Lej en PØLSEVOGN med "DET HELE"

annonce : Lej en PØLSEVOGN med “DET HELE”

Lej en komplet pølsevogn med alt hvad der hører sig til. Inklusiv en pølsemand/kvinde ... læs mere
MARK er klar igen MANDAG

MARK er klar igen MANDAG

Hadstens populære fiskehandler Mark Bodal Jensen har hver mandag ved Kvickly vognen fuld af gode tilbud på friske fisk - kig ind ... læs mere
Er 2 sekunder nok?

Er 2 sekunder nok?

I disse uger gennemføres trafikkampagnen ”BRUG 2 SEKUNDER MERE”, der skal gøre det mere sikkert for cyklister at færdes i trafikken ... læs mere
Lej en elbil i Hinnerup, Hadsten og Hammel

Lej en elbil i Hinnerup, Hadsten og Hammel

Ved du, at du kan booke en el-delebil i Hinnerup, Hadsten og Hammel? ... læs mere
Borgerservice hjælper og vejleder

Borgerservice hjælper og vejleder

Har du brug for hjælp i Borgerservice, så ring på 89 64 10 10 ... læs mere
Loading...