Det var en gruopvækkende dokumentar, TV2 sendte torsdag aften, om den måde de ældre behandles på og tales til. Det der slog mig mest, var nok den ”tingsliggørelse, vi var vidne til i udsendelsen. INGEN ville jo tale sådan til sin egen bedsteforælder.
I Danmarksdemokraterne mener vi, at der mangler helt basal ledelse. Der mangler stolthed over det meget vigtige job, men der mangler først og fremmest empati og fornemmelse for, hvordan man grundlæggende behandler hinanden. Derfor skal der strammes op på reglerne, og det skal et nyt Folketing tage fat på med det samme.
Men der mangler også flere medarbejdere, faglig stolthed og arbejdsglæde.
Kommunerne har i en årrække sparet på ældreområdet, og der er lagt op til nye besparelser rundt omkring næste år. Det kan vi ikke være bekendt over for vores ældre. Penge er dog slet ikke hele løsningen, der skal også følges op, og så skal der rekrutteres de rigtige medarbejdere.
På et friplejehjem er der en bestyrelse, og det kunne måske være en del af løsningen på det kommunale område også. Der skal være pårørende i bestyrelsen, en bestyrelse skal bestå af personer som har en personlig relation og interesse i plejehjemmet.
Man skal være tryg ved at sende sin far eller mor på plejehjem. Sådan er det desværre ikke i dag.
Vi husker alle dokumentaren om Else. Det er nu 2 år siden, og som det fremgår af aftenens dokumentar, så er der ikke sket det store på området siden da. Ældreminister Astrid Krag har siddet på hænderne, og derfor er der brug for at gøre noget nu.
Derfor vil vi, i Danmarksdemokraterne, tilføre 2 mia. kr. ekstra til ældreområdet. Det svarer til at kommunerne kan ansætte 3.500 flere sosu’er på landsplan. Penge gør det ikke alene, men de er en forudsætning for, at vi kan ansætte mere personale.
Det er et krav, at pengene anvendes på området, og det er IKKE til administration.
