|

På langture med 93-årig fransk klassiker

Af Motorredaktør Jørgen Kjær – Hadsten

Jette og jeg var på tur på Bornholm i X40 – ca. 800 km  på kun 5 dage inklucive ud og hjemrejse fortæller Frank Studstrup. Foto : Jette Lubech  Studstrup 

 

 

Af Jørgen Kjær

 

 

Klassikerne kan og skal bruges, også dem i de ældre årgange, de skal ikke blot stå og samle støv i garagerne. I en tidligere udgave af VeteranPosten hørte vi således om en Danmarks-tur på 8 tommer hjul, hvor ejeren krydsede landet på sin Heinkel Scooter fra 1954, og antennerne var da også ude, da en kollega sendte en SMS fra Bornholm, hvor hun fortalte, hun havde mødt en stribe gamle biler. Vist gamle engelske Morgan mente hun, men et efterfølgende billede viste noget helt andet, nemlig en fin blå Bugatti med registreringsnummeret X40. Den kendte jeg da godt, og den hører til i Aarhus. Frank Studstrup kunne efterfølgende fortælle, at han sammen med sin hustru Jette og ni andre danske og en enkelt svensk Bugatti var til den danske Bugatti klubs årlige træf, der i år blev afholdt på Bornholm.

Vi tog en overnatning i København 

 

Og hvordan kommer man så helt til Bornholm fra Aarhus i en 93-årig gammel fransk klassiker?

-Man kører da selv, lyder det prompte fra Frank Studstrup. Ikke noget med autotrailer eller lignende. Turen gik over Sjælland, Ørseundsbroen og gennem Sverige til Ystad, hvor færgen ventede. Og det var vel så udelukkende ad de små landeveje og gamle hovedveje i adstadigt tempo?

-Nej vi tog motorvejen et stykke af vejen, og bilen fulgte fint trafikken. Vi har tidligere kørt 130 km/t med X40, hvor der stadig var effekt til mere, men kørsel på motorvej er jo bare ikke særlig sjovt, heller ikke i gammel bil. Motorvejen, som vi benyttede lidt af på Bornholm-turen, var med 110 km/t (Øresundsbroen) og 90 km/t (Øresundstunnelen). Strækninger med 130 km/t undgår vi gerne, så turen Malmø – Ystad kørte vi ad en dejlig snoet og smuk landevej 101. De 110 km/t på Storebæltsbroen og uden om Randers har vi kørt et par gange, men det har kun været for at undgå henholdsvis stor omvej eller mange signalanlæg i byen, forklarer Frank Studstrup, der sammen med sin hustru Jette købte deres Bugatti type 40 fra 1927 i 2006 fra den familie i Adelaide, South Australia, som havde ejet den i to generationer siden 1956. Bilen er en Bugatti Type 40 fra 1927 med en type 38 motor, og det oprindelige karosseri er af typen ‘Grand Sport’, som var fabrikkens design. Den blev fra ny eksporteret via London til Australien og var i en periode fra 1936 ejet på Tasmanien og efter krigen i nogle år ejet i South Australia af en tidligere jagerpilot, der brugte den til motorsport. Type 40 rummede alle Bugatti kvaliteterne til en konkurrencedygtig pris. I årene 1926 – 1930 byggede Bugatti 830 eksemplarer af type 40 inklusive type 40A med opgraderet motor.

-Vi har i øvrigt stadig god kontakt med både den familie i Adelaide, som vi købte bilen af, og familierne til flere tidligere ejere i Australien, fortæller Frank Studstrup.

Vi havde base på ‘Hotel Siemsens Gaard’ i Svaneke, og der deltog 10 Bugatti biler af flere forskellige typer, fortæller Frank Studstrup. Foto: Frank Studstrup.

 

Ikke bange for de lange ture i den gamle Bugatti

Frank og Jette Studstrup er ikke bange for de lange stræk i en bil af den alder. Tidligere år har de deltaget i flere internationale Bugatti-træf i det sydlige Europa, dog nogle gange med en del af de lange stræk i biltoget.

-Sidste år deltog vi blandt andet i de to træf i den danske Bugatti klub, et nordisk Bugatti træf i Norge, og i det internationale i Killarney i Irland. Så det var rigtig godt endelig igen at få bilen luftet ved Bornholm træffet, for i år har vi ellers kun oplevet corona-aflysninger, blandt andet det internationale træf i Belgien og et type 40 træf i Frankrig.

– Vi har deltaget i mange træf i herhjemme og i en håndfuld i udlandet. Vi har flere gange kørt dagsmarcher på 350 km, for eksempel til og fra biltoget i Hamburg. På Bornholm-turen var de daglige strækninger en del kortere.

X40 er normalt altid klar til en tur, så et sædvanligt tjek inden en længere rejse gælder især dæk, styretøj og bremser, samt det jævnlige som benzin, dæktryk, motorolie, kølervæske og tændrør – og så at pakke med lidt værktøj og olie. Med X40 følger vi trafikken, også på motorvej, men det er selvfølgelig sjovest at benytte landeveje, som er mindre kedelige, og som bilen jo oprindelig er gearet til. Den ligger godt på vejen og er overraskende komfortabel at køre i, også på længere ture. Kun hvis der er kraftig sidevind, sidder vi lidt udsat uden sideruder, men så hjælper en læderhjelm, forklarer Frank Studstrup. Foto fra turen over Øresundsbroen.  Foto: Jette Lübech Studstrup.

 

Jette og Frank Studstrup deltog således i juni 2008 med deres 1927 type 40 i det internationale Bugatti rally i Schweiz. Alle otte cylindre kom på arbejde blandt andet på turen over det mere end 2.100 m høje Splügen pas.

X40 tog turen fra Aarhus til Bornholm og retur uden problemer.

 

– I 2021 er der mulighed for at deltage i det internationale Bugatti træf, som afholdes i Sydtyskland, og i et type 40 træf i Frankrig, som er blevet udsat fra i år, slutter Frank Studstrup med svaret på om den fine Bugatti var drengedrømmen, der gik i opfyldelse: ”Drengedrøm” ved jeg ikke, – måske nærmere ”en passion”, der blev voksen!!

Gamle Bugatti biler klæder de gamle gader i Bornholms byer

 

Dansk Bugatti klub med lange aner

I 1960`ernes Danmark kunne antallet af kørende Bugatti biler – og ejere – tælles på én hånd. Uden for Danmark var der også en dansk Bugatti-ejer, Erik Koux. Han boede i Schweiz og havde i 1958 deltaget i det første internationale Bugatti rally, som hollænderen Guillaume Prick arrangerede, og hvor turen gik til Ettore Bugattis gamle slot Ermenonville nordøst for Paris.

Bugatti er nok noget af det mest eksotiske inden for klasiske biler, og de vækker naturligvis  stor interesse, når de luftes, som her på Wedelslund.

 

Efter at Erik Koux i 1961 var flyttet hjem til Danmark, planlagde han sammen med andre danske Bugatti-ejere at afholde et lignende internationalt Bugatti rally i Danmark. For at have en organisation som arrangør af rallyet stiftede Bugatti-ejerne ’Société des Bugattistes Danois’. Klubben arrangerede to internationale Bugatti træf i Danmark, i 1966 og igen i 1977. Denne klub blev forløberen for den nuværende Bugatti Club Denmark.

Bugatti på kajen er ikke hverdagskost

 

-Klubben blev stiftet – eller rettere sagt genstiftet – i sommeren 2018 i Den Gamle By i Aarhus, hvor der var et flot fremmøde af Bugattier. I både 2018 og 2019 afholdt vi to klubtræf, et forårstræf og et efterårstræf, hvor vi var i Odsherred, på Vestfyn og i Silkeborg. I år mødtes vi på Bornholm, fortæller formanden for Bugatti Club Denmark, Peter Zinck, der fortsætter:

-Til august næste år er klubben vært for det Nordiske Bugatti Møde, som bliver afholdt i Midtjylland omkring Søhøjlandet og Silkeborg. Til det træf kommer der deltagere fra både Sverige og Norge foruden Danmark, selvfølgelig. Og det helt store brag bliver i 2026, hvor klubben har værtskabet for det Internationale Bugatti Møde – et træf der afholdes hvert år i vekslende lande; og hvor der traditionelt kommer op mod 100 biler og det dobbelte antal entusiaster. 

Forfatterens arbejdskollega, Kirsten Møller Christensen nød synet af de flotte Bugatti på Bornholm og sendte de øvrige fine fotos fra træffet på Bornholm

 

Klubben har i dag 40 medlemmer. Klubben oplyser, at der er godt en snes Bugatti i Danmark, der er kørende og ses til træf. Endvidere er der et mindre antal fordelt på museer og dertil nogle, der afventer eller er under restaurering.

Den danske Bugatti Klub afholdt deres årlige træf på Bornholm

 

Klubben har sin egen hjemmeside, hvor man kan læse mere om klubben, Bugattis historie og spændende kapitler om Bugatti i Danmark gennem tiderne. www.bugatticlub.dk

Bugatti har også høstet stor anerkendelse og mange sejre i motorsporten og idag kan man også i Danmark stadig være heldig både at se og høre en rigtig Bugatti ved arrangementer  med historisk motorsport, som her ved Automania i Silkeborg

 

 

 

.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...