|

PÅSKENS POSTKORT

Der findes påskekort med æg, børn, kyllinger og harer. Påsken handler imidlertid først og fremmest om Jesu lidelse og død.
Se en række fremragende påskemotiver her på PingvinNyt…

PÅSKENS POSTKORT

Påskepost bragt af Kurt Villy Svendsen

I denne påsketid tænker jeg på en salme fra drengeårene: Perleporten!

I barndomshjemmet fik vi med mellemrum besøg af et missionsk ægtepar ved navn Martensen, og den benede, hvidhårede og 190 cm høje, gamle mand kunne synge med en indlevelse, så hårene rejste sig på hovedet af en 10-årig skoledreng.

”Han har åbnet Perleporten, så at jeg kan komme ind, ved sit blod der har han frelst mig og bevaret mig som sin”, gjaldede Nicolaj Martensens røst i den lille stue på heden ved Varde, medens hans magre hustru, Kristine, med spinkel stemme peb med i baggrunden.

Det var Langfredag, Jesus hang på korset og gjorde mig til sin og påtog sig mine synder. Et stærkt udsagn, men evigt gældende, selv om vi desværre ikke i år fik lov til at høre påskeevangeliet fra prædikestolen. Jeg tog derfor plads i min bedste stol og åbnede albummet med gamle påskepostkort.

Påskekort blev der skrevet mange af i forrige århundrede. I antal når de ikke tilnærmelsesvis julekortene, men det er min erfaring, at deres udbredelse kan måle sig med nytårskort. Jeg valgte at koncentrere mig om få udgaver med lokal oprindelse.

Lad os starte med ”Nadveren”. Kortet sendes 25.5.1916, og som der står: ”En hilsen fra hjem til hjem”. Kristine skriver til Frøken Anna Jacobsen i Vinderød, og selvsamme Anna var såmænd bedstemor til min gamle ven i Hadsten, Bjarne Plus Petersen.

Det er Skærtorsdag, denne rene torsdag, hvor Jesus spiser påskemåltidet sammen med sine disciple, hvis fødder han senere vasker som en tjenstlig gestus.

Men det er også Skærtorsdag, forræderen lurer i baggrunden: Judas! Og Jesus ved det og udfordrer ham, så Judas må forlade selskabet, formodentlig med bøjet nakke.

Motivet fra Gethsemane Have skyldes Frøken Marie Gjødesen; landbopigen fra Askildrup, som havde sin gang i Hadsten, hvor hun handlede postkort i byens ”Flensborglager”. Hendes enorme postkortsamling kom for mange år siden i min besiddelse efter at have gemt sig i USA, hvor en god ven ved skæbnens gunst fik øje på den.

Sent Skærtorsdag gik Jesus over Kedron Bæk og ind i Gethsemane Have for at kæmpe sit livs kamp med Gud. ”Tag den bitre kalk fra mig, for alting er dig muligt”, bønfaldt Jesus. Han var meget bange, og Gud sendte en engel som støtte i en kamp, der var så svær, at Jesus´ sved faldt til jorden som bloddråber.

”Korsfæst – korsfæst ham” skreg mængden i ekstase, og lidt uden for Jerusalem på Golgata, en høj, der har form som en hovedskal, korsfæstede de Jesus – sammen med to røvere – for at fuldende fornedrelsen. Da han syg af tørst og smerte bad om vand, rakte de ham eddike på en svamp.

”Jesu Kors” (1919) kommer også fra Frøken Gjødesens samling.

Sidste påskekort i denne omgang sendes til Anna Jensen på gården ”Duelund” i Vissing pr. Lerbjerg (1909) og stammer fra Lis Kristensens fornemme samling. Lis er en efterkommer fra ”Duelund”:

Jesus gøres klar til gravlæggelsen – et meget smukt og rørende motiv – og Påskemorgen sker så underet: Jesus sejrer over døden og genopstår. Til næste år genopstår påskeprædikenen også i vore kirker. Forhåbentligt!
 
Fortsat Glædelig Påske til PingvinNyts læsere 🙂

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



HSK Fodbold får ny samarbejdsklub

HSK Fodbold får ny samarbejdsklub

Den 1. januar 2021 indgik vi i HSK Fodbold en ny samarbejdsaftale med Randers FC, der betyder, at vi i de kommende år vil være en del af Randers FC Klubfællesskabet ... læs mere
UD I NATUREN (3)

UD I NATUREN (3)

Det nye år er godt i gang og oplevelserne venter på dig. Selvom vi ikke ved hvad året bringer, kan vi stadig gå på opdagelse i naturen ... læs mere
Snestorm i Søndergade og omegn 1996

Snestorm i Søndergade og omegn 1996

Flere milde vintre i træk får erindringen om en rigtig snestorm til at udviskes. Derfor er det på tide at vise, hvordan Kjørmes i 1996 satte hele Søndergade og omegnen på stand by ... læs mere
2 bilister standset af politiet

2 bilister standset af politiet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ja til COVID vaccinepas

Ja til COVID vaccinepas

Af Christian Møller – Nielsen, regionsrådsmedlem(V), fhv. lægefaglig direktør ... læs mere
Byrådsmøde foregår via Skype

Byrådsmøde foregår via Skype

På grund af den aktuelle corona-situation bliver byrådsmødet tirsdag 26. januar 2021 kl. 19 i Favrskov Kommune afviklet som et Skype-møde ... læs mere
Taget for narkokørsel m.m.

Taget for narkokørsel m.m.

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vi leger fortsat

Vi leger fortsat

Fortæller Hadsten Håndbold ... læs mere
Skjød Tidende er udkommet

Skjød Tidende er udkommet

Godt nyt til alle Skjødsere og andre der kunne være interesseret - klik ind på Skjød Tidende ... læs mere
Boligsiden.dk :

Boligsiden.dk :

Danskerne købte boliger for svimlende 252 milliarBoligsiden.dk: der i 2020 ... læs mere
Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Per Ø. Nielsen - Vestjysk Bank fortæller følgende ... læs mere
Loading...