Vi har opnået mange gode resultater i de seneste fire år med et solidt, blåt og liberalt flertal i byrådet. Men arbejdet for Favrskovs fremtid stopper ikke her. Tværtimod – vi skal videre. Det store og krævende arbejde, der ligger foran os, vil jeg gerne stå i spidsen for som borgmester for Favrskov Kommune.

Jeg vil være en borgmester med visioner for hele Favrskov. En borgmester, der ikke kun tænker på de næste fire år, men også på de næste 20. For de beslutninger, vi træffer i dag, former de rammer, som vores børn og børnebørn skal leve i.

Som borgmester vil jeg tage initiativ til at nedsætte en borgergruppe, der skal tænke stort – ja, gerne vildt – så vi sammen kan udstikke den rigtige retning for fremtidens Favrskov.

I Venstre tror vi på frihed, ansvar og fællesskab. Derfor vil jeg som borgmester sætte borgerinddragelsen i centrum. Der er en grund til, at vi har to ører og kun én mund – vi skal lytte dobbelt så meget, som vi taler. De bedste løsninger opstår, når vi udvikler vores byer og lokalsamfund med respekt for lokale behov og i tæt samarbejde med borgerne.

Velfærd for alle generationer er et andet nøglepunkt. Vores ældre skal have selvbestemmelse og valgfrihed, og vores børn og unge skal vokse op i trygge rammer med mulighed for fællesskaber. Der skal være lokale pasningstilbud tæt på hjemmet, så familier får mere fleksibilitet og frihed i hverdagen.

Samtidig skal vi gøre op med unødvendigt bureaukrati – både for kommunens ansatte og for de mange frivillige, der gør en kæmpe forskel i vores foreninger og lokalsamfund. Der skal være mere tillid og mindre kontrol, så vi bruger kræfterne dér, hvor de gør mest gavn.

Favrskov Kommune skal også være en god kommune at drive virksomhed i. Det skal være lettere og mere attraktivt at blive iværksætter, og vi skal styrke samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet. Kommunalt bureaukrati og administrativt bøvl må ikke stå i vejen for de mennesker, der skaber arbejdspladser, vækst og udvikling i vores lokalområde. Vi skal møde virksomhederne med tillid, smidighed og løsninger – ikke med regler og forhindringer.

Jeg tror på, at fremtiden skabes i fællesskab, og at Venstres værdier – frihed under ansvar, respekt for lokalt engagement og tillid til mennesker – er nøglen til et stærkt og bæredygtigt Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Kan det virkelig passe, at en landmand i Favrskov skal vente fem år på en byggetilladelse til en ny kostald og seks år på godkendelse af en gylletank?
Det er virkeligheden for flere landmænd, og det er ganske enkelt for længe.

Når man undervejs får at vide, at man måske burde overveje at nedlægge produktionen, så er vi altså kommet for langt væk fra sund fornuft.
Landbruget er et vigtigt erhverv i Favrskov – det er arbejdspladser, lokale indkøb og en del af vores identitet.

Selvfølgelig skal regler og miljøhensyn overholdes, men seks års sagsbehandling kan ikke forklares med paragraffer alene.
Når en landmand må have advokat på for overhovedet at få sin sag behandlet, så er der noget i systemet, der trænger til et eftersyn.

Det her handler ikke om at kritisere forvaltningen. Jeg ved, der sidder mange dygtige medarbejdere, der gør deres bedste inden for de rammer, de har.
Men vi politikere skal sikre, at sagerne kan behandles hurtigere, enklere og mere forudsigeligt.

Forvaltningen skal være en samarbejdspartner – ikke en stopklods.
Det skylder vi de landmænd, der hver dag arbejder for at holde hjulene i gang i vores kommune.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

 Af Eva Dixen, Hadsten Bibliotek

Der er noget særligt ved skumringstimen. Når novembermørket falder på, og vi samles i biblioteker og stuer over hele Norden for at læse den samme tekst højt, opstår en følelse af fællesskab – på tværs af landegrænser, men også mellem mennesker og litteratur. I år læser vi højt af Jon Fosses “Andvake” mandag d. 10. november fra kl. 19 på både Hadsten, Hammel og Hinnerup bibliotek.  I anledning af årets tema ”sammenhold i Norden”  vil jeg gerne anbefale nordiske romaner, der på hver sin måde kredser om fællesskab, samhørighed og det, vi deler som mennesker. Tre bøger, tre stemmer – og én fælles stund i skumringen. Måske er det netop i mørket, vi bedst kan lytte.

Nattevågen

 Roman. Vi kender alle historien, der angiveligt foregik for 2025 år siden. Et ungt par kommer til en fremmed by; de mangler husly, inden kvinden skal nedkomme. Denne lille roman handler om Asle og Alida, som befinder sig i en tilsvarende situation: To unge mennesker på flugt, på søgen, på vej. Fosses sprog er enkelt og rytmisk, næsten som en bøn, og det rummer en særlig ro – som om tiden står stille, og vi bare skal lytte. Vil vi mon selv lukke op for fremmede en mørk aften? Det er en tekst, der kræver nærvær, og som belønner det. Forfatteren fik Nobelprisen i litteratur i 2023.
Andvarke. Af Jon Fosse

 En glasklar perle

 Roman. I 1964 modtog Tarjel Vesaas Nordisk Råds Litteraturpris for denne poetiske og intense roman. De to unge piger Siss og Unn mødes i en lille norsk bygd. De to føler en stærk tiltrækning og fortrolighed, og Unn betror Siss en stor hemmelighed som ikke må komme frem i lyset. Dagen efter forsvinder Unn.  Hun forvilder sig ind i et naturligt is-slot, dannet af en frossen fos. Hendes forsvinden sætter gang i en eftersøgning og en følelsesmæssig krise hos Siss, som føler sig ansvarlig og samtidig bundet af sit løfte om ikke at afsløre Unns hemmelighed. Vesaas skriver med stor følsomhed og med naturens stemninger som bagtæppe – en nordisk klassiker, der rører dybt.
Is-slottet. Af Tarjel Vesaas

 Fællesskab

 Roman. Denne roman udspiller sig i en lille landsby på Islands vestkyst. Den består af sammenvævede fortællinger om landsbyens beboere – deres drømme, længsler, sorger og små mirakler. Fortællestilen er kollektiv, og stemningen er både melankolsk, humoristisk og magisk. Stefánsson skriver med stor ømhed og fantasi, og romanen er blevet kaldt både “uimodståelig” og “smuk, poetisk og livsbekræftende”.
Sommerlys, og så kommer natten. Af Jón Kalman Stefánsson

Vi har brug for at få styrket faglighederne og frisættelsen af medarbejderne som et supplement til den faglige ledelse i Favrskov.

Vi står overfor 6 store reformområder, der skal implementeres i kommunerne i de kommende år. Vi er allerede godt i gang med nogle af dem f.eks. Folkeskolens Kvalitetsprogram og Ældrereformen.

Reformer Favrskov og alle landets kommuner skal bruge tid og ressourcer på at implementere.

Samtidig med står vi også med en kæmpe rekrutteringsopgave i de kommende år på stort set alle vores velfærdsområder.

Det starter med, at vi har svært ved at tiltrække nok på de uddannelsestilbud, der uddanner pædagoger, sygeplejersker, lærer m.v.

Overskriften i dette debatindlæg er et lettere omskrevet slogan fra Socialpædagogerne, men kunne repræsentere stort set alle faggrupper inden for velfærdsområdet.

Det er nødvendigt, at vi understøtter mulighederne for merituddannelser f.eks. indenfor de (social-)pædagogiske områder samtidig med at vi skaber rammerne for en frisættende tilgang og tænkning i forbindelse med det fremtidige handle- og beslutningsrum medarbejdere og ledere skal have for at løse kerneopgaven endnu mere effektivt.

Ved at højne fagligheden på velfærdsområderne og frisætte den enkelte medarbejder inden for beskrevne rammer samt understøttet af nærværende faglig ledelse, vil vi både kunne øge kvaliteten i opgaveløsningen, den interne læring, jobmotivationen og trivslen hos den enkelte og i arbejdsfællesskaberne.

Der findes i dag konkrete tilbud på merituddannelser, hvor der er afsat puljer, der dækker hele udgiften.

Medarbejdere der arbejder på det specialiserede socialområde kan eksempelvis få finansieret en merituddannelse. Det omfatter medarbejdere, der arbejder med børn, unge og voksne, der har nedsat funktionsevne eller særlige sociale psykiatriske problemer. Der er mulighed for tilskud til f.eks. Meritpædagog, Akademi- og diplommoduler m.m.

Det Konservative Folkeparti, Favrskov vil altid prioritere kerneopgaven først – også over udvidelser i budgettet, der ville være ønskværdige, men ikke er nødvendige. Eller hvor ekstern finansiering kan forsøges til vejebragt.

For mig at se vil det være sund fornuft, at vi fremmer og øger frisættelsen af fagligheder i den reformstorm, vi står overfor ved at skabe rammerne for, at flere kan tage en merituddannelse på vores velfærdsområder.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

På Djursland har man fjernet den lægebemandede akutlægebil og erstattet den med en paramedicinerbil. Det lyder måske som en lille ændring, men forskellen er stor.

En læge i en akutlægebil har omkring 15 års uddannelse, mens en paramediciner har cirka fem et halvt år. Begge gør et vigtigt arbejde, men det er ikke det samme. Lægen kan give avanceret behandling og træffe lægefaglige beslutninger på stedet – og det kan i værste fald være forskellen mellem liv og død.

Når jeg kører bil, tænker jeg nogle gange, at jeg ikke behøver tage sikkerhedsselen på, for jeg skal bare køre 100 meter. Men risikoen for uheld er jo den samme på de første 100 meter som på de sidste. Sådan er det også med lægehjælp – man ved aldrig, hvornår man får brug for den.

Det er ikke i orden, at adgangen til lægehjælp afhænger af, hvor du bor. Hvordan skal vi overbevise familier om at flytte til Grenaa, Norddjurs eller Syddjurs, hvis man ikke kan få lægefaglig hjælp, når man har allermest brug for den?

Djursland fortjener en lægebemandet akutbil tilbage – det handler om tryghed, lighed og sund fornuft.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Derfor ser valgbarometret fra forrige måned uændret ud med den ændring, at de AI- genererede billeder af borgmesterkandidaterne er bortcensureret:

Alt tyder fortsat på at vores nuværende borgmester, Lars Storgaard, fortsætter som borgmester de næste 4 år. Hvorfor? Det er der flere grunde til:

Ved sidste valg i 2021 fik De Konservative i Favrskov et markant løft og vandt 6 ud af 25 mandater (21,2% af stemmerne) mod tidligere 2 mandater. Uden tvivl var ”Pape-effekten” dengang den primære årsag.

Her på PingvinNyt.dk har vi tidligere luftet muligheden for en tilbagegang på 1–2 mandater efter 18. november. Det er ikke længere sandsynligt. Med et par undtagelser, så har De Konservatives kandidater været mere synlige i mediebilledet end de fleste andre partiers kandidater. Ikke mindst Lars Storgaard.

Venstres 12 kandidater har derimod ikke gjort synderlig væsen af sig… Borgmesterkandidat Thomas Storm har indeværende og forrige byrådsperiode været i ”stormvejr” og har måttet set sin nuværende byrådsgruppe reduceret til blot 2 mandater. Tilbage i 2017 fik Venstre 9 mandater i byrådet. I 2021 blev det til 5, hvoraf 3 senere forlod partiet. Venstre er således p.t. repræsenteret med 2 mandater, hvoraf kun Thomas Storm selv genopstiller 18. november.

Traditionelt står Venstre relativt stærkt i Favrskov, men fordums tiders ”glansperiode” synes nu temmelig falmet. Både på landsplan og her lokalt styrer Venstre derfor mod et skuffende valg.

Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Isabell Friis Madsen, er ”fløjet helt under radaren” i indeværende valgperiode. Det samme er hendes 7 byrådskolleger. Selv om intet er afgjort på forhånd, så er det en uforståelig strategi, hvis man ønsker sig borgmesterposten tilbage til partiet. Mon ikke det vil afspejle sig i byrådsgruppens størrelse efter valget? Det tyder alt på, vil ske både på landsplan og lokalt her i Favrskov.

Danmarksdemokraterne opstiller for første gang her i Favrskov. Partiet har allerede udtrykt støtte til Lars Storgaard som borgmesterkandidat, og har p.t. et mandat i byrådet efter ”partihopperi” fra Venstre.

I en landkommune som Favrskov, hvor modstand mod ”jernmarker” og CO2-afgift på landbrug er emner, der vinder genklang, vil det formentlig vil sikre både partiets spidskandidat, Lone Glarbo og det nuværende byrådsmedlem, Morten Bang, pladser i byrådet. Og formentlig en mere.

Enhedslistens enlige stemme, Thake Fogh Cordt, har indtaget flere særstandpunkter i byrådssalen, ligesom partiet har valgt at stå uden for budgetforliget. Det er ikke usandsynligt, at det belønnes 18. november. PingvinNyt.dk tipper mindst 2 – måske 3 mandater i det kommende byråd.

Liberal Alliance med to ”partihoppere” i byrådssalen og ny spidskandidat i Carsten Norman er lidt af en politisk ”dark horse”. Ved seneste valg i 2021 opnåede partiet her i kommunen ikke stemmer nok til at komme i byrådet. Landspolitisk spås partiet et fremragende valg, men lokalt her i Favrskov ser billedet unægtelig noget ”broget” ud.

Nummer to på partiets opstillingsliste er ”partihopperen” fra Venstre Simon Buus Olsen. Han har været ind og ud af LA et par gange og det er en ”offentlig hemmelighed”, at der er et mere end ”anstrengt” forhold internt i partiet. Flere kilder spår, at Simon Buus Olsen bliver løsgænger i byrådet, hvis han opnår genvalg.

Nummer 4 på opstillingslisten er Erling Høi Sørensen, som i forbindelse med præsentationen af budgetforliget udtalte, at han var modstander af partiets største mærkesag, nemlig drastiske besparelser på den kommunale administration. Han blev senere ”banket på plads” af partiet.

Alt i alt ser LA ud til at tabe valget på gulvet…

De Radikale, DF eller SF har indtil nu ikke gjort særlig ”væsen af sig”… Det har været småt med læserbreve, etc. i medierne.

Det er tvivlsomt, om De Radikale formår at beholde deres enlige mandat.

Dansk Folkeparti vil måske lukrere på partiets styrkede position på landsplan og få 2 mandater i det nye byråd.

Om SF i Favrskov også vil nyde godt af partiets landspolitiske fremgang? Tjae… måske. Det kan partiets enlige byrådsmedlem håbe på. Selv har han ikke ”gjort meget væsen af sig” de seneste 4 år…

Samlet set, så tegner det nye byråd til at blive overvældende borgerligt.

Normalt skulle man tro, at den 1. lørdag i måneden ville være en travl handelsdag.

Men denne lørdag formiddag var det ikke i Hadstens handelsgade…

Hadsten Handel havde inviteret til politisk gadeaktion, og de fleste partier og ders kandidater havde taget imod invitationen.

Det mest positive for kandidaterne var, at de på denne lidt råkolde formiddag i det mindste slap for regnvejr.

Men det var småt med vælgerkontakt, så kandidaterne fik rig lejlighed til snakke indbyrdes på tværs af partiskel.

Fyldt i Skafferiet

I modsætning til vælgerinteressen på gaden, var der omkring kl. 11.00, da PingvinNyt.dk kiggede ind i Skafferiet i Sløjfen, mange tilhørere til spidskandidaternes ”battle”.

Er man fra Hinnerup, så ved man, at skybrud er lig med oversvømmelse af viadukten under jernbanen på Århusvej. På grund af viaduktens beliggenhed i landskabet skal der nemlig ikke meget til, før regnvand samler sig i viadukten og gør det umuligt for trafikken at passere.

Favrskov Kommune har derfor igangsat en række tiltag, der skal gøre viadukten mere modstandsdygtig over for kraftig nedbør. I løbet af september er der blevet etableret en pumpestation, og i uge 45 omlægges rørføringen under viadukten. Omlægningen af rørføringen skal sikre, at vand ikke længere kan stuve op nedefra gennem vejristene i viadukten, og den nye pumpestation gør det muligt at pumpe det regnvand, der løber ned i viadukten, væk fra vejbanen.

Sådan påvirker vejarbejdet trafikken
Arbejdet med at omlægge rørføringen i uge 45 medfører, at viadukten vil være spærret for trafik fra mandag 3. november til fredag 7. november. Afspærringen begrænses til tidsrummet mellem kl. 9.00 og kl. 15.00, så morgentrafikken og eftermiddagstrafikken ikke påvirkes af vejarbejdet.

En prioriteret indsats
Klimasikringen af viadukten er én af 25 prioriterede indsatser fra Favrskov Kommunes klimatilpasningsplan, som Byrådet vedtog i november 2024. I klimatilpasningsplanen er der udpeget 73 såkaldte risikoområder, hvoraf 25 er udpeget som prioriterede indsatsområder, hvor der skal igangsættes tiltag inden udgangen af 2027.

Du kan læse mere om Favrskov Kommunes arbejde med klimatilpasning på favrskov.dk/klimatilpasning.

Hvad betyder det egentlig?

Der tales lige nu om uro og larm i klasserne i skolerne i Århus. Det er en yderst relevant debat. Også i Favrskov. Vi taler også om skolevægring og højt skolefravær. Den debat er også yderst relevant i Favrskov. De to debatter er heller ikke isoleret fra hinanden, men påvirker hinanden og hænger sammen.

Fordi hvad er det for nogle arbejdsvilkår vi giver vores lærere, og hvad er det for et undervisningsmiljø, vi giver vores børn?

87 % af vores lærere, har mindst én elev der ikke får den rette støtte.

Hvad er konsekvensen ved det?

Jamen det svarer lærerne selv på.

Top 3 afledte negative effekter lærerne peger på:

1. Dårligere mulighed for at følge med i undervisningen
2. Mistrivsel
3. Konflikter med andre børn

Altså, den manglende støtte forårsager både et miljø, der gør at fagligheden daler, mistrivslen stiger og at niveauet af konflikter er højere. Grobunden for alt det vi ser i medierne for tiden.

Lærerne peger også i svimlende 91 % enighed, at der mangler ressourcer i skolen. Og mange lærere taler om “hvem ejer egentlig klasselokalet”? Det virker i de fleste tilfælde som alle andre end læreren. Børnene, forældrene, skoleledelsen, forvaltningen, politikerne, PPR, børnepsyk.

Lærerne selv ønsker sig to-lærer ordninger, og gerne færre pædagoger og unge vikarer, og i stedet flere uddannede lærere. De har flere undervisningstimer end man havde i “gamle dage” og dermed mindre forberedelsestid. Også fordi der skal holdes flere møder, og de er for få lærere til at deles om undervisningen. Alene udgiften til de 4gere der har været ansat i Favrskov, er nok penge til at fuldtidsansatte 14 lærere. Lidt over 1 lærer ekstra pr skole.

Vi siger jo tit i LA, at der ikke mangler penge, men fornuft.

Så hvis vi skal lykkes med, at få mistrivsel og fraværet ned, konfliktniveauet ned, og fagligheden op – så skal vi at levere den støtte børnene har brug for. Det vil i nogle sammenhænge betyde hurtigere visitation til specialklasse, hurtigere støtte fra PPR, men også at give lærerne bedre tid til forberedelse, skaffe flere uddannede lærere og styrke økonomien til også at have adgang til to-lærer ordninger der hvor skolen oplever at det kan hjælpe. Og ikke mindst, respekten for læreren tilbage. Det er læreren der ejer klasselokalet først. Alle de andre har en vigtig stemme, men det må være læreren der er den første på listen. Den alle eleverne skal se til, som fyrtårnet, de som små ubåde kan kredse omkring.

Der er mange knapper at skrue på og de fleste koster altså nogle penge. Men pengene findes allerede i systemet.
Så det handler om at bruge dem klogt.

Og her slår jeg igen et slag for vores mærkesag om et midlertidigt udvalg, der skal finde pengene. Fordi mange lærere har gode idéer til netop det. Ligesom mange pædagoger har.

Det handler ikke om, at jeg ikke kan lide at vi har en sangkonsulent eller 3 ekstra festivaller i kommunen. Det handler heller ikke om, at jeg er vred på alt administration og bureaukrati.

Men jeg vil børnene og vores ansatte der skal varetage børnenes dagligdag, det bedste. Og så må man turde sige højt, hvordan man vil levere det.

Mit bud er, en grundig gennemgang af at få fjernet kan-opgaver, bureaukrati, pseudoarbejde, unødvendige møder, projekter, kontrol mm – for at levere det lærerne selv peger på de har behov for.

Skal vi ikke prøve det?

Tænk om Favrskov kunne blive en kommune, hvor lærerne og pædagogerne flyttede til, fordi vi har så gode arbejdsforhold. Og tænk hvis vi ikke var en kommune, der lå øverst i kurven med børn j mistrivsel og med højt skolefravær.

Det drømmer jeg om for Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Tre partihoppere blev pludselig til to spritnye partier som i 2024 kom ind i byrådet i Favrskov Kommune. 

Ikke fordi borgerne havde stemt disse partier ind, men fordi der blev flyttet rundt på de afgivne stemmer fra Kommunalvalget 2021

Partierne var altså ikke valgt ind af borgerne – dels fordi det ene parti, Liberal Alliance, ved sidste valg fik for få stemmer og det andet, Danmarksdemokraterne, slet ikke var stiftet i 2021 da der sidst var kommunalvalg.

Reglerne er jo, at de personlige stemmer følger kandidaten – men isoleret set kunne ingen af de tre kandidater komme ind på egne personlig stemmer. De har alle fået tilskud fra dem der “blot” satte x ved moderpartiet.

• De vælgere blev i hvert fald ikke hørt og deres kryds ikke respekteret!

Jeg er af den overbevisning, at folk først og fremmest stemmer på et parti – og derefter vælger den kandidat, de synes bedst om. For uanset om den enkelte kandidat mener, de personlige stemmer er hans/hendes – så er valgplakaten trykt i partiets farver og med partiets logo.

• Altså et klart signal om at: ”stemmer du på mig, er du tillige sikret partiets værdigrundlag og politiske retning”.

Jeg er sikker på, at mine personlige stemmer tilfalder mit parti i højere grad end mig, og uanset hvad, skal de selvfølgelig tilfalde DF, hvis jeg skulle hoppe ud af partiet – hvilket er helt og aldeles utænkeligt!

Moderpartierne, der har til huse på Christiansborg, er måske lidt ligeglade, for i det store billede tjener de nok på gyngerne, hvad de mister på karrusellerne – men vores nærhed til borgerne, gør at vi skal være endnu mere troværdige end dem.

Når en politiker vil skifte parti, kommer det på som en sag i byrådet, som der skal stemmes om. Jeg kunne have stemt nej til at føromtalte byrådspolitikere skiftede parti, men det er faktisk svært, når det pludselig bliver en personlig sag, og det handler om mennesker man samarbejder med. Det er langt nemmere at lave en aftale på forhånd – før problemet opstår – som man så kan forholde sig til.

For ingen partier ønsker, at deres kandidater bliver partihoppere – heller ikke de partier, der er opstået som følge af partihop.

Ifølge en meningsmåling fra 2024, mener 69 % af de adspurgte, at en politiker der forlader sit parti, skal overgive sin plads til en anden fra det parti, de er valgt ind for.

Det er rene ord for pengene, og derfor har vi I DF Favrskov underskrevet en aftale om, at hvis man som byrådskandidat forlader partiet, vil man enten overlade pladsen til en anden eller være løsgænger perioden ud, indtil næste kommunalvalg.

• Vi vil nemlig respektere vælgernes kryds.

Så kære kommende kommunalpolitikere: Hvad med at lave en fælles ”gentleman aggreement” om, at borgernes valg skal respekteres?

Jeg er sikker på det vil glæde alle vælgere – uanset partifarve.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Arbejdet med ændringen af skiltningen er sat i gang og forventes afsluttet inden for cirka fem uger, inklusive bestilling og opsætning af de nye skilte.

Baggrund: Et usikkert kryds midt i skoleområdet

Borgmester Lars Storgaard blev opmærksom på problemet, da han en morgen selv kom kørende ned ad Postvej i Foldby. Her så han bilister, der satte farten op for at nå over for grønt i krydset ved Korsholm Skole – et sted, hvor både skolebørn, børnehavebørn og dagplejere med små børn dagligt krydser vejen.

Byzonen fra Foldby ophørte cirka 50-100 meter før krydset, mens byzonen for Korsholm først begyndte på den anden side. Det betød, at man formelt kunne køre op til 80 km/t hen over et lyskryds med skole, børnehave, SFO og fodgængerovergange.

Selv om politiet har understreget, at bilister skal “køre efter forholdene” og dermed ikke må køre 80 km/t over et skolekryds, skabte den eksisterende skiltning usikkerhed og utryghed for de bløde trafikanter.

Løsningen: Byzone fra alle sider i krydset

Den nye skilteplan sikrer nu sammenhængende byzone på hele strækningen. Dermed fjernes enhver tvivl om, hvilken hastighed der gælder, og bilisterne mødes af en ensartet og tydelig skiltning fra alle retninger.

“Det er en enkel og logisk løsning, som både skaber klarhed for bilisterne og større tryghed for børn, dagplejere og forældre i området,” siger borgmester Lars Storgaard.                                                                                                               Han tilføjer:
“Jeg er glad for, at vi i samarbejde med politiet hurtigt har kunnet finde en løsning, der både giver mening og kan gennemføres inden for kort tid. Det er et godt eksempel på, hvordan dialog og sund fornuft kan føre til konkrete resultater.”

Tryghed i hverdagen

Favrskov Kommune forventer, at arbejdet med de nye skilte er færdigt inden for fem uger.
Ændringen skal sikre, at hastigheden fremover passer til et område, hvor mange børn og forældre færdes til og fra skole og fritidsaktiviteter.

“Tryghed i trafikken handler ikke kun om regler og skilte, men om at skabe rammer, hvor både bilister og bløde trafikanter kan føle sig sikre,” understreger Lars Storgaard.

Det er en dybt problematisk tendens, når borgerinddragelse i kommunalpolitik reduceres til en ritualiseret procedure frem for en reel mulighed for indflydelse.

I Favrskov Kommune ser vi flere sager, hvor processen lovprises, men hvor borgernes høringssvar kun tillægges ringe vægt – og hvor der sjældent sker reelle ændringer som følge af borgerdialogen.

Derfor: Favrskov har fejlet. Og som tingene tegner sig – Favrskov vil fejle igen, medmindre vi som borgere og vælgere rejser krav og stiller spørgsmål.

Tabersager med demokratisk underskud:

1. Solceller

Kommunen fremhæver, at borgerne inddrages i planlægningen af store VE-projekter. På papiret er processen god med høringer, m.m. Men i praksis oplever mange, at høringssvar mødes med forklaringer – ikke forståelse.

Et eksempel er projektet ved Hadsten/Nørre Galten/Hadjerg, hvor der kom over 40 høringssvar og 200 borgere til borgermøde. Alligevel gik projektet stort set videre uændret.

2. Vindmøller

Samme mønster: borgere inviteres til dialog, men beslutningen synes ofte allerede taget. I stedet for at drøfte alternativer, handler høringen om accept.

Som en anden skrev i et debatindlæg:

“Det er ikke nok at afholde borgermøder og samle høringssvar – man skal også være villig til at ændre kurs.”

Når borgerne oplever, at intet flytter sig, dør lysten til at engagere sig.

3. Genbrugsplads

Ved planerne om den nye genbrugsplads ved Haldum modtog kommunen 46 høringssvar – langt de fleste kritiske. Frygten for trafik, støj og lugt var veldokumenteret. Alligevel fastholdt byrådet placeringen stort set som foreslået.

Borgerne fik mulighed for at tale, men ikke for at påvirke. Det er en forskel, der udhuler demokratiets troværdighed.

4. Skole- og børneområdet

Når kommunen “elsker reglerne højere end børnene”, rammer det lige i hjertet af mange forældre. Høringssvar fra lærere, forældre og ansatte advarede mod konsekvenserne af det gennemførte budget men er blevet mødt med stilhed.

Her handler det ikke om, at borgerne skal have ret, men om, at de skal blive taget alvorligt. Jeg har i andre debatindlæg beskrevet forholdene på Østervangskolen i Hadsten og understøttet mine inputs med den store mængde høringssvar, der er kommet. Ingen politikere har turde svare. Ingen har turde invitere til dialog. Ingen har turde fortælle om det makværk, der er tromlet igennem. 

Hvorfor bliver demokratiet stille?

– Fordi borgerinddragelsen sker efter de store beslutninger allerede er truffet.

– Fordi høringssvar bliver modtaget, men sjældent bearbejdet.

Det får os, borgerne og vælgerne, til at tænke: Det nytter ikke.

Og når den følelse breder sig, bliver demokratiet stille. Ikke fordi folk ikke vil, men fordi de oplever, at deres input bliver ignoreret eller overhørt.

Et valg om tillid

Med kommunalvalget står vi med en mulighed for at kræve mere end skåltaler om borgerinddragelse.

Lad os kræve dokumenteret feedback på høringer, alternative løsninger på store projekter og ægte borgerdialog før beslutninger ikke efter.

Det handler ikke om partipolitik. Det handler om tillid

Jeg vil meget gerne høre, hvordan følgende kandidater og partier forholder sig til denne kritik og til, hvordan de vil styrke borgerinddragelsen i Favrskov:

* Isabell Friis Madsen (A)

* Torben Christensen (B)

* Lars Storgaard (C)

* Søren Frandsen (F)

* Carsten Normann (I)

* Eva Damsgaard (O)

* Thomas Storm (V)

* Lone Glarbo (Æ)

* Thake Fogh Cordt (Ø)

* Dennis Bo Petersen (Å)

Borgerne fortjener klare svar.  Ikke flere bortforklaringer.

Når demokratiet bliver stille, forsvinder tilliden først og engagementet derefter.

Der er stadig tid til at ændre kurs i Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Borgerinddragelsen i Favrskov lever – og vi lytter

Af Lone Glarbo, kandidat til kommunalvalget for Danmarksdemokraterne i Favrskov Kommune

Jeg vil gerne give et svar til Rasmus Christian Kaae, som har spurgt, om borgerinddragelsen i Favrskov er reduceret til en ren formalitet. Det er jeg simpelthen ikke enig i.

Når det gælder solcelleanlægget mellem Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten, så er sagen ikke afsluttet endnu. Beslutningen er udskudt til 2026 – altså efter kommunalvalget – og det betyder, at borgerne stadig har mulighed for at blive hørt.

Danmarksdemokraterne er imod den kæmpestore, kolde solcellepark ved Hadsten. Vi kommer til at kæmpe med næb og kløer, for borgerne har sendt mange høringssvar, og de skal tages alvorligt.

Vi mener ikke, at alle solcelleprojekter i Favrskov skal samles ét sted. Det ødelægger både naturen og nærmiljøet for tre byer – og det kan vi på ingen måde acceptere.

Når det gælder vindmøller, er vores holdning klar: De skal placeres langs motorvejene, hvor støj og visuel påvirkning er mindst. Favrskov har i forvejen taget sin del – nu må det være nok.

I forhold til genbrugspladsen ved Haldum har netop Morten Bang fra Danmarksdemokraterne været med til at sikre, at placeringen blev flyttet så langt væk fra Haldum som muligt – og vendt 90 grader, så den generer mindst muligt.

Det var en bunden opgave at finde en ny placering for genbrugspladsen i Hinnerup og Hadsten, og set ud fra både adgangsveje, grundvandsbeskyttelse og sikkerhed er løsningen ved Haldum den mest realistiske – eller i det mindste den mindst dårlige.

Jeg tror, det rekreative område, der etableres i forbindelse med genbrugspladsen, kan blive noget positivt for naboerne: et sted med legeplads, bålplads, borde-bænkesæt og stier, hvor man kan mødes og bruge området aktivt.

Jeg har selv boet i Rønvangen – kun 400 meter fra genbrugspladsen i Hinnerup – og det har aldrig generet os.

Siden Hinnerup Midtbyplan blev vedtaget i december 2017, er udviklingen stået stille – bortset fra Thorasdal, som endda ligger uden for planen. Til gengæld har Kro-grunden ligget hen som en græsplæne de sidste mange år.

Men nu vil man altså se på planen igen. Jeg vil opfordre til at man gør det sammen med borgerne i Hinnerup, både dem der bor i Midtbyen, og dem der bor i parcelhuskvartererne rundt om. Man gjorde et godt forsøg i 2017, men bagefter var der en del kritik af den færdige plan, mest fordi der blev åbnet op for høje huse. Blandt andet op til 6 etager langs med jernbanen.

Men jeg hørte også ros, og der er ingen tvivl om at det er meget svært at gøre alle tilpas. Nogle vil ændre så lidt som overhovedet muligt, andre vil udbygge Midtbyen med mange nye lejligheder. Og netop derfor er det vigtigt at få inddraget borgerne så tidligt som muligt – måske kan det lade sig gøre at lande et kompromis?

Der er stort behov for lejligheder i midtbyen, ikke mindst små lejligheder til unge og enlige med og uden børn. Men der er bestemt også behov for boliger til par der vil flytte fra deres parcelhushus. Den hurtige udlejning af Thorasdal viser at behovet er der. Men jeg mener også at udbygningen skal ske med respekt for det gamle stationsby-miljø. Det er en svær balancegang – det er jeg helt med på. Men heldigvis lægger den nuværende plan op til flere muligheder for nybyggeri. Jeg vil ikke foregribe debatten, men dog pege på nogle ting der er vigtige:

• Blandet byggeri, hellere flere mindre byggerier end ét eller to store.

• Forskellige lejlighedstyper, og også meget billige boliger for unge og enlige.

• Boligformer der fremmer muligheden for fællesskab. Fx kunne et af de høje huse opføres som et bofællesskab.

• Mindst ét af byggerierne skal bygges af en almen boligforening. Almene boliger giver gode rammer for fællesskab, der er sikkerhed for vedligeholdelse, og garanti for at huslejen kun stiger med inflationen.

• Bilerne skal gemmes af vejen, helst i kælderen som det er sket på Thorasdal.

• Der skal så vidt muligt bygges med bæredygtige materialer. Og med mest mulig brug af træ.

Og så skal forvaltningen og byrådet som sagt sørge for at borgerne bliver inddraget i den videre proces. Jeg foreslår derfor at byrådet opretter et såkaldt paragraf 17, stk 4-udvalg hvor repræsentanter for borgerne får plads sammen med politikere og relevante aktører – ligesom byrådet for tiden blandt andet har et Bæredygtighedsudvalg hvor der også sidder borgere der ikke er medlem af byrådet. Sådan kan vi sikre reel inddragelse til borgerne – og ikke bare en høring på afstand. Og sådan kan vi forhåbentlig også nå et kompromis som alle kan være tilfredse med.

Reformstorme blæser over landet – og Favrskov rammes også. Det nye byråd skal i byrådsperioden omsætte den byge af reformer, der drypper ned over Favrskov.

Uanset hvem der kommer i det nye byråd i Favrskov, så er der ingen tvivl om, at hvis vi skal finde langtidsholdbare løsninger, vil det kræve et fortsat samarbejdende byråd med bred opbakning i den lokale udmøntning af de reformer, der rammer kommunen.

Det Konservative Folkeparti er klar til igen at stå i spidsen, sætte kursen og formulere visionerne for den kommende periode.

Et kig ind i krystalkuglen viser, at byrådet skal forholde sig til en lang række reformer, som Folketinget har besluttet:

• Folkeskolens Kvalitetsprogram (aftale indgået i 2024)

• Ældrereformen (trådte i kraft 1. juli 2025)

• Sundhedsstrukturreformen (fuld virkning fra 1. januar 2027)

• Grøn Trepart (konkret udmøntning skal foreligge i 2025)

• Beskæftigelsesreform (første del træder i kraft fra februar 2026)

• Reform af ungdoms- og erhvervsuddannelserne (træder i kraft i 2030)

Ovenstående 6 reformspor vil vi arbejde målrettet med at implementere i den nye byrådsperiode med involvering og inddragelse af relevante aktører.

Der er ingen tvivl om, at hvert af de seks reformspor vil kræve en stor indsats fra både politisk og administrativt hold. Vi skal for hver af sporene have opstillet realistiske handleplaner for Favrskov kommune. Vi er allerede i gang med at konkretisere nogle af dem.

Det Konservative Folkeparti vil skabe rammerne for at sikre, at Favrskov kommunes udrulning af reformerne lykkes, så vi opnår den ønskede effekt i de enkelte reformer og at det sker på økonomisk forsvarlig måde.

Det bliver ikke en nem opgave, men en vigtig og nødvendig opgave jeg vil glæde mig til at tage del i.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Vi mangler en mini-zoo i Favrskov. Det var min tanke, da jeg besøgte en gratis mini-zoo med mine børn i Tyskland på vej ned til Frankrig

Der var noget ved denne velbesøgte park, der var harmonisk, som jeg er sikker på, at vi kan gøre til vores egen lokalt. Denne harmoni begyndte med god dyrevelfærd. Det var hovedsageligt små dyr (fra en koloni af marsvin til et par dværgæsler) af europæisk og eurasiatisk oprindelse, som alle havde levevilkår, indhegninger og skjulesteder, der var tilpasset deres behov og adfærd. Trivsel var nøgleordet for dyrene.

Men også mennesker trives meget bedre i kontakt med dyr. Mange grupper har stor gavn af at have overvåget kontakt med dyr. Dette gælder alle mennesker med kognitive og udviklingsmæssige problemer, handicap eller sygdom. Børn, voksne, ældre, med eller uden diagnose, kan alle finde en ro og en udveksling i kontakten med og observationen af dyr, som få andre metoder kan give.

Dette kan også være et fantastisk middel til underholdning og uddannelse af den brede befolkning. Hvis det er let tilgængeligt, tæt på et centrum med gode offentlige transportforbindelser, kan det være et fantastisk pædagogisk instrument for skoler, daginstitutioner, hjemmeværende forældre, plejehjem og forældrene og bedsteforældrene selv. Det vil naturligvis også kræve kompetent personale, både til at passe dyrene og til at undervise de besøgende.

Det kan være en ny kilde til grøn og lokal turisme for kommunen. Folk flyver måske ikke fra udlandet, men det kan tiltrække folk fra vores nabokommuner eller E45-rejsende til en uventet eftermiddag i Favrskov.

Sidst, men ikke mindst, kan det også skabe et par job og praktikpladser. Da mange af vores børn i Favrskov vokser op tæt på dyr, er det ikke sjældent, at teenagere og unge voksne er interesserede i uddannelser inden for dyrepleje. Dette kunne være det ideelle sted at give vores børn mulighed for at afslutte deres uddannelse med en praktikplads.

Fordelene ved et sådant projekt i form af livskvalitet, uddannelse, underholdning og endda beskæftigelses- og forretningsmuligheder kunne let opveje omkostningerne. Det ville give mening for en landkommune som Favrskov at have denne type attraktion. Ikke for stor, ikke for larmende, tilpasset sin kontekst.

Favrskov ikke altid været bange for at drømme stort. Vores egen borgmester arbejdede som teenager i en Tivoli-delfinarium i Ulstrup, som var en populær attraktion i 1970s, og som heldigvis, i lyset af det vi ved i dag om dyrevelfærd, nu har været lukket i lang tid. Nogle af vores nuværende byrådsmedlemmer har også direkte erfaring med dyreterapi. Jeg er overbevist om, at dette bør være et kommunalt ansvar. Men hvis andre aktører er villige til at bidrage med deres investeringer eller erfaring, er jeg helt sikker på, at vi i Favrskov kan finde fælles fodslag til at drøfte oprettelsen af en rekreativ dyrepark til gavn for alle.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler

AL Sydbank bygger på de tre bankers styrkepositioner inden for erhverv og privat med en meget stærk forankring i lokalområderne.

Med AL Sydbank ønsker vi at bygge på det stærke fælles værdigrundlag fra Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank, der udspringer af ordentlighed, kundefokus, nærvær, medarbejderengagement, respekt for aktionærer og samfundsmæssig ansvarlighed.

Vestjysk Banks kultur og værdier vil leve videre i AL Sydbank, og vi vil være med til at sætte vores aftryk, bl.a. vil adm. direktør i Vestjysk Bank Peter Hupfeld fortsætte i den nye banks direktion.

“Alle vores kundeforhold fortsætter på uændret vis frem til, at fusionen er endelig. Det betyder, at der ikke vil være nogle ændringer i produkter, vilkår, services indtil da. Som kunde skal du derfor heller ikke foretage dig noget. Alle kunder vil få samme gode oplevelse som i dag.”

Om fusionen udtaler bestyrelsesformand i Vestjysk Bank, Kim Duus:

”I Vestjysk Bank er vi glade for at være en del af fusionen. Det er en fusion, der lægger brikkerne i den danske finanssektor helt anderledes, og hvor Vestjysk Bank kommer med et klart og tydeligt bidrag.  Aftalen betyder, at Vestjysk Banks minoritetsaktionærer får en rimelig og tilfredsstillende pris, at vi bliver repræsenteret i AL Sydbanks direktion, og at den nye bank fortsat vil være markant til stede i det, der i dag er Vestjysk Banks markedsområde,” Kim Duus, bestyrelsesformand, Vestjysk Bank.

Fusionen forventes at være endelig inden for få måneder.

Ind imellem kan man godt have lidt ondt af alle de nye i landet, der skal lære det danske sprog. Nogle gloser er selvfølgelig til at komme efter, ost hedder ost, kød hedder kød og arbejde betyder, man har noget at lave.

Er man i tvivl, kan man selvfølgelig skrive det op – men er det ikke det samme som at skrive det ned? I en gammel vise med Osvald Helmuth hedder det, at ”det er ikke til at se, hvad der er opad eller nedad”. Jeg tror, at mange af vores nye landsmænd har det på samme måde.

Det kommer jo også an på, hvor vi lægger trykket. Hvis en tilflytter fra Ukraine går ud af sin lejlighed og ned på gaden, står han dernede og kigger ind ad vinduet – måske på en hat, der alligevel er for dyr, eller en pakke bleer, han ved, fruen har brug for.

Men i hvert fald står han på gaden. Men hvis samme mand dagen efter står på gaden, så har konen sandsynligvis opdaget, at han har haft gang i noget med sin sekretær, og så kigger han ikke efter hverken hatte eller bleer, men efter et nyt sted at bo. Måske et lille rækkehus i Hadsten?

Så må staklen jo tage bussen. Man kan stå på bussen, og hvis alle sæder er optaget, så må man stå op i bussen. Til gengæld kan man ikke ikke stå på bussen, for så skal man op på taget og slås med en masse grene og køreledninger, det er ikke sjovt.

Inde i Hadsten finder manden så huset, hvor vinduerne sidder, mens murene og væggene står. Og vinduerne sidder kun indtil en rengøringskone skubber dem op, for så står de på klem eller er åbne.

Inde i huset kan den stakkels mand se en æske tændstikker, der ligger på bordet foran pejsen. Men ved siden af står der en æske cigarer, der åbenbart er blevet efterladt af den tidligere beboer.

Det ser umiddelbart godt ud, men så er der spørgsmålet om pengene. Selvfølgelig kan de ligge i lommen, men det er nok se færreste ukrainere, der har store beløb liggende i lommen på den måde. Har man overhovedet midler, så står de nok i banken.

Så kan man jo melde sig ind i en forening. Her står man nok så længe, at man med lidt held ender med at komme til at sidde i bestyrelsen. På med hjemmeskoene. Og her sidder man måske så længe, at den siddende regering må holdes løbende underrettet. Skiftesko igen, kondier, regeringen kommer løbende.

Kan man ikke blive enige i bestyrelsen, bliver man sikkert rygende uvenner, selvom tobakken ikke er så populær længere.

Og endelig er der jo det med religionen. Rundt omkring i verden kan vi jo også i dag se, hvordan folk slår hinanden ihjel i Guds ellers Vorherres navn. Da jeg var lille, holdt vi tit jul hos min mormor og morfar på Sydsjælland. Mormor spillede orgel i kirken, og morfar stod for koret. De sang om både Gud og Vorherre. Jeg opdagede aldrig forskellen.

Men det gjorde den danske sprogforsker Otto Jespersen. Hvis vores ukrainer nu får lyst til at høre et foredrag i konfirmandstuen på onsdag, spørger han nok høfligt, når han kommer:

”Må man ryge her?”

Og hvis præsten svarer:

”Gudbevares!” så er det bare ild i cigaren.

Men hvis præsten svarer:

”Vorherrebevares!” – så er det bare ud i nærmeste vandpyt med stumpen…

Fanden til forskel på Gud og Vorherre.

Foto: Lisette Hedegaard

På det seneste har vi desværre set endnu flere butiksophør i Hammel. Snart bliver der tomme butiksvinduer, hvor der før var liv og handel, og det giver en trist oplevelse af handelsgaden. Det er et problem – ikke bare for erhvervslivet, men for hele byens puls og sammenhængskraft. 

Men i stedet for at romantisere fortiden, hvor al handel foregik i hovedgaden, må vi se nøgternt på virkeligheden: Vores indkøbsvaner har ændret sig. Nethandel og større indkøbscentre trækker kunder væk. Hvis vi vil skabe liv i bymidten igen, skal vi starte med det, der altid har skabt liv – mennesker.

Derfor mener jeg, at en del af løsningen ligger i flere boliger tæt på bymidten. Hvis vi får flere mennesker til at bo i centrum, får vi flere kunder tæt på butikkerne, flere børn i skole, og flere der bruger caféer, bibliotek og kulturhus. Det er sund fornuft – og det er konservativ politik at styrke de lokale fællesskaber gennem byliv og nærhed.

Det betyder ikke, at vi skal plastre alt til med beton. Tværtimod skal vi bygge pænt, grønt og tæt – lejligheder og mindre boliger, som både unge og ældre har råd til. Mange seniorer vil gerne flytte fra parcelhuset, men blive i lokalområdet. De skal have noget attraktivt at flytte til midt i byen.

Når flere bor centralt, bliver det også lettere at fastholde og tiltrække lokale butikker, frisører, caféer og dagligvarebutikker. Samtidig kan vi tænke i små grønne opholdsrum og sikre, at bymidten bliver et sted, man har lyst til at opholde sig – ikke bare et sted, man kører igennem.

Som konservative ønsker vi levende lokalsamfund, hvor mennesker kender hinanden og handler lokalt. Det kræver, at vi tør tænke byudvikling og boligpolitik sammen – ikke som modsætninger, men som hinandens forudsætninger.

Hvis vi vil have liv i bymidten, må vi skabe rammerne for, at livet kan flytte ind.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Tidlig og målrettet indsats er ikke luksus, men nødvendighed. Alle børn fortjener en tryg barndom.

Som konservative vil vi arbejde for at styrke det forebyggende arbejde overfor særligt udsatte børn og unge og altid med barnets ve og vel i centrum.

Supplerende indsatser kan være forskellen på, om et barn bliver anbragt eller får den støtte, der gør det muligt at blive i familien. Det handler om at styrke kernefamiliens rolle og skabe tryghed for barnet – en grundværdi for os.

Når vi undlader at handle tidligt, vokser problemerne. Det betyder flere anbringelser, højere udgifter og større menneskelige omkostninger.

Forebyggelse sparer menneskelige og økonomiske omkostninger. Et barn, der får hjælp i tide, undgår ofte mistrivsel, skolefravær og senere sociale problemer. Hvis vi ikke griber ind, ender vi med dyre anbringelser og langvarige indsatser – både for barnet og kommunen.

Tryghed og stabilitet for familien er afgørende. Supplerende indsatser som familiebehandling og aflastning i nærmiljøet kan være forskellen på, om et barn bliver anbragt eller kan blive i sin familie. Det er ikke kun en økonomisk gevinst – det er en investering i barnets tilknytning, udvikling og livskvalitet.

Bæredygtighed handler om mere end klima. Det handler om at skabe robuste sociale strukturer, hvor ressourcer bruges ansvarligt. Ved at prioritere forebyggelse nu, sikrer vi et stærkt fundament for fremtiden – både menneskeligt og økonomisk.

Kompleksiteten i sager med udsatte børn – og deres familier – er ofte stor og derfor er det også vigtigt at vi i den forebyggende indsats tænker bredt og flersidigt, når vil skal styrke opsporing og forebyggelse af udsatte børn og deres familier.

Det første der bør ske, er at afdække området for en forebyggende indsats overfor potentielle udsatte børn og familier.

I afdækningen skal der bl.a. være fokus på flg.:

1. Tidlig indsats som førsteprioritet: Kan vi gøre det ved at styrke en i forvejen kompetent sundhedspleje, PPR og forebyggende tilbud i dagtilbud og skoler? Indføre faste screeningspunkter for trivsel i børnehaver og indskoling?

2. Lokale og fleksible tilbud: Vil mindre enheder tæt på familierne sikre at børnene kan blive i nærmiljøet? Hvordan kan vi tilbyde aflastning og familiebehandling som en del af kommunens kerneopgaver?

3. Tværfagligt samarbejde uden bureaukrati: Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at etablere/styrke faste samarbejdsfora mellem socialrådgivere, psykologer, lærere og sundhedsplejersker? Kan vi gøre beslutningsvejene kortere, så hjælpen ikke drukner i papirarbejde?

4. Kompetenceløft til frontpersonale: Hvad er behovet for at investere i efteruddannelse af lærere og pædagoger i specialpædagogik og mental sundhed?

5. Data og effektmåling: Hvordan kan vi følge op på indsatser med klare mål for trivsel og udvikling – ikke kun økonomi? Hvilke evidensbaserede metoder kan vi bruge?

En investering kan være dyrere i starten. Derfor skal vi tænke i løsninger, der sikrer både kvalitet og økonomisk ansvarlighed. Her har vi en række håndtag, som vi kan dreje på for at lykkes. Det kræver ændret fokus:

• Omprioritering i eksisterende budgetter: Vi kan flytte midler fra dyre, reaktive indsatser til forebyggelse.

• Tværpolitisk investeringsplan: Vi kan arbejde med en flerårig plan, der sikrer stabilitet og forudsigelighed.

• Partnerskaber med regionale aktører og fonde: Vi kan tiltrække eksterne midler til sociale indsatser og indgå samarbejder med civilsamfundet om mulige løsninger.

• Reinvestering af besparelser: Færre anbringelser frigør alt andet lige midler til forebyggelse.

Mit budskab er klart: Vi skal investere i børn og unge med særlige behov – ikke som en udgift, men som en investering i fællesskabet og fremtidens tryghed.

Det er bæredygtighed og sund fornuft.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Først, jeg er enig i, at procedurer altid skal kunne tåle et kritisk eftersyn. Og alle borgere om det er en enkelt henvendelse eller en forening, så skal service, og måden man bliver mødt være i orden.

Der hvor jeg ikke er enig med dig Mette Nøhr, er hvor du mener, det er læserbrevsstof at hænge borgmester, forvaltning og kommunale medarbejdere ud offentligt på “ historier, man har hørt” 

Jeg tager altid henvendelser fra borgere videre til direktøren for den forvaltning, det drejer sig om. Jeg får feedback fra forvaltningen, så jeg ved, hvordan det er blevet tacklet.

Og jeg har fået positive tilbagemeldinger fra borgere efterfølgende.

Vi er alle mennesker, og vi laver fejl. Vi kan tale forbi hinanden, men ingen går på arbejde med en intention om, at genere nogen eller gøre et dårligt stykke arbejde.

Jeg er rigtig glad for, de borgerhenvendelser jeg får, både dem der har brug for hjælp, og dem der takker for hjælpen med at blive guidet videre.

Mette Nøhr, jeg vil gerne tage emnet op sammen med dig, lad os mødes om det vi er enige om. 

Men jeg går ikke ud med offentlig udhængning på baggrund af historiefortællinger.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Illustration: Ny kortlægning fra Greenpeace viser, hvor meget PFAS der bliver sprøjtet med ved beskyttede drikkevandsområder i kommunerne © Greenpeace

Afdækningen viser, hvor meget pesticid  med PFAS der er sprøjtet med på markerne i perioden august 2023 til juli 2024.

I Favrskov blev 22% af de beskyttede drikkevandsområder sprøjtet med PFAS-holdigt pesticid sidste år. Det er langt mere end i vores nabokommuner:

Randers: 17%

Syddjurs: 2%

Aarhus: 0 %

Skanderborg: 14%

Silkeborg: 0%

Viborg: 0%

Kortlægningen er lavet på baggrund af aktindsigter hos Landbrugsstyrelsen og sprøjtejournaler hos Miljøstyrelsen, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere, der er forpligtede til at indberette. Landbrugets forbrug af PFAS-pesticider er steget til et rekordhøjt niveau, og dermed har risikoen for forurening af drikkevandet i hele landet taget til. 

“Det er langt ude i hampen, at vi ikke passer bedre på vores drikkevand. Vi taler altså om nogle af de mest skadelige sprøjtegifte for vores sundhed, som bliver sprøjtet klos op ad vores drikkevandsboringer – i de områder, som vi kalder for beskyttede. Det må der sættes en stopper for,” siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.

Usikkert hvor stort problemet er i 2025

Økonomiudvalget vedtog ”Tillæg nr. 6 til Indsatsplan Favrskov for grundvandsbeskyttelse” på mødet 8. oktober. Det er et tillæg, der bl.a. indeholder en indsats overfor nitratudvaskning samt pesticidanvendelse på landbrugsjord nær drikkevandsboringer, men ikke specifikt indeholder brug af PFAS-pesticider.

Indsatsplanen bliver færdigbehandlet på byrådsmødet 28. oktober.

I en kommentar til ovenstående udtaler direktør for Teknik & Miljø i Favrskov Kommune, Sidsel Homann: ”Der er tale om data fra medio 2024. Siden dengang er der lavet aftaler eller udstedt påbud om ikke at anvende pesticider i beskyttelseskrævende boringsnære beskyttelsesområder. Udover grundvandsbeskyttelsen i de meget små boringsnære beskyttelsesområder arbejder Favrskov Kommune aktivt med grundvandsbeskyttelse og har udlagt flere områder, som fremover helt skal friholdes for pesticider og gødning. Vi overvåger sammen med vandværkerne løbende drikkevandskvaliteten og sikrer, at der er godt drikkevand i hanerne i Favrskov Kommune.                                                                                                       Reglerne er sådan, at al anvendelse af pesticider i sårbare boringsnære beskyttelsesområder stoppes enten ved frivillige aftaler eller påbud. 

Derudover har Favrskov Kommune i Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse en række initiativer til at beskytte grundvandet i større områder mod både pesticider og nitrat. Det drejer sig om blandt andet skovrejsning, omlægning af landbrugsdrift, opfølgning på virksomhedsdrift mm.

Jeg kan ikke give et præcist tal for 2025, da Greenpeace har sammenholdt indberetninger af pesticidanvendelse pr afgrøde pr lodsejer med udstrækningen af områderne. Så den konkrete anvendelse er afhængig af lodsejernes valg af afgrøder og deres valg om anvendelse af pesticider. Men tallet er væsentligt mindre, da der er er implementeret aftaler eller givet påbud om ikke at anvende pesticider i de fleste boringsnære beskyttelsesområder.”

PingvinNyt.dk har rettet henvendelse til Chr. G. Jensen, formand for Landboforeningen Kronjylland for en kommentar til ovenstående. Men Chr. G. Jensen er endnu ikke vendt tilbage.

Fakta: Miljøstyrelsen trak i juli og september 2025 godkendelsen af de her analyserede PFAS-pesticider tilbage på grund af forureningsrisikoen af drikkevandet med nedbrydningsproduktet TFA, der er under mistanke for at kunne skade evnen til at få børn.

På trods af den tilbagetrukne godkendelse er flere produkter fortsat lovlige at bruge frem til november 2026. Samtidig er det også stadig muligt for landbruget at tage nye PFAS-pesticider i brug, herunder i de her analyserede boringsnære beskyttelsesområder. At PFAS-pesticid nu kommer til at figurere på listen over forbudte sprøjtemidler betyder derfor ikke, at faren for drikkevandet er væk.