Der er glædelige nyheder for Søften. I flere år har planerne om et nyt idrætsanlæg været sat på pause på grund af gamle regler, hvor støj fra idræt blev sidestillet med industristøj. Nu har miljøministeren endelig meldt ud, at reglerne bliver ændret, så idrætsstøj fremover vurderes anderledes.

Det betyder, at vi i Favrskov kan komme videre med planerne om et tidssvarende idrætsanlæg i Søften, til glæde for foreningslivet, børn og unge.

Jeg er som borgmester meget tilfreds med, at der nu skabes bedre rammer for at udvikle lokale idrætsfaciliteter, samtidig med at vi tager hensyn til naboerne.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Favrskov Kommunes budget har været i høring – og blandt de 45 høringssvar står et fælles råb fra skoler, forældrebestyrelser og medarbejdere: Folkeskolen er presset til bristepunktet.
Alligevel er ingen af de centrale bekymringer blevet imødekommet i budgetforliget.

Østervangsskolen: Kapacitetskrisen er her – ikke om fem år

Skolebestyrelsen på Østervangsskolen skriver i sit høringssvar: “Vi ser meget positivt på planerne om udvidelse af Østervangsskolen de kommende år.
Dog bemærker vi, at behovet for udvidelse af de fysiske rammer er noget mere presserende, end der nævnes i budgetforslaget. Østervangsskolen vil allerede i august 2027 mangle klasselokaler.”
(Høringssvar fra Østervangsskolens skolebestyrelse)

Det er virkeligheden for mange familier i Hadsten: Indskolingen er allerede i dag fyldt til randen. Nye elever må fordeles på skæve måder, lærere deler faglokaler, og SFO’en kæmper for at finde plads.
Når kommunen venter flere år med at reagere, betyder det i praksis undervisning i pavilloner, dårligere indeklima og ringere læringsmiljø for børnene.

Et samlet råb fra folkeskolerne: Der mangler investeringer

Favrskov Lærerforening skriver i deres høringssvar: “Der skal investeringer til, for at vi kan løse de store udfordringer, der i dag er i folkeskolen. Opgaverne bliver mere komplekse, flere børn har særlige behov, og der mangler midler til at håndtere elevfravær og inklusion.”
(Rikke Harboe Jensen, formand for Favrskov Lærerforening)

Skolelederforeningen bakker op: “Budget 2026-2029 tager ikke fat på de store udfordringer, der omhandler elevfravær og stigende tabt arbejdsfortjeneste. Det undrer os!”
(Høringssvar fra Skolelederforeningen i Favrskov)

Og fra fælles høringssvar for Favrskovs folkeskoler lyder det: “Med de udfordringer der er i forhold til elevfravær og tabt arbejdsfortjeneste, undres vi over, at der ikke tilføres penge til folkeskolen. Kun ved at investere i folkeskolen kan vi løse udfordringerne.”
(Morten Søding Sørensen, bestyrelsesformand for Favrskovs folkeskoler)

Virkeligheden i indskolingen – børn lærer ikke i trængsel

Som far til et barn i indskolingen på Østervangsskolen kan jeg bekræfte, hvad tallene allerede fortæller:
Klasserne er store, lærerne har for lidt tid, og trivslen lider, når voksne konstant skal “brandslukke” frem for at undervise.
Det handler ikke om flere forældrekaffer eller projekter – det handler om plads, pædagoger og prioritering.

Når Favrskov vokser, skal folkeskolen vokse med. Men det kræver investeringer nu – ikke om to budgetår.
At afvente “fremtidens folkeskole” giver ingen mening, når børn i Hadsten allerede i dag undervises i overfyldte lokaler.

Vi har brug for handling – ikke hensigtserklæringer

Favrskov er en kommune med stigende børnetal. Vi kalder os en “vækstkommune”, men glemmer at budgettet skal følge væksten.
Når der i budgettet ikke afsættes midler til hverken flere lærere, forbedret inklusion eller de nødvendige bygningsudvidelser, er det i praksis en besparelse forklædt som status quo.

Kommunen skriver i sin egen strategi, at folkeskolen skal være “børn og unges foretrukne valg”.
Men uden lokaler, uden lærere og uden investeringer bliver det en tom sætning.

Min opfordring

Som forælder og borger i Hadsten appellerer jeg til Byrådet:
Tag høringssvarene alvorligt. Lyt til skolebestyrelserne, medarbejderne og fagforeningerne – de står midt i virkeligheden.
Østervangsskolen har brug for handling nu, ikke flere år med lappeløsninger.

For vores børns skyld – og for fremtidens Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Foto: Lisette Hedegaard

Det er sjældent, at vi ser så bred en enighed på tværs af interesser, som vi gør nu: 13 kommuner, de lokale landbrugsforeninger, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen står skulder ved skulder med et fælles forslag til en omfattende omlægningsplan. En plan, der både skal forbedre miljø og klima – og samtidig sikre, at vi også i fremtiden har et stærkt, bæredygtigt landbrug i Favrskov og i det øvrige opland til Randers Fjord.

Som konservativ politiker hilser jeg det samarbejde varmt velkommen. For vi står over for store opgaver: udledning til fjorden skal reduceres, naturen skal have bedre vilkår, og vi skal sikre, at kommende generationer kan leve af – og med – det landskab, vi har arvet. Men løsningen skal ikke findes i symbolpolitik eller central regulering fra Christiansborg. Den skal findes lokalt, hvor mennesker kender jorden, naturen og hinanden.

Favrskov er en kommune med stærke landbrugstraditioner, dygtige jordbrugere og et levende lokalsamfund, hvor natur og produktion går hånd i hånd. Den nye omlægningsplan viser, at der ikke behøver at være modsætning mellem grøn omstilling og vækst. Tværtimod. Når landmænd, naturfolk og myndigheder sætter sig sammen om at finde fælles løsninger, kan vi skabe resultater, der både reducerer kvælstofudledning, styrker biodiversiteten og fastholder arbejdspladser i vores lokale erhverv.

Det er sådan, vi konservative ønsker at udvikle Favrskov: gennem ansvarlighed, samarbejde og langsigtede løsninger – ikke med påbud, men med partnerskab.

Jeg håber, at vi som kommune vil støtte op om den fælles plan og bruge den som springbræt til endnu mere lokalt samarbejde om klima, natur og erhverv. Det er her, i Favrskov og i oplandet til Randers Fjord, at vi viser, hvordan man tager nationalt ansvar – lokalt.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Det er nærmest helligbrøde at kritiserer den hidsig-grønne omstilling, men affaldssortering er bare en sten i skoen hos rigtig mange borgere.

Modsat flere andre kommunale serviceydelser, er affaldssorteringen nemlig ikke fleksibel. Det betyder at en familie på fem betaler det samme som en enlig pensionist, og at man kan glemme alt om f.eks. færre tømninger. Mantraet er tilsyneladende, at ”one size fits all”.

Jeg har fået flere henvendelser (tak for det) som netop omhandler denne firkantede tilgang, og om den unødige kørsel og tømning, borgerne oplever. Sjovt nok er det noget, der er gået fuldstændig hen over hovedet på mange hidsig-grønne politikere.

For der tales der jo ellers meget om individuelle behov, og vi har da også sikret mere fleksibel børnepasning i børnehaver og mulighed for hjemmepasning af eget barn. Alt sammen med øje for borgernes forskellige behov – men et blik på individuel affalds håndtering og et mindre forbrug er ikke eksisterende.

Personligt har jeg faktisk samme problem. Min spand til pap og tekstiler er tæt på gabende tom, idet den kun indeholder fire ugeaviser. Hvorfor? Jo, jeg har fravalgt alle reklamer og køber ikke over nettet. Det er mit bidrag til den grønne omstilling – men den unødvendige tømning af min tomme spande reducerer jo på molboagtig vis mit bidrag.

Denne” one size fits all”-tilgang er både belastende for klimaet og borgernes økonomi. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti arbejde for en mere fleksibel og fornuftig grøn omstilling, der giver mening for borgerne!

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk. Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler

Tjek uret i bilen
Selvom mange ure i dag stiller sig selv, gælder det ikke nødvendigvis for bilens ur. Hvis uret viser forkert tid, kan det betyde, at p-skiven bliver sat forkert – og så kan en dyr kontrolafgift hurtigt tage toppen af den gode stemning.

De elektroniske p-skiver kræver også opmærksomhed
Elektroniske p-skiver gør hverdagen nemmere, men mange modeller skal stadig justeres manuelt, når vi går over til vintertid. Så det er en god idé at dobbelttjekke både bilens ur og p-skiven, når urene sættes tilbage.

Så husk at sætte både ur og p-skive rigtigt på søndag.

Foto: © Kirkebladet for kirkerne i og omkring Hadsten

I Over Hadsten Kirke er der bevilget midler til at udbedre problemerne, og arbejdet forventes at gå i gang snarest.

I Nr. Galten Kirke er sagen mere kompliceret. Her arbejdes der på en forsegling af krypten samt udbedring af resten af kirken.

Da bygningen rummer kalkmalerier og inventar af stor historuisk værdi, skal arbejdet udføres efter særlige regler og under kyndig vejledning af fagfolk.

Menighedsrådet understreger, at de arbejder på højtryk for at finde løsninger, men at det endnu er uvist, hvornår kirken kan åbnes igen.

Så snart kirkerne åbner, bliver det offentliggjort via relevante medier.

Tag bare et besøg i Borgerservice i Favrskov Kommune. Her skulle man tro, at ordet service betød netop dét — hjælp, venlighed, fleksibilitet.                              Men prøv engang at forny både pas og kørekort på samme tid. Det må du ikke. Det kræver to separate tidsbestillinger, to gange ventetid, to gange administrativt bøvl. Hvorfor? Fordi systemet siger det. Ikke fordi det giver mening for nogen som helst borger.

Og hvis du skulle være så uheldig at brække benet i en anden region — og hospitalet dér glemmer at udlevere en kørestol — ja, så er du fanget i det store, danske spil “Find den ansvarlige myndighed”. Kommunen siger, at det er regionens ansvar. Regionen siger, at kommunen må tage over. Og midt i den bureaukratiske kassetænkning sidder du — borgeren, der betaler for det hele — og venter på en stol med hjul, fordi ingen vil tage regningen.

Det er som om, der er gået sport i at forsvare systemet frem for borgeren. At procedurer og paragraffer vejer tungere end almindelig omtanke.                             Vi taler så meget om sammenhæng i den offentlige sektor, men i praksis bliver borgeren kastet rundt mellem siloer, mens kommuner og regioner passer på hver deres budget som drenge i skolegården, der nægter at dele madpakken.

Men et velfærdssamfund måles ikke i, hvor mange regler det kan håndhæve. Det måles i, hvor smidigt det kan hjælpe sine borgere, når livet pludselig bliver bøvlet.

Måske skulle vi begynde at måle kommunal kvalitet i borgerglæde i stedet for budgetdisciplin.

For lige nu føles det, som om Favrskov har glemt, at systemet eksisterer for borgeren, ikke omvendt…

Mette Nøhr fra De Konservative har skrevet et fremragende læserbrev i Din Avis Favrskov, kaldet “den kommunale attitude overfor borgerne trænger til et kritisk eftersyn”. Jeg er jublende enig, for også jeg, har hørt alt for mange historie fra borgere, der har haft mere end uheldige oplevelser med kommunen. Og det skal vi turde tale om. 

Hver eneste dag ser jeg mine fem børn blive lidt bedre end de var i går. Ikke fordi de var dumme og trælse i går, men fordi det ligger i menneskets natur at udvikle sig. At vokse og blive bedre. Sådan ser jeg også på kommunen. Vi gør meget godt i Favrskov – men selvfølgelig kan vi blive bedre. Det burde egentlig være ukontroversielt. 

Derfor glædede det mig faktisk virkelig, at læse Mette Nøhr’s indlæg om den kommunale attitude. Fordi som ny i kommunalpolitik, har det ærlig talt føltes som om det var fy-fy, at tale om det der ikke går særligt godt. Jeg har dog besluttet mig, at gøre det alligevel, men det er ikke uden bevidsthed om, at det ikke alle steder modtages lige godt. Og da også at mine evner til at formidle det budskab konstruktivt, ikke altid er perfekt. Jeg er jo i sagens natur også bare et menneske, med et stort forbedrings potentiale. 

Det er nok min grundlæggende natur. At se potentiale. At ville forbedre. Jeg tænker det er en natur der spiller en relativt stor rolle for de fleste der vælger at stille op i politik, i bestyrelser og i foreningslivet. 

Når der ifølge Konservative, er plads til at løfte måden, vi møder borgerne på, som jeg er fuldstændig enig i, tænker jeg også, at så er der helt sikkert også plads til at løfte måden, vi driver kommunen på. Det ville jeg ønske K også ville anerkende  

Vi må ikke hvile på en illusion om, at alt kører perfekt, eller bare godt nok. Hverken i servicen eller i økonomien.

I Liberal Alliance har vi peget på, at der findes et økonomisk potentiale i den kommunale administration. Ikke fordi nogen gør noget ondt, men fordi vi tror på, at Favrskov kan bruge sine ressourcer klogere, ligesom hele det kommunale Danmark kan. At vi kan skære ned på bureaukrati og unødvendig administration og ledelse, for at frigøre midler til det, der betyder noget: børnene, ældreplejen og hverdagen tæt på borgerne. Kernevelfærd. 

Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at det overhovedet opfattes som kritik, når man siger, at noget kan gøres bedre. For at ville forbedre noget er ikke et angreb, men et udtryk for engagement, omsorg og ansvarsfølelse. Et udtryk for passion. 

Og jeg er passioneret. Med alt hvad det indebærer af både skidt og kanel. Jeg stiller ikke op til byrådet, fordi jeg synes alt kører perfekt. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan mere.

Favrskov er en god kommune. Men den kan blive endnu bedre.

Og det begynder med at turde sige højt, der hvor man ser potentiale. 

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard

“Undersøgelsen viser, hvor godt skolerne lykkes med at løfte eleverne fagligt ud over det resultat, som man skulle forvente ud fra deres baggrund. Det er en meget vigtig information for forældre, der ønsker at træffe et oplyst valg om deres børns skolegang,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Årets opgørelse er den mest præcise i flere år, da det for første gang siden Covid-19-pandemien igen er muligt at basere analysen på tre sammenhængende skoleår.

Det interessante er, at der ikke er ét bestemt værdigrundlag eller en særlig pædagogisk tilgang, som kendetegner de skoler, der gør det rigtig godt,” siger Karsten Bo Larsen. Han peger derimod på skolernes ledelse og lærerkompetencer som de afgørende faktorer. “På de frie grundskoler bruger ledelsen mere tid på faglig ledelse – altså på at støtte lærerne i at skabe god undervisning. I folkeskolerne bruger ledelsen mere tid på administration og politiske krav. Det tyder på, at mere frihed til ledelse og undervisning kan styrke folkeskolens resultater,” siger Karsten Bo Larsen.

CEPOS’ analyse bygger på karakterdata fra alle landets skoler og justerer for elevernes socioøkonomiske baggrund for at beregne den såkaldte undervisningseffekt.

I Favrskov liger Hadbjerg Skole helt i toppen, mens 6 af kommunens skoler ligger i den tunge ende.

Sådan ser ranglisten for Favrskovs skoler ud:

Hadbjerg Skole (49)

Tungelundskolen (230)

Friskolen i Hinnerup (336)

Rønbækskolen (455)

Frijsendal Friskole (455)

Østervangskolen (606)

Skovvangskolen (753)

Søndervangskolen (753)

Regnbueskolen (753)

Haldum-Hinnerupskolen (919)

Præstemarkskolen (919)

Hadsten Skole (1158)

Frijsenborg Efterskole (1244)

Ulstrup Skole (1306)

Gudenådalens Efterskole (1370)

Hvad er det egentlig for nogle mennesker, der stiller op til kommunalvalget?

Ja, det er os, der tror på, at man kan gøre noget godt. Os, der tænker: “Det kan da ikke passe, at ingen gør noget – så må jeg jo selv prøve!”

Man stiller jo ikke op for sjov (selvom der heldigvis også må være plads til lidt grin undervejs). Man gør det, fordi man håber at kunne være med til at gøre hverdagen lidt bedre – for børnene i dagplejen, de ældre, der skal have en ordentlig hverdag, og for alle os, der bare gerne vil cykle trygt gennem kommunen uden at blive kørt over.

Men et byråd er lidt som en stor familie – mange meninger, mange stemmer, og det kan tage tid at blive enige om, hvad der skal til aftensmad. Det betyder ikke, at man skal give op. For det er jo sådan demokratiet virker: Vi snakker, lytter, bøjer os lidt – og finder løsninger sammen.

Og så synes jeg, vi skal huske én ting: Vi behøver ikke tale grimt om hinanden for at fremhæve os selv.

I Danmarksdemokraterne taler vi om, hvad vi vil gøre, ikke om, hvad de andre ikke gør.

Det kaldes almindelig ordentlighed – og det burde være en del af den politiske grundlov.

Jeg mener, at hvis man virkelig brænder for noget, man synes kan gøres bedre, så har man også pligt til at engagere sig. Det kan godt være, man kun er én ud af 25 i et byråd – men selv én stemme kan gøre en forskel.

Og husk: Demokratiet fungerer kun, fordi nogen gider stille op.

Så giv kandidaterne – uanset farve og parti – et smil, et klap på skulderen… og allerhelst et kryds! 😉

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Forestillingen Frøken Jensens Kogebog med Bodil Jørgensen i hovedrollen var med til at sikre et rekordår for Randers Teater i sæson 2024-25. Foto: Martin Gundesen

Ikke mindre end 38.005 gæster fandt i løbet af sæsonen vej til en af salene på teatret på Mariagervej, der i indeværende sæson kan fejre sit 25-års jubilæum. Det svarer til en stigning på hele 18 procent i forhold til sæsonen før.

Når man besøger landets teatersale, vil man som regel kunne se, at den typiske teatergænger ikke er helt ung. Men den regel gælder ikke på Randers Teater, hvor næsten halvdelen er teatrets gæster i sæsonen var børn eller unge.

De mange yngre teatergængere kommer for en stor dels vedkommende i forbindelse med En Til Alle ordningen, hvor alle børn og unge i skole og dagtilbud i samarbejde med Randers Kommune får en teateroplevelse om året. Der er også flere ungdomsuddannelser, der hvert år køber billetter til deres elever, ligesom der også sælges et antal billetter til aftenforestillinger med ungdomsrabat.

For teaterdirektør Peter Westphael skyldes den – for branchen – usædvanligt høje andel af børn og unge et mangeårigt fokus på netop dette.

”Vi er utrolig heldige at høre hjemme i en kommune, der ønsker at gøre noget ekstra for, at kulturen og kunsten bliver en selvfølgelig del af at gå i skole eller i dagtilbud. Den ordning, vi sammen med Randers Kommune har fået op at køre, er helt unik. Og nu, hvor vi også har fået mange af ungdomsuddannelserne med, så tør jeg godt sige, at vi har nogle af de mest teatervante børn og unge i hele landet,” siger Peter Westphael, der dog også kan glæde sig over rekordmange voksne teatergængere.

Sæsonens trækplastre

En af de forestillinger, der trak mange gæster i salen, var sæsonen store satsning ”Frøken Jensens kogebog”, der var fuldstændig udsolgt flere uger inden premieren. En forestilling, der i øvrigt var medvirkende til, at hovedrolleindehaveren, Bodil Jørgensen, kunne modtage årets hæderspris til Reumertuddelingen.

”Jeg er stolt af, at vi med ”Frøken Jensens Kogebog”, der er nyskrevet dansk dramatik, lykkes med at kombinere høje kunstneriske ambitioner med høje publikumstal. Vi fik skabt en forestilling, der fortæller en interessant og underholdende historie med en lokal vinkel, men samtidig behandler forskellige tematikker med stor aktualitet i tiden,” siger Peter Westphael.

En anden forestilling med publikumstække var Randers Teaters udgave af Dickens’ klassiker Et Juleeventyr, hvor Søren Hauch-Fausbøll indtog rollen som den julefjendtlige Scrooge. Tæt på 6.800 gæster oplevede den vrisne gnier komme i julestemning, hvilket er rekord for en af teatrets store juleforestillinger.

Mange nye gæster

Fælles for ”Frøken Jensens Kogebog” og ”Et Juleeventyr” var, at de begge tiltrak mange gæster, der ikke tidligere havde sat deres ben på Randers Teater. Og det falder godt i tråd med teatrets strategiske arbejde med publikumsudvikling.

”Det er utrolig vigtigt for os at nå nye grupper af publikummer, for vi vil gerne være relevante for så mange som muligt. Men selvfølgelig ikke for alle på en gang. Med det udvalg af gæstespil og ikke mindst vores egenproduktioner, skal vi blive ved med at eksperimentere med formsprog og udfolde forskellige tematikker, så alle kan finde noget, som de oplever, er for dem,” siger Peter Westphael.

Selv om et rekordstort billetsalg selvfølgelig også betyder ekstra indtægter, er det dog ikke nok til at alene kompensere for de stigende udgifter ved at lave teater. Derfor er det en stor hjælp, at Randers Teater er blevet tildelt ekstra 500.000 kroner i 2026 i den nye budgetaftale for Randers Kommune. ”Som alle andre kan vi selvfølgelig også mærke, at mange ting er blevet dyrere, og at lønomkostningerne stiger. Derfor er vi rigtig glade for, at der er ekstra midler til vores drift i 2026. Hvis vi skal forsætte den udvikling, som vi er i gang med, så er det vigtigt, at vi får tilført midlerne til det,” siger Peter Westphael.

​A. Socialdemokratiet

Isabell Friis Madsen
Kristoffer Merrild
Rikke Randrup Skåning
Søren Gade
Lone Boye
Steen Thomasen
Grethe Villadsen
Erik Særkjær
Emil Møller
Morten Weihrauch
Martin Hager Andersen
Patrick Weng

​B. Radikale Venstre

Torben Christensen, Foldby
Mia Nybo, Søften
Pet Petersen, Hadsten
Hanne Munch Kristiansen, Hinnerup

​C. Det Konservative Folkeparti

Lars Storgaard
Charlotte Green
Mette Nøhr
Niels Chr. Selchau-Mark
René Schneider
Anne-Sophie Schjønning
Morten Wind Lübker
Lene Guldbrandt
Frank Iversen
Ganna Lindhard
Flemming Aaen Jensen
Flemming Nielsen
Jesper B. Poulsen
Tommy Højer
Ole Jensen
Knud Schøler
Biljana Justesen

​F. SF – Socialistisk Folkeparti

Søren Frandsen, Grundfør
Laila Jerming Graf, Sall
Niels Callesøe, Hinnerup
Henriette Stein Knudsen, Hadsten
Else Marie Dalgaard, Hinnerup
Christian Kreiberg Møller, Hinnerup
Signe Thy Thomsen, Hadsten

​I. Liberal Alliance

Carsten Normann
Simon Buus Olsen
Lisa Perkins
Erling Høj Sørensen
Oliver Panthera
Hanne Gram

​O. Dansk Folkeparti

Eva Damsgaard
Mercedes Czank
Aston Mott Braham
Ove Nørlem

​V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

Thomas Storm, Søften
Allan Bo Andresen, Hammel
Nanna Skov Iversen, Ulstrup
Filippa Elgaard Balle, Hinnerup
Christian G. Jensen, Hallendrup
Cecilie Anthony, Hadsten
Anton Svidt Christensen, Hinnerup
Flemming Kragh Thomassen, Hadsten
Santana Malling, Thorsø
Michael Jensen, Hadsten
Peter Ravn, Houlbjerg
Arne Bay Madsen, Hammel

​Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

Lone Glarbo
Morten Bang
Claus Hansen
Kaj Østergaard
Kjeld Jensen
Mikael Warnsdorf
Erling Stoltze

​Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne

Thake Fogh Cordt, Skjød
Maria Sørensen, Laurbjerg
Peder Meyhoff, Hinnerup
Bodil K. Olsen, Houlbjerg
Bendt Lund Nielsen, Hammel
Clément Blain, Laurbjerg
Einar B. Baldursson, Hadsten

​Å. Alternativet

Dennis Bo Petersen, Ødum

​Der er indgået valgforbund mellem;

• Det Konservative Folkeparti (C), Liberal Alliance (I), Dansk Folkeparti (O), Venstre – Danmarks Liberale Parti (V), Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (Æ)

• Radikale Venstre (B), SF – Socialistisk Folkeparti (F), Enhedslisten – De Rød-Grønne (Ø), Alternativet (Å)

For ganske nyligt var min hustru og jeg til revy i Uggerslev på Fyn. Den direkte anledning var, at et af mine 9 revynumre fra årets Langelands Revyen var blevet lånt af Uggerslev Revyen. 

Besøget i Uggerslev var lidt af en ”øjenåbner” for os begge… Hvorfor? Fordi vi blev slået af den forskellighed, der er mellem jyder og fynboer. En forskellighed, vi som langelændere af fødsel næsten havde glemt efter at have boet 55 år i Jylland.

Der er noget særligt ved at krydse Lillebælt. For mange jyder føles det som at køre ind i et andet tempo, et andet sprog, et andet smil. For fynboer føles det måske som at køre ud af et hjem, hvor døren altid står på klem. For der er en forskel på, hvordan jyder og fynboer møder hinanden – og måske endda alle andre.

Jyder er kendt for deres jordnære ro. De skal lige se folk an. Det er ikke uvilje, men snarere en slags social forsigtighed: ”Man ved, hvad man har – ikke hvad man får.” Hvor fynboen smiler og siger: ”Kom ind og få en kop kaffe!”, siger jyden måske: ”Ja, det ku’ da godt være…” – og så går der lige tre uger, før man faktisk bliver inviteret.

Men bag forskellen gemmer sig noget interessant: et spørgsmål om, hvad inkluderende fællesskab egentlig betyder. Er det at åbne døren for enhver, der banker på? Eller er det at give tid og rum til, at tilliden kan vokse naturligt?

Fynboens åbenhed kan virke varm og indbydende – men nogle gange også overvældende. Det kan blive en slags social entusiasme, hvor man hurtigt bliver en del af fællesskabet, men lige så hurtigt kan glide ud igen. Jydens måde er langsommere, men måske mere holdbar. Når man først er inde, så bliver man. Så er man ikke bare en gæst – man er en del af familien.

Forskellen handler måske ikke kun om geografi, men om kulturarv. Jylland har sine vidder, sine afstande, sin historie af hårdt arbejde og nøjsomhed. Der lærer man at stole på det, man kender, og ikke åbne sig for hurtigt. På Fyn – midt i landet, midt mellem alt – er der tradition for handel, bevægelse, udveksling. Her møder man det nye med nysgerrighed, for forandring er en del af øens liv.

I sidste ende handler det ikke om, hvem der har ret, men om, hvad vi kan lære af hinanden. Måske kunne jyderne have godt af lidt mere fynsk åbenhed – og fynboerne lidt jysk eftertænksomhed. For et inkluderende fællesskab er ikke kun et spørgsmål om at åbne døren. Det handler også om at blive stående i døråbningen længe nok til at finde ud af, hvem der kommer ind – og hvorfor.

Et ægte fællesskab bygger på både nysgerrighed og tillid. På at turde møde det fremmede – men også på at give plads til, at det nye kan finde sin plads. Og i den balance ligger måske opskriften på det Danmark, vi alle gerne vil leve i:            Åbent, roligt – og med kaffe nok til både jyder og fynboer.

I De Konservative Favrskov har vi altid hilst politisk debat og saglige argumenter velkommen. Det gælder alle partier i et demokrati.

Selvfølgelig skal man kunne tåle, at andre ser anderledes på tingene. Derfor tager vi gerne debatten.

Men når Liberal Alliance foreslår et effektiviseringsudvalg og samtidig siger, at ingen ved om der ligger 0, 5, 20 eller 30 millioner kroner at hente, ser vi det som et politisk ønske uden en plan.

Favrskov Kommune er en veldrevet kommune. Vi arbejder allerede systematisk med prioriteringer og effektiviseringer i de stående udvalg og i den åbne budgetproces. 

Hvis der er konkrete politiske ønsker til ændringer, så lad os se dem nu.

Hvilke opgaver.

Hvilken forventet effekt i kroner efter omkostninger.

Hvilken tidsplan.

Hvilken påvirkning af servicen til børn, ældre og udsatte.

Den slags forslag hører hjemme som politiske forslag i de normale rammer.

At give udtryk for uenighed er ikke i sig selv kritik. Det er en del af den demokratiske proces.

Uenighed skal der være plads til. Kritik tager vi gerne, når den er konkret og fair. Så kan vi sammen føre en ordentlig og ansvarlig samtale om Favrskovs udvikling.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har stor respekt for borgmesterembedet og for Lars Storgaard som person. Men jeg undrer mig over, hvor lidt plads der nogle gange synes at være til nye idéer og forslag, som ikke helt passer ind i det eksisterende billede. 

Når borgmesteren skriver til de lokale medier for at tilbagevise vores forslag om at nedsætte et effektiviseringsudvalg, og samtidig kalder det “løfter uden hold i virkeligheden”, så virker det mere som et behov for at forsvare status quo end som et ønske om at undersøge, om vi kan gøre tingene endnu bedre.

I det samme indlæg henviser borgmesteren til en lang og grundig opgørelse med tal, der skal vise, at Favrskov i 2024 er mere effektiv end Vejle, som jeg plejer at bruge som best practise eksempel.
Opgørelsen er udarbejdet af den forvaltning, hvis effektivitet vi netop foreslår at undersøge, så det er måske ikke så overraskende, at man i egne beregninger fandt et par nøgletal, hvor Favrskov står lidt bedre end Vejle.

Men pointen er jo ikke, om vi lige nu ligger over eller under Vejle. Hvis Vejle ikke længere er bedst, må vi i stedet lære af dem, der er. Det lyder ærlig talt som om borgmesteren i dette tilfælde fremfører forvaltningens forsvarstale og ikke som en konservativ borgmester i spidsen for et byråd, der skal sikre den bedst mulige anvendelse af borgernes penge.

Tager jeg fejl, så er han formentlig den eneste konservative borgmester i Danmark, der ikke mener, at tingene altid kan gøres lidt bedre.

Det ændrer dog ikke på hovedsagen: Favrskov kan, som alle andre kommuner, blive endnu bedre.

For vores forslag er egentlig ret simpelt. Vi vil bruge pengene smartere, ikke spare. Vi foreslår et effektiviseringsudvalg, der skal se på ledelseslag, administration og organisering, og hver eneste krone, vi finder gennem smartere drift, skal gå til mere og bedre velfærd i daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

Og ingen ved, hverken borgmesteren, forvaltningen eller vi i Liberal Alliance, om der ligger 0, 5, 20 eller 30 millioner kroner at hente. Men hver eneste krone er værd at opsøge, hvis den kan gøre hverdagen bedre for daginstitutioner, skoler og ældrepleje, og for de medarbejdere, der hver dag får det hele til at fungere.

Hvis det at stille spørgsmål bliver opfattet som et angreb, så må vi spørge os selv: Hvad er det egentlig, der forsvares? Er det borgernes velfærd eller systemet, som det ser ud i dag?

Og her rammer vi kernen af det hele. Når kritik bliver et problem, har vi et større problem.

For politik handler om at blive udfordret, om at få nye perspektiver og om at turde tage debatten, også når den kradser. Derfor bør nye idéer mødes med nysgerrighed og interesse, ikke med afvisning.

Favrskov er en veldrevet kommune, men det betyder ikke, at alt er perfekt. Tværtimod betyder det, at vi har et stærkt udgangspunkt for at blive endnu bedre. Det kræver bare, at vi tør stille spørgsmål ved “plejer” og lytter åbent, når nogen foreslår forandring.

Jeg stiller ikke op for at klappe nogen på skulderen. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe en mere effektiv kommune med et større råderum til velfærd for daginstitutioner, skoler og ældrepleje, til gavn for både borgere og medarbejdere.

Jeg ønsker et samarbejde i blå blok, hvor vi kan være ærlige og uenige uden at blive personlige.
For hvis ros og rygklap bliver en forudsætning for samarbejde, får vi stilstand i stedet for udvikling.

Favrskov kan mere, men kun, hvis vi tør lytte, når nogen stiller spørgsmål. Kritik er ikke et problem. Det er et tegn på engagement og på vilje til at gøre det bedre. Udvikling kommer kun, når man hele tiden er på vej mod noget bedre, når nye muligheder afprøves, og gamle synspunkter prøves på ny.

I Liberal Alliance glæder vi os til samarbejdet i blå blok og til at støtte op om en visionær og ambitiøs borgmester, der tør tænke nyt og fremad.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.                                    Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.                            Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Landets 98 kommuner kunne i 2024 tilsammen spare omkring 32,8 milliarder kroner – svarende til 8 procent af de samlede nettodriftsudgifter – hvis de prioriterede og brugte ressourcerne lige så effektivt som landets mest udgiftseffektive kommune.

Det viser en ny analyse fra CEPOS, som kommer forud for kommunalvalget, hvor økonomi, velfærd og skattetryk igen bliver centrale temaer i den lokale debat.

“Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere, uden at bunden går ud af den lokale velfærd. Det er ellers en helt anden historie, man hører fra mange kommuner i øjeblikket,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen bygger på beregningen af det såkaldte kommunepotentiale, som sammenligner kommunernes faktiske udgifter med deres udgiftsbehov – altså de forventede udgifter, når man tager højde for befolkningssammensætningen. Her har CEPOS beregnet, at Favrskov Kommune har et samlet kommunepotentiale på ikke mindre end 161 millioner kroner – om året…

Siden 2011 har der været store forskelle på, hvor effektivt kommunerne drives. De mindst effektive kommuner kunne spare mellem 14 og 19 procent af deres udgifter, hvis de drev forvaltningen lige så effektivt som den mest udgiftseffektive kommune. Det svarer til, at skatteprocenten er 6,6 til 8,6 procentpoint højere end nødvendigt – eller at en typisk arbejderfamilie betaler 35.000 til 46.000 kroner mere i skat end nødvendigt.

“Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave: at prioritere og drive kommunen effektivt,” siger Karsten Bo Larsen.

Han peger på, at forskellene i udgiftseffektivitet bør fylde mere i den lokale valgkamp.

“Den enkelte kommunes effektivitet har direkte betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat – og dermed for deres privatøkonomi. Derfor burde det være et hovedtema i kommunalvalget, hvor effektivt den lokale kommune egentlig drives,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

I den seneste tid har flere socialdemokratiske byrådsmedlemmer skrevet læserbreve med spørgsmål til kommunens prioriteringer.

Det er naturligt, at der op til et valg bliver debat. Men det er også vigtigt, at borgerne får et retvisende billede af, hvad der faktisk er besluttet, og hvad der ikke er.

Jeg vil gerne slå fast:

Det ene udelukker ikke det andet.

Nogle har skrevet om en mulig administrationsbygning i det vestlige Favrskov. Andre har sat det op som et valg mellem kontorer og velfærd, mellem mursten og mennesker.

Sådan et valg eksisterer ikke.

Der er ikke truffet nogen beslutning om at bygge en administrationsbygning. Det vi arbejder med er en analyse af hvordan vi i fremtiden kan bruge kommunens bygninger klogt. Målet er at skabe moderne arbejdspladser, der understøtter god borgerbetjening, og samtidig bevare nærheden til borgerne. 

Det handler om ansvarlig drift og bedre service, ikke prestige.

Favrskov investerer samtidig markant i børn og unge.

Budgettet for 2025 indeholder udvidelse af det specialiserede skoletilbud på Lilleåskolen i Laurbjerg, forbedring af faglokaler på skoleområdet og nye initiativer for trivsel og læring. 

Det er konkrete investeringer som styrker vores skoler og skaber værdi for familierne.

Foreningslivet prioriteres også højt.

Vi er i dialog om nye halprojekter flere steder i kommunen, herunder i Foldby-Norring området, hvor der er stærkt lokalt engagement. Her handler det om at finde løsninger der kan løftes både økonomisk og i samarbejde med foreningerne.

Administration og nærhed

Favrskov byråd har besluttet at vi skal bevare de fire hovedbyer med kommunale arbejdspladser. Den beslutning har Socialdemokratiet selv været en del af i årevis.

Derfor kan det undre, at de nu stiller spørgsmålstegn ved en struktur de tidligere har bakket fuldt op om. Hvis ønsket havde været at ændre modellen, kunne de have gjort det dengang de havde flertallet.

Når vi taler om at samle funktioner smartere, handler det ikke om at lukke bygninger, men om at bruge dem klogt. Det er udvikling, ikke centralisering.

Favrskov skal ikke være en kommune hvor byer stilles op mod hinanden.

Vi skal udvikle både øst og vest, by og land. Vi skal holde fast i ordentlighed, ansvarlig økonomi og helhedstænkning.

Det er sådan vi bygger Favrskov. Sammen.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Der er fortsat pres på børnehaver og vuggestuer i både Søften og Hinnerup.
Flere forældre fortæller, at de ikke kan få en plads i nærområdet – og det er hverken rimeligt for børnene eller forældrene. Når man bor i Søften, skal man ikke køre til en anden by for at få pasning.

Derfor skal vi tænke bredere, når det handler om pasningstilbud.
Vi skal styrke dagplejen – både de kommunale og de private.
Dagplejen giver trygge rammer og små grupper, og den er en vigtig del af løsningen på pladsmanglen.

Men det skal være nemmere og mere attraktivt at blive dagplejer.
I dag er det alt for besværligt at starte som privat dagplejer.
Kommunen bør i stedet hjælpe og støtte dem, der gerne vil åbne deres hjem for små børn.

Det kunne være ved at:
• give fælles adgang til legestuer og netværk for både kommunale og private dagplejere,
• oprette en fælles pulje for udstyr som el-ladcykler, barnevogne og legetøj,
• arrangere fælles temadage og kurser, hvor man kan dele erfaringer,
• og tilbyde vejledning og støtte i opstartsfasen, så nye dagplejere ikke står alene med bureaukratiet.

Der er brug for begge dele – både kommunale og private dagplejere.
Det vigtigste er, at vi får flere voksne hænder, der vil give små børn en tryg hverdag tæt på hjemmet.

Det er sund fornuft – og det er en investering i både børn og familier i Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Normann har flere steder argumenteret for at Favrskov let kan spare 30-60 mio. på administrationen, hvis byrådet blot gør som Vejle – der angiveligt har Danmarks mest effektive administration. Tallene har han fra CEPOS.

CEPOS er jo ikke hvem som helst. Det er en såkaldt tænketank der nu i flere årtier har leveret ammunition til de borgerlige politikere – mest med argumenter om at lette skattetrykket.

Hvis CEPOS har ret i deres påstand, er der bestemt grund til at byrådet her i Favrskov får set kommunens administration efter i sømmene. For hvis byrådet kan spare 30-60 mio, bør der nok kunne blive råd til både lidt skattelettelse og lidt serviceforbedringer, fx. for at øge trivslen på skolerne.

CEPOS’ tal har ikke hold i virkeligheden

Men det viser sig at CEPOS’ tal er beregninger lavet på et kontor i København. Og de virkelige tal er helt anderledes. I virkeligheden er administrationen i Favrskov billigere end i Vejle. Det fremgår blandt andet af tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed. Og borgmester Storgaard bekræfter også i sit seneste læserbrev at CEPOS’s tal er helt forkerte.

Det fremgår alle tre steder at Favrskov Kommune er blandt de billigste kommuner målt pr. indbygger. Det gælder både med hensyn til de samlede serviceudgifter og i forhold til udgifter til ledelse og administration. Faktisk er Favrskovs udgifter til ledelse og administration 867 kr. mindre pr. indbygger end Vejles.

Og her er det jeg må takke Carsten Normann. Havde han ikke bragt CEPOS beregninger på banen, havde CEPOS fortsat kunne fremstå som gode sparringspartnere for borgerlige politikere. Men nu ved de – og vi andre – at CEPOS fører sig frem med papirberegninger der er helt løsrevet fra ædruelige fakta. Så husk det fremover, kære blå politikere, når der kommer tal fra CEPOS, er det måske blot nogle tal de har kørt gennem et regneark uden jordforbindelse.

Bortset fra det, så er jeg naturligvis enig i at byrådet skal sikre at kommunens administration ikke ødsler med pengene. Men vi skal have fakta på bordet, og ikke beregnede drømmerier.

Ved valget til Ældrerådet i Favrskov i 2021 var stemmeprocenten på godt 61 %. Til sammenligning lå Viborgs på omkring 33 %.

Det viser tydeligt, at ældrerådet i Favrskov opleves som relevant og vedkommende for de mange borgere, som er fyldt 60 år og derover.

Ældrerådet spiller en vigtig rolle i kommunens arbejde. Rådet består af ni medlemmer, og alle over 60 år kan både stille op og stemme.

Når rådet har konstitueret sig, udarbejder de en arbejdsplan for de kommende fire år. De beskæftiger sig med mange forskellige emner – fra ensomhed og trivsel til teknologi og velfærdsløsninger.

De arrangerer foredrag, holder vælgermøder og fungerer som et aktivt bindeled mellem kommunens ældre borgere og de politiske beslutningstagere.

Som kommunalpolitiker oplever jeg, at Ældrerådet i Favrskov bliver lyttet til – og at samarbejdet er både konstruktivt og vigtigt.

Derfor vil jeg gerne opfordre alle, der har stemmeret, til at bruge den. Jo flere, der stemmer, jo stærkere et mandat får rådet til at kæmpe for alle ældre i Favrskov – uanset om man bor på plejehjem, i egen bolig, stadig er aktiv i foreningslivet, dyrker motion eller deltager i foredrag og fællesskaber.

Ældrerådet er der for alle – og det fortjener vores opbakning.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler