|

Søskenderabat – hvorfor så firkantet i Favrskov?

Af Lone Glarbo, spidskandidat KV Danmarksdemokraterne (Æ), kandidat til RV, 8382 Hinnerup 

Af Lone Glarbo, spidskandidat KV Danmarksdemokraterne (Æ), kandidat til RV, 8382 Hinnerup 

I Favrskov mister familier søskenderabatten, hvis ét barn er på hjemmepasning med tilskud, mens et andet går i daginstitution. Kommunen siger, at hjemmepasningstilskud ikke tæller som “rigtig forældrebetaling”.

Men ærligt – forældrene betaler jo stadig med både tid, kræfter og nattesøvn. Skal de så også straffes økonomisk? Det giver altså ikke meget mening.

Nu hvor deltidspladser er kommet i daginstitutionerne, er det på tide at kigge på reglerne igen. Søskenderabatten bør følge familien – uanset om børnene passes hjemme, i deltid eller i fuldtid.

Det handler om familieliv, fleksibilitet – og om at gøre livet en lille smule nemmere for børnefamilier, der i forvejen har hænderne fulde. 

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Efterår

Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek

Regn og rusk er læse-vejr. Her er tre anbefalinger til efteråret fra biblioteket.

Hun fik nok!

Roman Denne roman handler om en kvinde, der i sit livs efterår pludselig en dag bare får nok. Længe har småting hobet sig op, men da manden glemmer hendes fødselsdag og ikke engang køber så meget som en blomst, bliver det for meget af det gode. Hun tager sin ulvepels på og går sin vej. Hendes vej fører hende til København – til en tom lejlighed som er ved at blive renoveret. Her flytter hun ubemærket ind i skunken med kun sin ulvepels som selskab. Det er en skøn historie om at tage skæbnen i egen hånd og skrevet så fint og finurligt, som kun Dorrit Willumsen kan.
Løg trækker tårer.  Af Dorrit Willumsen

Midt i livet – godt og vel

Biografi Når mænd rammer det store fem-nul, er kvinder nok tilbøjelige til at tænke panikalder. Så skal de have mindst en motorcykel stående i garagen og måske skifte hustruen ud med en yngre model eller pludselig trække i en lidt for stram cykelbuks. Det er helt sikkert, at mænd har nogle lignende forestillinger om kvinder. Men mon ikke billedet er en smule mere nuanceret? I denne bog filosoferer Mads Christensen over sit liv, holdninger og til det at befinde sig midt i livet. Samtidig rummer bogen små gode råd om stort og småt fra andre kendte mænd.
Halvtreds plus: betragtninger, banaliteter og bullshit om mandens tredje alder.
Af Mads Christensen

Ideer til familien

Fagbog I denne kreabog finder du masser af inspiration til små hyggelige projekter, du kan lave med dine børn, når efterårets regn og rusk sætter ind, og vejret inviterer til indendørs sysler. Samtidig tager projekterne udgangspunkt i ting, du kan finde i naturen samt i lettilgængelige genbrugsmaterialer. Opskrifterne er lette, sådan at alle kan være med. Find din indre tingfinder frem og kom ud i naturen med Maria Bøgh og lad kreativiteten blomstrer. Her er mange timers hygge til børn og voksne.

Naturkrea for børn: Året rundt. Af Maria Bøgh

 

 

|

Borgmester Lars Storgaard reagerer på beskyldninger

For nyligt undskyldte borgmesteren sine udtalelser om byrådsmedlem Thake Fogh Cordt.
Nu efterlyser borgmesteren selv en undskyldning fra selvsamme byrådsmedlem

Jeg svarer normalt ikke på kritik af min varetagelse af hvervet som borgmester på Facebook.

Jeg føler mig imidlertid nødsaget til at reagere på de beskyldninger, som Thake Fogh Cordt fra Enhedslisten fremsatte mod mig og forvaltningen i Favrskov Kommune på byrådsmødet 26. august 2025 og efterfølgende på Facebook. 

Her udtaler Thake Fogh Cordt, at høringssvarene i den politiske sag vedr. deltidspasning er blevet omskrevet. Det er simpelthen ikke korrekt, og derfor kan det heller ikke stå uimodsagt. 

Der indkom 7 høringssvar til sagen, hvoraf de 4 var positive i forhold til intentionen med deltidsordningen. Hertil kommer, at samtlige 7 høringssvar i deres fulde længde var vedlagt sagen til den politiske behandling. 

I sagsfremstillingen har forvaltningen foretaget en samlet vurdering af indholdet i høringssvarene, hvor der også gøres opmærksom på høringssvar, der ikke bakker op om ordningen. Det oplyses også, at samtlige høringssvar peger på en række udfordringer og problematikker forbundet med deltidspasning. Derfor kan jeg også afvise, at høringssvarene på nogen måde skulle være omskrevet. 

Jeg ved godt, at vi rent politisk har forskellige holdninger til deltidspasning i vores daginstitutioner. Men at påstå, at jeg og forvaltningen skulle havde omskrevet høringssvarene – det overskrider helt klart mine grænser for almindelig ordentlighed. Det er på ingen måde en passende og befordrende måde at bedrive politik på – og den bidrager på ingen måde til gensidig tillid og samarbejde.  

 I forlængelse heraf vil jeg også gøre opmærksom på, at der er forskel på, hvad man generelt synes om deltidspasning, og på hvad man synes om den konkrete model, som forvaltningen har foreslået for udrulningen af ordningen. I relation til det sidste, så registrerede jeg ved byrådets behandling af sagen mange positive bemærkninger. Både fra dem der er for ordningen og dem der ikke er.  

 Så Thake Fogh Cordt – jeg synes det vil klæde dig, at undskylde dine helt uberettigede beskyldninger om omskrivning af høringssvar og fremadrettet holde dig på saglighedens sti i dit politiske arbejde.”

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Landsbyernes fortsatte udvikling kræver øget indsats

Af byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, Frank Iversen

Som medlem af Favrskov Landsbyråd har jeg været med til at beslutte flere ansøgninger fra de 41 landsbyer, vi har. Ansøgninger der vedrører renovering af forsamlingshuse, energiforbedrende initiativer, etablering af legepladser o.m.a.

I Vissing har vi også fået bevilget penge fra Landsbyrådet samt fra en række fonde, der har gjort det muligt at igangsætte en udvendig renovering af vores forsamlingshus.

Vi har også inden for de seneste år modtaget støtte til indkøb af redskaber til vores mosteri af byens æbler i vores Æblesyndikat samt penge til afvikling af et podekursus, hvor vi nu har 60 æbletræer, der skal plantes forskellige steder i Vissing.

Senest får vi dækket udgifterne til afvikling af et borgermøde den 20. september i forsamlingshuset, hvor vi har fokus på den fortsatte udvikling af Vissing som landsby.

Ovenstående er eksempler på hvordan Favrskov kommune understøtter udviklingen i landsbyerne. En støtte der sammen med diverse fonde, gør det muligt at skabe liv og vækst i landsbyerne.

Det er min oplevelse, at fællesskabet, idérigdom og de initiativer, der tages i de lokale landsbyer generelt styrker engagementet, ansvarligheden samt er med til at sikre en fortsat udvikling i landdistrikterne.

Derfor har Landsbyrådet også udviklet et tilbud til landsbyerne, der omfatter muligheden for at få udarbejdet en lokal udviklingsplan. Landsbyernes UdviklingsPlan (LUP) gennemføres i denne tid i et par landsbyer og vi følger nøje de lokale initiativer, der igangsættes.

Jeg tror, at jeg taler på mange landsbyers vegne, når jeg fremhæver en række fokusområder, der fremover bør have det nye byråds og landsbyråds opmærksomhed:

– Byforskønnelse ikke kun i hovedbyerne

– Trafiksikkerhed herunder cykelstier og vejbump

– Mødesteder for unge der foregår på de unges præmisser

– Offentlig transport der sikrer et sammenhængende Favrskov

– Rammer for etablering af virksomheder i landsbyerne

– Vild med vilje-projekter og andre naturprojekter

Jeg tror på, at den demokratiske dialog i Landsbyrådet og lokalt fører til gode resultatet – også selv om det tager år, at få indfriet ønskerne. Derfor er landsbyernes fortsatte udvikling også en af mine mærkesager ved kommunalvalget den 18. november.

Det er mit håb at handle- og råderummet i Landsbyrådet udvides endnu mere til også at omfatte initiativer vedr. bæredygtighed.

Senere på året vil byrådet træffe beslutninger om hvilke forslag fra Bæredygtighedsudvalget i kommunen, der skal omsættes til konkret handling. Her vil civilsamfundet – herunder vores lokale Borgerforeninger og bestyrelser i landsbyer – kunne få en central rolle i at omsætte de gode intentioner til handling.

Det vil for mig være et eksempel på, hvordan vi tænker bæredygtighed med sund fornuft i et samlet Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Efterårets valgkamp: Intet er afgjort endnu!

Der er nu 2 måneder til, at vi skal stemme ved kommunalvalg 18. november, og allerede nu ved vi én ting om valgresultatet: Intet er afgjort endnu…

Selv om valgresultatet først står klart på valgnatten, kan der sagtens være vælgere, siddende lokalpolitikere, kandidater, kommentatorer og andre lokalpolitisk indsigtsfulde folk, som allerede nu føler sig overbeviste om, hvordan det kommer til at gå. 

Vil borgmesteren vil blive siddende? Vil en af de to udfordrere fra S og V tage kæden fra ham? Vil den håbefulde nye kandidat fra den vestlige del af kommunen få personlige stemmer nok til en plads i kommunalbestyrelsen? Og vil de nuværende små partier beholde eller udbygge deres antal? Spørgsmålene står i kø…

Familiepolitik

Det er det eneste, der reelt skille vandene i byrådet.

De borgerlige partier har samlet sig om en familiepolitik, der peger i en anden retning end den, der har været herskende i årtier i Danmark, og som mest har handlet om antallet af pædagoger pr. stue i offentlige daginstitutionspasningstilbud, hvor danske børn tilbringer verdenshistorisk lang tid, hvorfor venstrefløjen ustandseligt står klar med forslag om at rykke flere familiære funktioner ind i institutionerne og væk fra forældrene.

De borgerlige partier går en anden vej. Mod mere frihed og flere valgmuligheder for familierne. Bedre adgang til hjemmepasning med tilskud, tilladelse til at arbejde og tjene penge, når man passer børn hjemme, mere fleksible daginstitutionspladser, som passer til den enkelte families behov.

PingvinNyt.dk har længe fulgt lokalpolitikken og lokalpolitikerne tæt. Og det lyder måske nok kedeligt at komme med forsigtige vurderinger af valgenes udfald skåret over variationer af “det kommer an på valgkampen” og “meget kan jo nå at ske endnu”. Men det er i sagens natur ”part of the game”.

Betyder dette, at vi skal holde os fra at gætte på valgresultatet? Nej, det er da en naturlig del af valgkampen. Og diskussionerne af, hvordan det mon kommer til at gå her i Favrskov Kommune, er da en del af valgstemningen.

Det er også grunden til, at dette medie i et vist omfang bidrager til ”løjerne”, så længe vi bare får lov til at have vores ”intet-er-afgjort-forbehold” med.

|

Fodbolden og fællesskab

I denne uge deltog Danmarks mest velgørende fodboldhold i AGF’s Sponsorcup – en velgørende fodboldturnering arrangeret af AGF og OMBOLD

I denne uge deltog Danmarks mest velgørende fodboldhold i AGF’s Sponsorcup – en velgørende fodboldturnering arrangeret af AGF og OMBOLD

På papiret var det en dag med sport og konkurrence. Men i virkeligheden handlede det om noget langt større: at skabe fællesskaber og nye muligheder for socialt udsatte gennem fodbolden.

Vi nåede at spille to kampe, og ja – vi vandt dem begge. Inden turneringen blev afbrudt pga. regn og torden.

Men det, der står tilbage, er ikke resultaterne på banen, men den stærke følelse af sammenhold, der var til stede. Selv i silende regn og med en turnering afbrudt af torden, blev det igen tydeligt, at fodbold kan samle mennesker.

For OMBOLD er fodbold ikke bare sport. Det er en livline. For mennesker, der kæmper med misbrug, hjemløshed eller ensomhed, kan fodbolden være en vej tilbage til fællesskabet. En bold, et hold, en kamp – det kan lyde småt, men det skaber identitet, energi og tro på, at man hører til et sted.

Tallene taler deres tydelige sprog: 88 % af OMBOLDs spillere oplever, at de bliver en del af et fællesskab, når de spiller. 60 % af dem, der kæmper med misbrug, fortæller, at fodbolden er med til at reducere det. Og over halvdelen oplever, at det giver dem overskud til at starte i arbejde eller uddannelse.

OMBOLD viser, at fællesskab kan være nøglen til forandring – og at fodbolden kan være langt mere end et spil. Den kan være et socialt sikkerhedsnet.

Det minder mig om, hvorfor foreningslivet og idrætten er så vigtig – også her i Favrskov. For fodbold og andre idrætsgrene gør en kæmpe forskel hver eneste dag:

  • Børn lærer at være en del af et hold

  • Unge finder venner og fællesskab

  • Voksne og ældre får motion, glæde og sammenhold

De frivillige foreninger leverer noget til vores samfund, der er helt unikt. Derfor skal vi værne om de frivillige ildsjæle og foreningerne. Fællesskaberne i foreningerne skaber sammenhold, trivsel, glæde, relationer og det er vigtigere end antallet af mål.

Fodbold kan samle på tværs af alder, baggrund og udfordringer. Og når det kombineres med en velgørende indsats, så viser det bare endnu tydeligere, hvor stærkt et redskab sporten er til at skabe trivsel, sammenhold og fællesskab.

Ja – vi måtte stoppe turneringen på grund af regnen – men det ødelagde ikke humøret. For fællesskabet, vi stod i, var langt stærkere end vejret.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Vi skal længere op på listen

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten
Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
www.reneschneider.dk
rsch@favrskov.dk

Dansk Industri har netop offentliggjort deres årlige analyse af erhvervsvenligheden i landets kommuner. Favrskov Kommune lander i år som nummer 31 ud af 98. Det er en placering, mange kommuner gerne ville have – men for os er det et lille skridt tilbage, da vi rykkede én plads ned i forhold til sidste år. 

Som konservativ byrådspolitiker glæder jeg mig over, at vi fortsat er i den bedste tredjedel af kommunerne. Men jeg må samtidig sige: Det er ikke godt nok!

Vi havde håbet og arbejdet for, at vi kunne rykke opad på listen. Når det ikke sker, må vi spørge os selv, hvad vi kan gøre bedre.

Erhvervslivet er rygraden i vores lokale fællesskab. Uden stærke virksomheder har vi ikke de arbejdspladser, de skatteindtægter og den udvikling, som sikrer en levende kommune. Derfor skal vi tage DI’s analyse som et vigtigt pejlemærke.

Jeg mener, at vi i Favrskov skal have en mere målrettet indsats for at skabe bedre rammer for virksomhederne. Det handler om hurtigere og mere smidige byggesager. Det handler om at sikre god infrastruktur, så varer og medarbejdere kan komme frem. Og det handler om et tættere samarbejde mellem kommune og erhvervsliv, så vi hele tiden kan justere kursen.

Vi er allerede en attraktiv kommune at drive virksomhed i – men vi kan blive endnu bedre. Jeg ønsker, at Favrskov mindst skal ligge i top 20, og det kræver, at vi holder fast i en konservativ tilgang: mindre bureaukrati, mere effektivitet og klare prioriteringer.

31.pladsen er en reminder til os alle i byrådet: Vi må ikke læne os tilbage. Erhvervslivet har brug for, at vi løfter os – sammen.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

UGENS NATURBILLEDER nr. 141

Kom med på tur til mark, skov og sø, på en dag med det skønneste septembervejr 🌞

Kom med på tur til mark, skov og sø, på en dag med det skønneste septembervejr 🌞

Voermøllevej – når skyerne tager sig ret pænt ud🌤️

 

Turen går mod skovsøen😊

 

Skovsøen, hvor skyerne spejlede sig dagen lang🥰

 

Lige ud det går……..

 

På vej igennem det sidste stykke skov på Voerskovvej.

 

Hvor dette enlige høje træ er på vej mod himlen.

 

 

Udsigt mod og fra broen over jernbanen ved Laurbjerg.

 

Glæder mig over, at rådhusvinen ved åen overlevede brobyggeriet.

 

På vej mod Svejstrup og begyndende løvfald🍂

 

Sommerstemning i Svejstrup Fiskepark☀️

 

En dejlig septemberdag går på hæld 😍

 

Septemberhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

 

|

Efterårets vaccinationsindsats mod covid-19 og influenza begynder den 1. oktober og løber frem til den 20. december

Efterårets vaccinationsindsats mod covid-19 og influenza begynder den 1. oktober og løber frem til den 20. december

Foto: Alle på 65 år og derover bliver tilbudt vaccination mod covid-19 og influenza.

© Region Midtjylland

Tilslutningen er høj generelt, men nogle borgere har ikke været så godt dækket ind. Dem laver Sundhedsstyrelsen en særlig indsats for i år.

Allerede fra i dag vil de første borgere på 65 år og derover modtage en invitation til sæsonvaccination i Digital Post. I løbet af september får resten af gruppen en invitation enten digitalt eller som fysisk brev.

Sæsonvaccinationerne har stor tilslutning i Danmark, men der er stadig områder, hvor tilslutningen kan blive endnu bedre. Sundhedsstyrelsen vil i år gøre en særlig indsats for at øge tilslutningen blandt udsatte borgere, der kan være sværere at nå med de brede kampagner.

Vi ser en høj tilslutning til sæsonvaccination, men vi ved også, at nogle mennesker er sværere at nå med vores vaccinationstilbud. Derfor vil vi i år tilpasse indsatsen, så tilbuddet i højere grad imødekommer særligt udsatte borgere i områder med en lav vaccinationsdækning, så flere får gavn af tilbuddet”, siger enhedschef Kristine Moll Harboe.

Kristine Moll Harboe tilføjer, at vi også i år anbefaler, at alle på 65 år eller derover bliver vaccineret mod covid-19 og influenza, fordi alder er den største risikofaktor for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis man bliver smittet.

Er man under 65 år og har en kronisk sygdom – som KOL, astma eller en hjertekarsygdom – eller en anden tilstand, der øger risikoen for at få et alvorligt forløb med influenza eller covid-19, kan man også blive vaccineret gratis. Man modtager ikke en invitation, men kan fra den 29. september selv bestille tid på www.vacciner.dk.

Gravide anbefales fortsat vaccination mod influenza – men ikke mod covid-19

Gravide i 2. og 3. trimester anbefales vaccination mod influenza. Derimod anbefales raske gravide i år ikke at blive vaccineret mod covid-19. Det skyldes, at graviditet i sig selv ikke længere vurderes at være en selvstændig risikofaktor for at få et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Gravide med kronisk sygdom eller en tilstand, der udgør en risiko, anbefales dog fortsat at blive vaccineret på linje med andre i øget risiko under 65 år.

Vaccinationerne foregår i regionale centre og hos udvalgte klinikker

Man kan blive vaccineret i regionale vaccinationscentre og udvalgte vaccinationssteder hos Danske Lægers Vaccination Service.

Man kan bestille tid på www.vacciner.dk. Her kan man også se adresserne på de nærmeste vaccinationssteder.

Borgere, der ikke kan forlade deres bolig på grund af fysiske eller psykiske udfordringer – og heller ikke med ledsagelse – eller bor på plejehjem, kan modtage et udkørende vaccinationstilbud.

Efterårets vaccinationsindsats er tilrettelagt i et samarbejde mellem regionerne, kommunerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I årets vaccinationsindsats tilbydes en variantopdateret covid-19 vaccine, som er godkendt og anbefalet af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Borgere på 70 år og derover bliver tilbudt en styrket influenzavaccine, der øger virkningen og dermed beskytter bedre mod indlæggelser blandt de ældste.

|

Det meget omtalte og foreslåede markante solcelle projekt, som er indtegnet til at skulle placeres mellem byerne Nr. Galten, Hadbjerg og Hadsten er alt for voldsomt i sin nuværende form og samlede placering. Nuværende foreslåede projekt vil uundgåeligt få store konsekvenser for både naboer, landskab og lokalmiljø.

Jeg og Venstre mener derfor fortsat, at projektet bør minimeres markant og flyttes længere væk fra byerne. Det handler ikke om at være imod grøn omstilling – tværtimod – men om at sikre, at omstillingen generelt sker på en måde, hvor vi tager hensyn til mennesker og natur.

Et alternativ kunne være at føre projektet tilbage til en ny runde med ansøgninger om vedvarende energianlæg. Denne runde vil jeg arbejde for bliver igangsat i løbet af den første halvdel af den kommende byrådsperiode der starter 1. januar 2026. Alle interesserede aktører bør opfordres til at byde ind på hver deres projekter med udgangspunkt i hele Favrskov Kommune. På den måde kan vi skabe et samlet overblik over, hvor fremtidens projekter bedst kan placeres, så de gavner mest og generer mindst.

Derfor er det min klare holdning, at et nyt byråd bør tage stilling til projektet, fremfor at forhastede beslutninger træffes på nuværende grundlag.

Vedvarende energi er en nødvendighed, men placeringer af projekterne skal ske med omtanke og borgerinddragelse. Hvis vi politisk griber dette rigtigt an, kan vi både understøtte den grønne omstilling, inddrage lokale borgergrupper og fastholde et godt naboskab i vores lokalsamfund.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.                                      Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

September lægger ud med flere høje prisudsving

Onsdag topper den rene elpris med 2,05 kr/kWh, men byder samtidig på priser ned til 0,58 kr/kWh

Foto © Norlys: Det er langt fra første gang i denne måned, at elprisen svinger med mere end én krone, og det vil vi se mere til i fremtiden.

Skal du tørre vasketøj i dag, vil det økonomisk set være klogest at sætte tørretumbleren i gang klokken 13. Her rammer den rene elpris nemlig 0,58 kroner/kWh*. Omvendt vil det være en dyr fornøjelse at trykke start midt i aftensmaden klokken 19, hvor den rene elpris når op på 2,05 kroner/kWh.

Her ti dage inde i september har det ikke været noget særsyn at se så markant et prisudsving i løbet af døgnet. Faktisk er det sket mere end hver anden dag.

– Det er generelt her i sensommeren og begyndelsen af efteråret, at vi ser flest af de helt store udsving i elprisen. Vi får stadig en del solenergi i løbet af særligt middagstimerne, men samtidig skruer vi op for elforbruget i de mørkere aftentimer, hvilket er med til at drive prisen op. Det er dog vigtigt at huske på, at de her store prisudsving rigtig ofte skyldes, at prisen rammer bunden og fx er negativ, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.

Danmark er delt op i to elprisområder vest (DK1) og øst (DK2) for Storebælt**. I september har prisforskellen mellem den laveste og højeste timepris for strøm ligget på mere end én krone 8 og 7 gange i hhv. DK1 og DK2.

|

Vågetjenesten 20 år i Danmark

Tirsdag fejrede de tre lokale vågetjenester i Favrskov jubilæet ved en hyggelig reception i festsalen på Foldby gl. plejehjem

Tirsdag fejrede de tre lokale vågetjenester i Favrskov jubilæet ved en hyggelig reception i festsalen på Foldby gl. plejehjem

De tre lokale vågetjenester er knapt så gamle, nemlig ”kun” 17 år.

Vågetjenesten i Favrskov er et samarbejde mellem Ældre Sagen, Røde Kors og Favrskov Kommune og er et tilbud til alle borgere i deres sidste levedøgn.

Kontakten til Vågetjenesten sker gennem hjemmeplejen eller det lokale plejepersonale på det enkelte plejehjem, hvilket sikrer, at den døende borger er i den terminale målgruppe.

Det overordnede mål med Vågetjenesten er, at                                                  INGEN SKAL DØ UØNSKET ALENE.

I Favrskov er Vågetjenesten opdelt i 3 områder:

– Plejedistrikt Øst (Hinnerup-området v/ Ældre Sagen)

– Plejedistrikt Øst (Hadsten-området v/ Røde Kors)

– Plejedistrikt Vest ( Hammel, Thorsø og Ulstrup v/Røde Kors)

Samlet er der p.t. 27 vågere i kommunen.

Vågetjenesten tilbyder

– At skabe nærvær

– At trøste og berolige

– At aflaste de pårørende

– At erstatte mangel på pårørende

Alle vågere er frivillige og det er helt gratis at få vågere til at sidde ved de døende.

Efter receptionen blev der uddelt tæpper til alle vågere. Tæpperne er strikket af ”nørklerne” i Favrskov og er en varm hilsen og TAK til vågetjenestens frivillige for at tilbyde nærvær og omsorg for døende og aflastning til pårørende.

|

Hvem peger du på, Normann?

Af Isabell Friis Madsen, spidskandidat (A)

I sidste uge kunne TV2 Østjylland berette, at Liberal Alliances spidskandidat i Favrskov Kommune, Carsten Normann, mener, at kommunen er styret af forvaltningen. Han er derfor skeptisk i forhold til erfarne politikere og borgmesterkandidater som mig selv, den nuværende borgmester, Lars Storgaard, samt Venstres borgmesterkandidat, Thomas Storm.

Vi kan hverken tænke nyt eller udfordre forvaltningen, må vi forstå. Det er en ret vild påstand fra en kandidat, der ikke har den fjerneste indsigt i samspillet mellem forvaltning og politikere i Favrskov Kommune.

I sagens natur er jeg ikke overrasket over, at han føler sig kaldet til at stille sig kritisk i forhold til mig – til trods for, at han overhovedet ikke kender mig personligt – da LA og A står langt fra hinanden som politiske partier.

Mere overraskende er det dog, at Carsten Normann også hælder de blå borgmesterkandidater af brættet. Vi er åbenbart lige uduelige til at skabe udvikling alle tre.

Spørgsmålet er jo så, om Carsten Normann i forlængelse heraf mener, at det kun er ham selv, som Liberal Alliance kan pege på som borgmester? Det må være den eneste logiske slutning, når han stiller sig så kritisk over for også de blå borgmesterkandidater.Jeg synes under alle omstændigheder, at Carsten Normann skylder borgerne et svar på, hvem han støtter som borgmester.

Som spidskandidat må man antage, at det er ham, der tegner linjen i partiet, men jeg mindes dog ikke, at jeg have hørt de nuværende byrådsmedlemmer fra Liberal Alliance give udtryk for, at de har samme holdning til erfarne politikere. Men de har jo selvfølgelig også en anden indsigt i byrådets arbejde end Carsten Normann.

Det skal siges, at jeg i øvrigt er meget enig med Carsten Normann i, at det er berigende, når der kommer nye ansigter i byrådet. Jeg selv glæder mig til at byde alle nyvalgte velkommen – uanset partifarve.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Nej til jernmarker

Af Lone Glarbo spidskandidat Danmarksdemokraterne KV25, RV25, 8382 Hinnerup

Af Lone Glarbo spidskandidat Danmarksdemokraterne KV25, RV25, 8382 Hinnerup

Nej til jernmarker – solcellerne skal op på tagene! 

Selvom der har været mange lokale protester, så har det nuværende byråd haft et flertal bag den store jernmark mellem Hadbjerg, Hadsten og Nørre Galten. 

Der er tale om så stort et område at intet læbælte kan dæmme op for den kæmpestore jernmark, midt i naturen, hvor der er marker med årstidernes skiften. 

I Danmarksdemokraterne Favrskov, kæmper vi frem til det første spadestik, hvis det bliver nødvendigt. Vi skal ikke have så store områder plantet til med solceller. 

Jeg ved helt ærligt ikke, hvornår det går op for det nuværende flertal, at ingen har lyst til at bo op og ned af en jernmark. Den ligner IKKE en sø, den er bare SORT, gold og grim. 

Det er simpelthen ikke derfor, man flytter ud i vores skønne landdistrikter. .

Solceller hører til på tagene, hvor de ikke generer nogen. Som et minimum, skal de på offentlige bygninger. 

Det mener vi i Danmarksdemokraterne, husk det nu, når vi går til kommunalvalg om lidt. 

Sæt kryds ved liste Æ. 

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Når kommune en hvert år søger at opnå flere besparelser, kan forslaget om at bruge en halv million kroner på en opstregningsrobot virke ret mærkeligt.                        Det betyder dog ikke, at der ikke er behov for den.

Det nuværende forslag præsenterer dem som » fodboldopstregningsrobotter«. Det er en kostbar misforståelse af, hvor meget de rent faktisk kan bruges til. Robotterne er GPS-styrede printere. Fodboldbaner er blot den oprindelige motivation for udviklingen af disse maskiner.

I dag kan de male meget mere end bare rektangler på græs for fodboldentusiaster.

Den mangfoldighed af mønstre, de kan skabe, gør dem i allerhøjeste grad til et kollektivt værktøj.

Logoer, parkeringspladser, atletikbaner, rugby baner, trafiksikkerhedsøvelser, campingpladser, boder… alt sammen midlertidigt og på græs, er en del af kataloget over muligheder, der kan gavne nuværende og fremtidige arrangører af begivenheder, festivaler, skoler og sportsklubber. Således begynder den oprindelige investering at komme hele kommunen til gode.

Selvom de tilbyder mange muligheder, må vi også erkende deres begrænsninger. Robotterne kan være en dyr investering at vedligeholde, og selvom det er billigere at skabe nye mønstre end at bygge nye infrastrukturer, har de deres driftsomkostninger, især hvad angår maling.
Derudover kan de fleste robotter stadig have svært ved at male nogle steder grundet forstyrrelser af GPS signalet (antenner, træer, bygninger, metalliske hegn…). 

Afhængigt af robotterne kan de også kræve mere eller mindre træning. Det hjælper ikke at have en robot stående ubrugt i et skur, fordi den frivillige, der ved, hvordan man bruger den, ikke er tilgængelig.
Jo flere mennesker der bruger den og lærer at bruge den, jo mere nyttig bliver den.

Så ja til en kommunal robot, som også bruges af fodboldklubber for at spare tid for de frivillige.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Høringssvar vedr. budgetforslag og svar fra udvalgsformanden

Høringssvar fra lærergruppen i almendelen på Lilleåskolen, Laurbjerg og omegn

Kære medlemmer af Favrskov Byråd

Vi som lærergruppe på Lilleåskolen, Laurbjerg, vil med dette høringssvar udtrykke vores store bekymring over beslutningen om at udvide det vidtgående specialtilbud med en udskoling på vores skole.

Som bekendt huser vi i dag både en almenafdeling med ca. 100 elever samt den vidtgående specialafdeling Skoven for børn fra 0.–6. klasse.

Denne løsning har fungeret, fordi børnene i Skoven har mulighed for at spejle sig i og indgå i fællesskaber med jævnaldrende kammerater i almendelen.

En tilsvarende pædagogisk gevinst kan ikke opnås for udskolingselever, da Lilleåskolen ikke har en almen udskoling.

Vi ønsker derfor svar på følgende:

1. Beslutningsgrundlaget Forvaltningen har tydeligt anbefalet, at udskolingsdelen placeres på Hadsten Skole, hvor der er ledige lokaler og bedre faciliteter. Byrådets beslutning ser bort fra denne anbefaling.

Hvilken demokratisk proces og hvilke faglige argumenter ligger bag beslutningen om i stedet at placere udskolingen i Laurbjerg?

2. Pædagogiske overvejelser Succesoplevelsen med Skoven bygger på muligheden for inklusion og spejling i jævnaldrende. Denne mulighed eksisterer ikke i Laurbjergs udskoling, da den ikke findes.

Hvilke pædagogiske tanker har byrådet gjort sig ift. denne problematik?

3. Økonomi og kapacitet I budgetforslaget er der afsat 3 mio. kr. i både 2027 og 2028. Det fremstår urealistisk, at dette kan dække de nødvendige renoveringer eller tilbygninger, hvis en udskoling skal etableres på Lilleåskolen.

Er det byrådets hensigt at nedlægge almendelen for at skabe plads?

Eller er det dagtilbuddet Skattekisten , hvor også dagplejebørn hører til, der skal vige pladsen?

Hvor skal disse børn i givet fald flyttes hen?

4. Lokalsamfund og udvikling En folkeskole er et centralt fundament i et lokalsamfund. Beslutningen kan få konsekvenser for byudvikling, lokalplaner, huspriser, grundsalg og ønsket om et trinbræt i Laurbjerg.

Forestiller byrådet sig Laurbjerg uden en folkeskole?

Afslutning

Vi beder byrådet om at skabe gennemsigtighed i beslutningsprocessen og inddrage de reelle pædagogiske, økonomiske og lokalsamfundsmæssige konsekvenser, inden der træffes en endelig beslutning. Vi opfordrer til, at man lytter til forvaltningens anbefaling og vælger en løsning, der både er økonomisk ansvarlig og pædagogisk bæredygtig.

Vi ønsker byrådet forholder sig til vores spørgsmål og responderer på disse på næste byrådsmøde d. 9/9-2025.

Med venlig hilsen Lærergruppen i almendelen på Lilleåskolen, Laurbjerg og omegn

 

Kommentar fra Flemming Nørgaard, formand for Børne- og Skoleudvalget:       “I Børn- og Skoleudvalget har vi ønsket et vidtgående specialtilbud i Laurbjerg af hensyn til forsyningssikkerheden, men vi ønsker også et tilbud i høj faglig kvalitet. Derfor mener vi, at tilbuddet skal samles på én lokalitet, hvilket mindsker antallet af skift for det enkelt barn, og styrker det faglige fællesskab.

Forvaltningen skal komme med bud på, hvor de nye klasser skal placeres. 

Det er ikke planen, at almendelen på Lilleåskolen skal lukke. Det har på intet tidspunkt været nævnt i den politiske proces, og det er ikke en del af opgaven som forvaltningen er stillet.”

|

Kræmmere, “stemmefiskere” og godtfolk på Hammel Hestemarked

Weekendens gode vejr lokkede mange til markedet

Weekendens gode vejr lokkede mange til markedet

Da PingvinNyt.dk kiggede forbi søndag omkring frokosttid, var der livlig aktivitet overalt på Hammel Hestemarked.

Generelt var der god stemning og købelyst hos de mange kræmmere, og ”Political Alley” var fuld af ”stemmefiskere” fra de fleste partier i byrådet. Dog havde DF Favrskov valgt at ”stå i egen ret” for sig selv langt væk fra de øvrige politiske stande. Det lykkedes heller ikke for ”den gamle redacteur” at spotte om de radikale eller SF var på markedet.

Den gode stemning smittede også af på de tre borgmesterkandidater:

|

Sangkraft Favrskov fortsætter i kommunal regi

Af Grethe Villadsen og Lone Boye, Byrådsmedlemmer (A)

Af Grethe Villadsen og Lone Boye, Byrådsmedlemmer (A)

På mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. september var der flertal for at fortsætte Sangkraft Favrskov i kommunal regi. Kun Liberal Alliance stemte imod.

 Det har været meget givende for mange forskellige grupper i kommunen at have Sangkraft Favrskov som projekt under Sangens Hus. Sangens Hus er en national kulturinstitution, som har til formål at fremme sangen i Danmark.

Nu stopper projektperioden, og derfor er vi også rigtig glade for de erfaringer og gode ideer, som projektet har givet kommunen. Det betyder, at Favrskov selv kan fortsætte uden økonomisk støtte fra Sangens Hus. 

 Sangkraft Favrskov har skabt nye fællesskaber, masser af nye initiativer og livsglæde for mange forskellige grupper. 

I foråret var der fokus på at få musik og nærvær ud til kommunens ældre på pleje- og aktivitetscentre. Det gav så meget liv og glæde at være fælles om musikken.

 Vores naturvejledere har ligeledes brugt Sangkraft Favrskov til naturoplevelser, idet de har besøgt et af Favrskov Kommunes fantastiske naturområder og suppleret med historiske fortællinger og fællessang.

 Der har været et Projekt Sangglad Mini i kommunens vuggestuer og dagplejer. Målet er, at det at synge sammen bliver en del af børnenes hverdag, og dermed bidrager til fællesskab og den gode hverdag.  

 I sundhedskoret har Sangkraft Favrskov givet mennesker, i en sårbar situation, et bedre helbred både fysisk og mentalt. Det at kunne mødes i et trygt forum, og hvor sangen kan være med til at støtte og hjælpe i en måske svær livssituation, synes vi er vigtigt.

 Eksemplerne på Sangkrafts aktiviteter, som har givet glæde, trivsel, samvær og sundhed kan ikke gøres op i penge. Udgifterne for kommunen, tror vi, er små i forhold til det borgerne får.

 Sangkraft kan noget helt unikt. Derfor glædes vi over, at vi fortsætter dette fantastiske tilbud i kommunalt regi.

 

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Høj tilfredshed med ældreplejen i Favrskov i den første nationale test på området

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne(Æ) Favrskov, KV25

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne(Æ) Favrskov, KV25

I forbindelse med reformen af ældreområdet i 24 blev det besluttet, at der løbende skal gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser for at følge borgernes oplevet tilfredshed med ældreplejen på plejehjems- og hjemmehjælpsområdet.

I Favrskov Kommune, så er der kommet svar fra 305 ( ud af 718, det svarer til 43pct) modtagere af hjælpen.
I Favrskov, er den samlede gennemsnitlige tilfredshed målt til 4,2, hvor 5,0 er det bedste. Landsgennemsnittet ligger på 4,0.

Hvis vi ser på aldersgruppen 90 år eller derover, så er 94 tilfredse eller meget tilfredse.
I aldersgruppen 85-89 år er 90 % tilfredse eller meget tilfredse.

Hvis vi ser på de borgere, der bor alene, så er 87 % meget tilfredse med den hjælp de får, og kun 5 % som er utilfredse eller meget utilfredse.

Hvor borgere bor sammen med andre, så er 90 % meget tilfredse med hjælpen og 4 % er utilfredse eller meget utilfredse.

Undersøgelsen skildrer også mellem dem som har en, oplevet, god livskvalitet og dem som ikke oplever en god livskvalitet.

Dem som havde angivet en meget god livskvalitet, har også en høj tilfredshed med hjælpen nemlig 97 % og 1 % oplyser, at de utilfredse eller meget utilfredse.

Springer vi så ned til dem som siger, at de har en meget dårlig livskvalitet, så er det kun 51 % der siger, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens 0 % siger at de er utilfredse eller meget utilfredse.

Så er der også målt på tilfredshed, fordelt på leverandøren af hjælpen. Er der en privat leverandør eller er der en kommunal leverandør?

Her viser undersøgelsen, at der blandt de borgere der kun modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje, at der var en 88 % tilfredshed.
For de borgere, der kun modtager hjælp fra en privat leverandør, så er 84 % tilfredse eller meget tilfredse.

Blandt de borgere der modtager hjælp fra både en kommunal og en privat leverandør så at tilfredsheden 89 % og 0 % er utilfreds eller meget utilfredse.

Alt i alt, så er det jo en ret fin måling for Favrskov Kommune. Men det betyder jo ikke, at der ikke er ting, der kan gøres bedre.

Men det gør jo også, at man skal tænke sig godt om.

Skal man investere penge eller ændringer for at få de sidste procenter med? Og hvor meget må det koste?

Handler det overhovedet om kroner og øre, eller handler det snarere om, at vi skal forsøge at gøre noget med livskvaliteten for de ældre?

Undersøgelsen vider jo ihvertfald, at dem som har en oplevet høj livskvalitet, og så har en højere tilfredshed.

Det kunne være interessant at grave i de sidste procenter for at finde ud af, hvad der skal til, for at de vil blive tilfredse, og vil det overhovedet være muligt, at få dem til at være tilfredse?

Hvordan ændrer vi livskvaliteten for de ældre, skal der aktiviteter været til.
Handler det om ensomhed og sociale relationer?
Andre bud?

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

19-årig mand forsøgte at køre fra politiet

Lørdag kl. 03.11 blev en uniformeret patrulje opmærksom på en personbil på Gl. Frijsenborgvej i Hammel

Patruljen ønskede at foretage en rutinemæssig kontrol af fører og køretøj. Føreren af køretøjet ønskede ikke at standse og forsøgte i stedet for at køre fra patruljen. Efter en kort eftersættelse lykkedes det at få bilen bragt til standsning. I forbindelse med eftersættelsen kørte personbilen igennem en 50 km/t zone med en hastighed væsentligt hurtigere end det tilladte, hvorfor bilen blev beslaglagt på baggrund af vanvidskørsel. Føreren er derudover blevet sigtet for spirituskørsel.

|

Hjemmeplejen i Favrskov er blandt Danmarks allerbedste

Borgerne i Favrskov Kommune, der modtager hjemmehjælp, udtrykker generelt stor tilfredshed med den hjælp, de får. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, der konkluderer, at tilfredsheden med hjemmeplejen i Favrskov er den femtehøjeste på landsplan

Der er stor tilfredshed med kvaliteten af den hjemmepleje, som de ældre borgere i Favrskov modtager. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, der har spurgt alle landets modtagere af hjemmehjælp på 67 år eller derover om, hvor tilfredse de er med den modtagne hjælp. 87 procent af borgerne i Favrskov svarer, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med den modtagne hjælp, og det placerer Favrskov på en femteplads i undersøgelsen med en samlet score på 4,2 ud af maksimalt 5.

Formand for Social- og Sundhedsudvalget Rikke Randrup Skåning glæder sig over undersøgelsens konklusioner:

– Jeg er stolt over det gode resultat – og ikke mindst af vores medarbejdere i hjemmeplejen. De knokler hver dag for at give de ældre den bedst mulige hjælp og omsorg. Nu kan de ranke ryggen ekstra meget og sige, at hjemmeplejen i Favrskov er blandt landets allerbedste, siger Rikke Randrup Skåning på vegne af Social- og Sundhedsudvalget.

Undersøgelsen er udarbejdet for Ældreministeriet, og det er første gang, der gennemføres en landsdækkende undersøgelse af tilfredsheden med hjemmeplejen i alle landets kommuner. Favrskov Kommune har selv løbende målt på kvaliteten i hjemmeplejen, og derfor kommer resultatet ikke som en overraskelse for udvalgsformanden:

– Selv om vi i udvalget er stolte af resultatet, er vi nok i virkeligheden ikke særligt overraskede. For i Social- og Sundhedsudvalget har vi over årene løbende holdt øje med borgernes tilfredshed, og den har også de senere år været rigtig høj. Vi har arbejdet målrettet med at indføre faste teams og at sikre en høj grad af selvbestemmelse og kontinuitet hos de ældre – også inden ældreloven kom og gjorde det lovpligtigt for alle kommuner, siger Rikke Randrup Skåning.

Undersøgelsen viser blandt andet, at borgerne i Favrskov føler sig trygge ved de medarbejdere, der kommer i deres hjem, og at medarbejderne kommer til tiden og kender borgernes vaner og behov. Desuden viser undersøgelsen, at borgerne vurderer, at de har indflydelse på den hjemmepleje, de modtager. Endelig viser den også en særligt stor tilfredshed med den personlige pleje, som hjemmehjælpen leverer.

– På udvalgets vegne gør det mig glad, at vi lykkes med at skabe tryghed hele vejen rundt om borgerne. Det allervigtigste er, at vores borgere føler, at vi tager os godt af dem, og undersøgelsen bestyrker mig i, at det er tilfældet. Den fine placering i undersøgelsen forpligter naturligvis, og vi vil i udvalget fortsat være nysgerrige på, hvordan vi kan blive endnu bedre, siger Rikke Randrup Skåning.

Undersøgelsen toppes af Samsø Kommune med en tilfredshed på 4,5, mens tallet for Tønder Kommune på andenpladsen er 4,3.

|

Fra kornmarker til jernmarker? Ikke i Favrskov!

Af Morten Bang, byrådsmedlem (Æ)

{"tiktok_developers_3p_anchor_params":"{"picture_template_id":"","client_key":"aw889s25wozf8s7e","source_type":"vicut","capability_name":"retouch_edit_tool"}","source_type":"vicut","pictureId":"0C331B46-390C-4815-A218-ABB1B3F66973","data":{},"exportType":"image_export","editType":"image_edit"}

Jeg håber, at spørgsmålet om solcelleparker bliver en del af valgkampen. For det handler ikke kun om energi – det handler om vores jord, vores natur og vores lokalsamfund. Og her står jeg og Danmarksdemokraterne urokkeligt fast: Vi siger nej til kæmpe solcelleparker i Favrskov.

Jeg stemte nej til det store projekt i Hadsten, og jeg vil stemme nej igen, når nye planer dukker op. Vi skal ikke bytte frugtbar landbrugsjord ud med industrielle jernmarker. Kornmarker skal give brød på bordet – ikke dækkes af glas og stål.

Overalt i landet ser vi, at de store solcelleprojekter falder fra hinanden. Investorer trækker sig, økonomien hænger ikke sammen, og regeringen har været tvunget til at trække projekter tilbage. Borgerne protesterer massivt, og det er fuldt forståeligt. Hvorfor skal netop Favrskov så være prøveklud for løsninger, som allerede vakler andre steder?

Når vi taler om projekter på flere hundrede hektar mellem Hadsten, Galten og Hadbjerg, taler vi om en voldsom belastning af nogle af de mest befolkningstætte dele af kommunen. Her skal børn vokse op, familier bo og naturen have plads. I stedet risikerer vi at stå med et industriområde på størrelse med flere hundrede fodboldbaner – midt i hjertet af Favrskov. Det er hverken rimeligt eller ansvarligt.

Heldigvis er der alternativer. Regeringen har langt om længe taget et skridt i den rigtige retning ved at åbne for, at solceller kan placeres på tage af både nye og eksisterende bygninger. Det er sund fornuft. Hvorfor ikke starte dér – på erhvervsbygninger, offentlige institutioner og parkeringsarealer – i stedet for at ødelægge vores bedste landbrugsjord?

Ja, vi har brug for grøn energi. Men det skal ske på en klog måde, hvor økonomi, teknologi og lokal opbakning går hånd i hånd. Store prestigeprojekter, der koster dyr jord og møder massiv modstand, er ikke vejen frem.

Jeg og Danmarksdemokraterne står fast: Nej til kæmpe solcelleparker i Favrskov. Vores marker skal gro korn – ikke dækkes af solceller.

Lad os tage debatten i valgkampen!

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Ny måling: Favrskov lander blødt i erhvervsvenlighed

Favrskov Kommune falder i årets udgave af Dansk Industris måling, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, en enkelt plads tilbage, nu til nummer 31 blandt Danmarks 91 deltagende kommuner. Kommunen, der tidligere var en af landets mest erhvervsvenlige, ser nu ud til at have stabiliseret sig i det bløde midterfelt

Det er jo ikke nogen dårlig placering, Favrskov får, men når man kommer fra bedre placeringer, håber jeg kommunen har ambitioner om at komme tilbage i det bedste selskab”, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland.

Der er lyspunkter, blandt andet i kommunens indsats for at sikre en god mobilitet for virksomheder og medarbejdere, hvor kommunen får en 20. plads.

Der er jo en række forbedringer i trafikafviklingen til biler, som enten er færdiggjort eller er på vej; ikke mindst i forbindelse med tilslutningen til E45. Men vi hører også fra virksomhederne, at der er store forbedringsmuligheder i den bæredygtige transport mellem Hammel, Hadsten og Hinnerup, både for den kollektive trafik og cykeltransport, hvor elcykler vinder frem”, siger Anders Strange.

Også blandt lyspunkterne er kommunens indsats for at få unge til at tage en erhvervsuddannelse og Jobcentrets samarbejde med virksomhederne, hvorimod sagsbehandlingstiden og oplevelsen af sagsbehandlingen af byggesager er faldet en del tilbage.

Anders Strange ser dog muligheder i vendepunktet Favrskov har historisk været stærk på dialog og hurtig sagsbehandling. Nu handler det om at genfinde engagementet og styrke de lokale rammebetingelser på en række områder. Kommunen skal især sætte ind på at forbedre den trafikale, bæredygtige infrastruktur og sikre, at de digitale rammer er tidssvarende til virksomhedernes behov,” siger Anders Strange.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

  • 7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kommentar til undersøgelsen fra borgmester Lars Storgaard:

Hvert år gennemfører Dansk Industri en landsdækkende undersøgelse af erhvervsvenligheden i kommunerne. Her spørges virksomhederne til deres oplevelser, og resultaterne kombineres med nationale statistikker.

I Favrskov har 70 virksomheder deltaget i undersøgelsen. Lokal erhvervsvenlighed 2025 placerer kommunen som nr. 31 blandt de 91 kommuner, der er med i målingen. Det er et stabilt resultat i den øverste tredjedel. Jeg hæfter mig især ved, at virksomhederne vurderer vores mobilitetsindsats højt, og at samarbejdet om arbejdskraft og uddannelse går i den rigtige retning.

Et af de områder, hvor vi ser en tydelig fremgang, er samarbejdet med jobcentret. Her rykker Favrskov fra en placering som nummer 45 til nummer 21. Det er en markant forbedring, som afspejler den indsats vi har lagt i at være tættere på virksomhederne. Jeg besøger løbende mange lokale virksomheder, og netop rekruttering og samarbejde er ofte på dagsordenen. Det er positivt at se, at dialogen giver resultater.

Undersøgelsen viser også forskydninger på enkelte områder, hvor kommunen i praksis ikke har indflydelse på resultatet. Det gælder eksempelvis 5G-dækning og andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, som primært afhænger af nationale rammer og individuelle valg. Det ændrer ikke på, at vi bruger resultaterne aktivt: Vi vil styrke den oplevede service i byggesager og vores digitale erhvervsservices, og vi vil fortsætte samarbejdet med erhvervslivet, skolerne og jobcentret om at sikre kvalificeret arbejdskraft i Favrskov.

Tak til de virksomheder, der har svaret. Vi lytter, og vi arbejder videre sammen med jer for at skabe endnu bedre rammer for at drive virksomhed i Favrskov.

Kommentar fra Kent Jeppesen, bestyrelsesformand Favrskov Erhverv:

Det er da træls, at vi rykker endnu en plads tilbage.

Når det er sagt, så bygger undersøgelsen på omkring 70 deltagende virksomheder i Favrskov Kommune eller omkring 14%. Om det er statistisk retvisende, ved jeg ikke.

Men der skal ikke være tvivl om, at vi har en opgave at forstå præcist, hvor skoen trykker – og handle derefter.

Og det har vi i Favrskov Erhverv også tænkt os at gøre. Vi venter ikke på endnu en måling. Tværtimod. På næste bestyrelsesmøde vil vi drøfte, hvordan vi kan komme i endnu tættere dialog med både medlemmer og ikke- medlemmer for at blive klogere på, hvad Favrskov Erhverv kan gøre anderledes og således i samarbejde med kommunens forvaltning og politikere få Favrskov Kommune til at kravle op på ranglisten igen.

Kommentar fra byrådsmedlem Mette Nøhr (C):

”En 31. plads er ikke godt nok, når det handler om erhvervsvenlighed. Jeg ved godt, at det er status quo i forhold til sidste års DI-måling, men det er stadig ikke godt nok.

Det luner dog lidt, at Favrskov i SMVdanmarks tilsvarende undersøgelse forleden kom ind på 17. pladsen. Men uanset om vi taler 31. pladsen eller 17. pladsen,

så skal vi i Favrskov have et højere ambitionsniveau, når det handler om erhvervsvenlighed.

Vi skal tilbage til toppen, hvor vi tidligere har ligget. Det er så vigtigt, at det er attraktivt at etablere og drive virksomhed i vores kommune.

Det er så vigtigt, at det er attraktivt at skabe arbejdspladser og vækst i vores kommune. Et sundt og velfungerende erhvervsliv er nemlig i høj grad med til at betale den velfærd, som vi alle i Favrskov skal nyde godt af.

Udfordringen er, at noget kan vi selv gøre i kommunen for at forbedre vilkårene for erhvervslivet, og det skal vi naturligvis kigge på med positive øjne. Andre faktorer kan vi ikke gøre noget ved lokalt.”

 

UGENS NATURBILLEDER nr. 140

Velkommen til september og dermed efteråret. Det er en skøn årstid, hvor luften bliver frisk, farverne gyldne, og hvor vi stadig kan nyde dejlige solskinsdage

Velkommen til september og dermed efteråret. Det er en skøn årstid, hvor luften bliver frisk, farverne gyldne, og hvor vi stadig kan nyde dejlige solskinsdage

 

 

Septembers skønne bær🥰

 

Både havens solhatte og markens vilde blomster er tæt på afblomstring.

 

Efterår = lavere sol = længere skygger.

 

På vej i skoven…..

 

Lindetræerne kvitterer lige nu med “frugter” i stort antal som fuglene vil nyde godt af.

 

Insekterne nyder fortsat godt af kløverblomsterne.

 

Mødte også denne flok, som nød en tur på hesteryg.

 

 

 

🌻Septemberhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper🌻

|

Frifindelsen af Favrskov – nu skal vi videre med ordentlighed og ansvar

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten
Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
www.reneschneider.dk
rsch@favrskov.dk

Offentliggørelsen af den uvildige advokatundersøgelse 1. september bekræfter det, mange af os har sagt længe: Favrskov Kommune har ikke fået kritik i sagen.

Det er vigtigt – både af hensyn til retssikkerheden og tilliden til vores forvaltning. Undersøgelsen peger på fejl hos andre myndigheder, herunder Randers Kommune, men ikke på Favrskov Kommune. Det skal noteres nøgternt og uden skadefryd.

Når støvet har lagt sig, står tre konservative principper tilbage:

1) Ordentlighed i sagsbehandlingen. Favrskov har samarbejdet loyalt, besvaret spørgsmål og leveret materialer. At kommunen ikke får kritik, er et resultat af grundighed og faglighed – ikke held. Derfor skylder vi medarbejdere og borgere at sige det klart: Ordentlighed betaler sig.

2) Ansvar hvor ansvaret hører hjemme. Der har været svigt andre steder i systemet. Den læring skal føre til konkrete forbedringer – ikke til symbolpolitik. Vi skal fastholde, at virksomheder bærer ansvaret for egen drift, og at myndigheder fører et effektivt, risikobaseret tilsyn, der reagerer rettidigt og proportionelt.

3) Fremadrettet samarbejde. Borgerne i Favrskov har krav på ro, gennemsigtighed og handling. Vi skal nu fokusere på:

  • stærkere myndighedssamarbejde på tværs af kommune, region og stat,

  • klare kommissorier for undersøgelser – og at de ikke ændres undervejs,

  • bedre informationsflow til berørte borgere og virksomheder,

  • og en lokal beredskabs- og miljøindsats, der bliver endnu skarpere af den læring, vi har fået.

Lad os også tale ordentligt til hinanden Favrskov blev trukket ind i en undersøgelse, der udviklede sig og skabte unødig mistanke. Når konklusionerne nu ligger der, og Favrskov ikke kritiseres, har vi et fælles ansvar for at få tilliden på ret kurs igen – både borgernes tillid til kommunen og myndighedernes tillid til hinanden.

Det er nemt at være bagklog. Det er sværere at være forudseende. Derfor skal vi bruge rapporten klogt: Luk huller, styrk procedurerne, og fasthold et myndighedsfokus, der er både virksomhedsnært og miljøfast. Det skylder vi de berørte lokalsamfund – og de mange dygtige medarbejdere, der hver dag gør deres bedste.

Favrskov er frikendt i denne omgang. Nu er opgaven at sikre, at vi også fremover kan se borgerne i øjnene og sige: ”Vi gør tingene rigtigt – og vi gør dem i tide.”

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Region Midtjylland skruer op for aktiviteten i sundhedsvæsnet, styrker psykiatrien og vil indføre gratis parkering

Et bredt flertal af regionsrådets partier har indgået aftale om budget 2026. Patienter, pårørende og personale kan bl.a. se frem til øget kapacitet på hospitalerne, markant flere sengepladser i psykiatrien og betalingsfri parkering ved alle hospitalerne

På baggrund af en robust økonomi har regionsrådets partier, med undtagelse af Psykiatrilisten, netop indgået forlig om budget 2026. Aftalen fordeler cirka 330 mio. kroner. Bl.a. til områder, hvor kapaciteten er under pres, til at fremtidssikre hospitalerne samt til flere sengepladser og kortere ventetid i psykiatrien.  

Dertil kommer en aftale om at indføre betalingsfri parkering for både patienter, pårørende og medarbejdere. 

Den samlede aftale om budget 2026 for Region Midtjylland kan findes her  

– Aftalen er et udtryk for et regionsråd, der prioriterer ressourcerne dér, hvor de skaber mest værdi for borgerne. En årrække med rettidig omhu har skabt en situation, hvor vi både kan målrette midler til de områder, der især er pressede, investere i hospitalerne, så de er rustede til fremtiden og den sundhedsreform, vi er i fuld gang med at føre ud i livet, og hvor vi samtidig investerer i et sundhedsvæsen, hvor borgerne oplever kvalitet, nærhed og sammenhæng hele vejen rundt, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S). 

​Markant løft af psykiatrien 

Aftalen om budget 2026 fremhæver en række områder, hvor der er behov for at styrke kapaciteten. Det gælder ikke mindst psykiatrien, hvor partierne er enige om en markant udbygning af sengekapaciteten i psykiatrien i Viborg, Randers og Horsens. Antallet af speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatrien øges i form af to nye ydernumre i den vestlige del af regionen og flere specialpsykologer skal uddannes.  

I 2026 prioriterer aftalen i alt cirka 180 mio. kroner til at øge kapacitet og aktivitet i det midtjyske sundhedsvæsen. Bl.a. midler, der skal ruste hospitalerne til en fremtid, hvor flere midtjyder får brug for sundhedsydelser, og konkrete løft af bl.a. det neurologiske område, øjenområdet, øre-, næse-, halskirurgi samt høreapparatsbehandling. 

Læs hele aftalen om budget 2026 her 

Region Midtjyllands budget for 2026 2. behandles på regionsrådets møde 24. september. 

​Fakta 

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Inger-Marie Tryde (uden for parti) har indgået aftale om budget 2026 for Region Midtjylland. 

  • Regionens samlede budget på sundhedsområdeter på 33,6 mia. kroner, heraf udgør anlægsbudgettet 0,9 mia. kroner på sundhedsområdet

  • Budgettet for Regional Udvikling udgør 0,7 mio. kroner. 

  • Med budgetforliget 2026 har forligspartierne fordelt 330 mio. Kroner. Hovedpunkterne i budgetforliget for 2026 er: 

  • Betydelige midler prioriteres til hospitalerne til dækning af det demografiske træk og stigende udgifter på en række områder 

  • En robustgørelse af områder med behov for øget kapacitet 

  • Markant udbygning af sengekapaciteten i psykiatri, og tilførsel af midler til psykiatri. 

  • Betalingsfri parkering for patienter, pårørende og personale på alle hospitaler i regionen 

  • En øget medicoteknisk ramme til bl.a. mere skånsom robotteknologi 

|

Ill.: AI-genereret illustration

Favrskov Kommune har fremlagt et ambitiøst budget. Det er positivt, men der mangler en konkret og aktiv strategi for at imødekomme den markante børnetilvækst i Hadsten og Hinnerup.

Ifølge lokale fremskrivninger og erfaringer fra 2025 er børnehaveklasserne i flere af kommunens folkeskoler vokset ud af de eksisterende fysiske rammer. Klasselokalerne er overfyldte, og læringsmiljøet er under pres. Dette er ikke blot en midlertidig udfordring, men et strukturelt problem, der kræver langsigtet planlægning og investering.

De større byer oplever betydelig tilflytning af børnefamilier, hvilket øger presset på skoler og dagtilbud.

Børnehaveklasserne i 2025 har overskredet kapacitetsgrænserne.

Favrskov Kommune bør prioritere en konkret udbygningsplan for folkeskolerne i Hadsten og Hinnerup. Det bør indgå som en særskilt post i anlægsbudgettet, og der bør afsættes midler til både fysiske udvidelser og rekruttering af personale.

Som borgere og forældre har vi et ansvar for at sikre, at børnene får de bedste rammer for læring og trivsel. Det kræver politisk vilje og handling – ikke blot generelle investeringer, men målrettede løsninger der matcher den demografiske virkelighed.

Mvh, Rasmus – far til Conrad der går i børnehaveklasse på Østervangskolen i Hadsten.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Bred enighed om forslag til budget i Favrskov

24 ud af 25 byrådsmedlemmer i Favrskov Kommune står bag budgetforslaget for 2026-29, der bygger på en kombination af udvidelser, reduktioner og et stort anlægsprogram

24 ud af 25 byrådsmedlemmer i Favrskov Kommune står bag budgetforslaget for 2026-29, der bygger på en kombination af udvidelser, reduktioner og et stort anlægsprogram

Borgmester Lars Storgaard (C) er meget tilfreds med den store opbakning til budgetforslaget.

Budgetforslaget i Favrskov indeholder udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation.

Udvidelserne udgør 10,2 mio. kr. i 2026, og de går primært til nye tiltag inden for dagtilbud, skoler og ældreområdet. De planlagte reduktioner i 2026 er på i alt 9,4 mio. kr., hvoraf de fleste realiseres via effektiviseringer. Det betyder, at de har minimal eller ingen indflydelse på den kommunale service.

Favrskov Kommune udfordres som flere andre kommuner også af stigende udgifter til det specialiserede socialområde for voksne og til tabt arbejdsfortjeneste til borgere, der midlertidigt ikke kan arbejde på grund af særlige omstændigheder i familien. Det har ført til, at det har været nødvendigt at indarbejde ekstra 6 mio. kr. til de to områder i hver af de fire budgetår.

Hertil kommer en række ekstraudgifter som følge af de reformer, der aktuelt implementeres i kommunerne indenfor ældreområdet, sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet.

– Det er rigtig ærgerlige udgifter, som vi ikke selv har bedt om og har indflydelse på. Men fordi vi generelt har rigtig godt styr på vores økonomi, så har vi kunnet håndtere merudgifterne i budgetlægningen uden at skulle gennemføre store reduktioner, siger Lars Storgaard.

I budgetforslaget er der indarbejdet anlægsudgifter på det skattefinansierede område på 135 mio. kr. i 2026 og ca. 115 mio. kr. i hvert af årene 2027-29. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at Favrskov Kommune oplever vækst i forhold til både børn og ældre.

Som eksempel på nogle af de større anlæg kan nævnes: en ny kombineret skole og daginstitution i Foldby-Norring, et nyt plejecenter i Hadsten, nye daginstitutioner i Hinnerup og Søften, samling af tandplejen på færre klinikker i Hinnerup og Hadsten samt renovering af faciliteterne til hjemmeplejen i Ulstrup. Hertil kommer en lang række anlægsbeløb til klima-, energi og naturtiltag samt til renovering og ombygning af de kommunale bygninger. 

 

Virtuelt borgermøde

Igen i år vil gruppeformændene for de politiske partier sammen med borgmesteren svare på spørgsmål om budgetforslaget live fra byrådssalen. Det sker i forlængelse af Byrådets førstebehandling af budgetforslaget 9. september 2025 i tidsrummet fra kl. 20-21. Spørgsmål kan sendes før mødet på borgermoede@favrskov.dk eller under mødet via Favrskov Kommunes Facebook-side.

Budgetforslaget er i offentlig høring i perioden 3.-16. september 2025, og budgetmaterialet kan findes på www.favrskov.dk/budget.

|
Af Thake Fogh Cordt, Byrådsmedlem (Ø)

Enhedslisten Favrskov har ikke tillid til, at det kommende budget skaber grundlag for at forbedre forholdene i klasseværelserne, dagtilbuddene, for vanskeligt stillede borgere eller sikrer det nødvendige tempo i den grønne omstilling.

Sidste år valgte Enhedslisten at gå med i budgettet, fordi vi så et begyndende kursskifte til gavn for skolerne. Budgettet i år er et tilbageslag. Indsatsen mod det voldsomme skolefravær og for at styrke den almene undervisning er nu henvist til et toårigt udvalg – finansieret med midler, der tages fra specialundervisningen.

De udfordringer, vi står med – massivt skolefravær, manglende kvalitet i undervisning, dagtilbud, førskole og fritidstilbud – er ikke nye. De er vokset under borgmesterens manglende handling. Vi ser desværre ingen politisk vilje i dette budget til at tage fat på problemerne i et omfang, der kan mærkes ude i børnenes hverdag.

Enhedslisten prioriterer mennesker over anlæg

For os er det vigtigere at sikre, at børn og unge trives og udvikles, end at investere i stadig flere nye anlæg. Når forligspartierne fremhæver, at der samlet set ikke spares, er det kun, fordi de tæller øgede anlægsudgifter og enkeltstående tiltag med, der ikke reelt forbedrer servicen for borgerne.

Vi er ikke imod anlæg. Men når vi skal vælge, er det tydeligt: Det vigtigste er at løfte kvaliteten i hverdagen – i klasseværelserne, på gulvet i daginstitutionerne og i de hjem, hvor vores omsorgs- og sundhedsmedarbejdere møder borgerne.

I lighed med tidligere år fremlægger vi vores ansvarlige prioriteringer ud fra de givne forudsætninger. Vi har længe efterspurgt et udvalg, der seriøst kan arbejde med udviklingen af skoler og dagtilbud. Men vi insisterer på, at der samtidig afsættes de nødvendige midler til at følge forvaltningens anbefalinger om intensive indsatser mod bekymrende skolefravær.

Alt andet er dybt uansvarligt.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

|

Favrskov Kommune: Budgetforslag 2026-29

24 af byrådets 25 medlemmer står bag forslaget

24 af byrådets 25 medlemmer står bag forslaget

Tirsdag eftermiddag blev forslag til kommunens budget for de næste 3 år præsenteret for pressen. Kl. 17.00 blev det lagt ud på kommunens hjemmeside.

Kun Enhedslisten står uden for budgetforslaget, som nu skal i høring.

Her ses en del af de præsenterede plancher: