Om 3 måneder – helt nøjagtigt tirsdag d. 18. november skal vi til stemmeurnerne og sammensætte en ny kommunalbestyrelse i Favrskov. 

PingvinNyt.dk har længe fulgt valgkampen og forsøgt at sætte nogle væsentlige emner på partiernes dagsorden. Nogle partier/kandidater har i den forbindelse været mere aktive end andre…

At de politiske partier/kandidater i stort omfang ikke har forstået, at valg vindes mellem valgkampene og aldrig i løbet af en valgkamp, må undre.

Det er altid det lange seje træk, den kontinuerlige synlighed, og de opnåede resultater, som vælgerne belønner. Modsat straffes ”usynlighed” på valgdagen.

Hvordan er ”kampformen” her midt i august?

Der er endnu ingen offentliggjorte meningsmålinger, prognoser eller tydeligt annoncerede udfordreres positioner for valget i november.

Som nævn har stort set samtlige partier indtil nu holdt lav profil…

Men mon ikke de er på vej ud af dvaletilstanden?

PingvinNyt.dk’s valgbarometer   

Som en nyskabelse introducerer PingvinNyt.dk sit eget valgbarometer, hvor vi ser på partiernes aktuelle ”kampform” og dermed på, hvem der har størst sandsynlighed for at erobre borgmesterposten.

Her i august peger pilen på vores nuværende borgmester, Lars Storgaard.

Hvorfor?

Det er der flere grunde til:

– Ved sidste valg i 2021 fik De Konservative i Favrskov et markant løft og vandt 6 ud af 25 mandater (21,2%) mod tidligere 2 mandater. At denne fremgang primært kunne tilskrives en markant ”Pape-effekt” kan medføre en mindre tilbagegang ved det kommende valg.

En tilbagegang på 1 – 2 mandater er ikke usandsynligt.

– Danmarksdemokraterne – et helt nyt parti på lokalt plan – har allerede udtrykt støtte til Lars Storgaard som borgmesterkandidat. Partiet har p.t. et mandat i byrådet, men har ”medvind på cykelstien” i en landkommune som Favrskov. Modstand mod ”Jernmarker” og CO2-afgift på landbrug er emner, der formentlig vil sikre partiet mindst et ekstra mandat.

– Venstre stiller op til valget med ikke færre en 12 kandidater. Kendte og mindre kendte ansigter i kommunen. Heriblandt en meget ung kandidat. Borgmesterkandidat Thomas Storm har indeværende og forrige byrådsperiode været i ”stormvejr” og har måttet set sin byrådsgruppe kraftigt reduceret. I 2017 fik Venstre ni mandater i byrådet. I 2021 blev det til 5, hvoraf 3 senere forlod partiet. Venstre er således p.t. repræsenteret med 2 mandater, hvoraf den ene ikke genopstiller 18. november

Der skal ikke bare ”stormvejr”, men ”orkan” til i de næste 3 måneders valgkamp, hvis Venstre skal gøre De konservative kunsten efter og rejse partiet fra 2 til 6 mandater.

– Borgmesterkandidat Isabell Friis Madsen fra Socialdemokraterne er ”fløjet helt under radaren” i indeværende valgperiode. Det samme er hendes 7 byrådskolleger.

Det gamle ordsprog: ”Den der lever stille lever godt” synes at være socialdemokraternes strategi…

Spørgsmålet, man må stille sig selv er: Ønsker Socialdemokraterne i virkeligheden at erobre borgmesterposten?

”Kampformen” blandt de øvrige partier i byrådet er meget svær at bedømme.

Enhedslistens enlige stemme, Thake Fogh Cordt, har indtaget flere særstandpunkter i byrådssalen, og det er ikke usandsynligt, at det belønnes 18. november.

Helt ubegribeligt er det, at Liberal Alliances spidskandidat, Carsten Norman, har valgt samme strategi som Socialdemokraternes borgmesterkandidat…

Heller ikke de enlige stemmer fra De Radikale, DF eller SF har indtil nu gjort ”væsen af sig”.

Af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Så er de fleste tilbage på arbejdet efter sommerferien – forhåbentlig med friske kræfter. Ellers kommer her nogle bud på, hvordan man kan give arbejdsglæden et nøk opad.

Mødekultur

Fagbog Hvad holder du mest af på dit arbejde – at gå til møder? Nej, vel? Alligevel kan de næppe undværes. Der er gennem tiden kommet mange bøger med opskrifter på, hvordan vi holder færre, bedre og mere effektive møder – her er en af de nyeste. Bogen er en underholdende og overraskende lavpraktisk samtalestarter, der gør gode mødevaner til et fælles ansvar. Måske kunne det tidsrøvende og energidrænende møde have været en email i stedet? Forfatteren giver 7 konkrete møderegler og anvisninger, der giver mere tid, fokus og arbejdsglæde, og som i al sin enkelthed vil styrke konkurrenceevnen i private virksomheder og effektivisere offentlige organisationer.  
Mødelagt. Af Bastian Overgaard

Det meningsfyldte arbejde

Fagbog I denne debatbog nuanceres og perspektiveres billedet af arbejdslivet med udsagn, der kan provokere. De centrale spørgsmål er, hvorfor arbejde er forbundet med værdighed, og om vi er moralsk forpligtede på at arbejde. Arbejde er i følge forfatteren forbundet med pseudoarbejde, kontrolsystemer og en forestilling om, at det er selvforskyldt, hvis der er problemer. De første to kapitler handler om krisen i arbejdslivet. Dernæst sætter forfatteren fokus på den ideologi, som arbejdsmarkedet bygger på, samt på frihedsbegrebet, og til sidst giver han sit bud på et funktionelt arbejdsliv. Som tidligere lektor ved institut for ledelse har forfatteren i en årrække beskæftiget sig med det moderne arbejdsliv, og bogen er forsynet med en omfangsrig litteraturliste.  
Rosenkålsreglementet. Af Nikolaj Kure

Psykisk arbejdsmiljø

Fagbog  Bogen indledes med en prolog, hvor forfatterne beskriver udviklingen af menneskesynet gennem tiden. Det indadrettede menneskesyn bygger på en ide om selvrealisering og udviklingen af mentale ressourcer. Fokus på realistiske mål med vægt på handling og fælles etiske værdier kendetegner det udadrettede menneskesyn. Gennem resten af bogen illustreres teorien ved at vi følger Svend og Julie, som er venner og arbejder to forskellige steder. Gennem fortællinger om arbejdslivet og kollegerne præsenteres de to forskellige menneskesyn i praksis. Ved at bruge den fiktive fortælling som metode bliver læsningen om arbejdsliv som at læse en roman.
Menneskehensynet. Af Alexandra Krautwald og Mettelene Jellinggaard

I vores samarbejdsudvalg på tværs af fodboldklubberne i Favrskov har vi med glæde set, at der i forbindelse med den kommende budgetproces er forslag om flere robotopstregere til Fodboldklubberne. Det vil være en stor hjælp for alle klubber i kommunen, hvis der kan opgraderes, så der på alle anlæg fremover er en robotopstreger.

Formålet beskrives i forslaget med at lette arbejdet for de frivillige i fodboldklubberne i forbindelse med den løbende kridtning af fodboldbanerne og sikre en mere fleksibel, retfærdig og effektiv anvendelses af opkridtningsmaskinerne i hele kommunen.

Vi i fodboldklubberne hilser dette tiltag velkommen. En meget stor del af vores tid omkring banerne foregår med løbende opstregning af banerne. Så en tidskrævende proces hele tiden at der skal være synlige streger på banerne.

I øjeblikket har vi 3 robotopstregere placeret hos Hammel GF, Hadsten SK og HOG Hinnerup. De øvrige klubber afhenter så robot fra disse centrale steder. Det er en tidkrævende opgave og køre maskinerne frem og tilbage, samtidig med at der skal kridtes. Det er frivillige der lægger bil til transporten. Vi har fået en trailer til formålet, men det kan ikke undgås, at der kommer skidt og kridt ind i bilerne.

I de klubber, der skal transportere maskinerne, kridtes der med en robot et mindre antal gange og det suppleres så med manuelkridtning via de “gamle kridtmaskiner”. Her skal man hele tiden være på forkant da stregerne forsvinder hurtigt pga. klipning samt vejr og vind. Så det er en hyppigere kridtning med manuel kridtmaskine istedet for når robotten anvendes. 

Ved anvendelse af robotopstreger er banen i forvejen lagt ind i Ipad og styres således at stregerne bliver snorlige og fremstår fint efter kridtningen. Det siger sig selv at når man manuel kridter vil der være “udsving” på stregerne ligesom det er en tidskrævende proces, der skal gøres flere gange om ugen.

Udover dette vil yderligere anvendelse af robotopstregere være en besparelse af det manuelle forbrug af kridt til maskinerne, da robotopstregerne jo kan kridte uanset om man kan se tidligere streger.

Så alt i alt et glimrende forslag som virkelig betyder noget for os i fodboldklubberne som har rigtig mange andre gøremål end lige at kridte baner. Den tid kan vi bruge på udvikling af klubberne til glæde for alle de mange fodboldspillere i hele kommunen.

Så tak for forslaget med yderligere robotopstregere som Fodboldklubberne i Favrskov vil få stor gavn af. 

Vi håber på politisk opbakning til alle de frivillige ildsjæle i den kommende budgetproces.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

CABARET er teatrets 25-års jubilæumsforestilling, og teateret er blevet ombygget til Kit Kat Klub, hvor publikum bliver ført ind i en intim og stemningsfuld totalteateroplevelse.

Her befinder man sig midt i fortidens Berlin med små optrin og overraskelser, hvorefter man går ind i salen, hvor et cast på mere end 30 personer levendegør den tidløse fortælling om kærlighed og ondskab.

Handlingen i CABARET udspiller sig i Berlin omkring 1930, hvor den tyske metropol er en pulserende smeltedigel af frisind og løssluppenhed. Den amerikanske forfatter Cliff er rejst til byen for at samle inspiration til sin næste roman, men bliver dog snart distraheret af den livsglade natklubsangerinde Sally Bowles, der optræder på den dekadente Kit Kat Klub.

Mens deres kærlighed spirer frem, løber nazismen gennem samfundet som en gradvis stærkere understrøm af ondskab, der varsler farlige nye tider og uden nåde river menneskeskæbner med sig.

Med en stribe af uforglemmelige sange og et stærkt menneskeligt drama er CABARET en både underholdende og tankevækkende forestilling til tiden og berører emner som seksualitet, kønsroller, undertrykkelse af minoriteter, økonomisk krise og en lurende krig i horisonten. Man kunne ikke have valgt en mere aktuel jubilæumsforestilling.

Forestillingen er nemlig ikke ”kun” festlig, flot og forførende, den er også et ætsende relevant samtidsteater med en ensemblepræstation fra allerøverste hylde.

CABARET er den største forestilling, der nogensinde har spillet på Randers Teater, og syv skuespillere, et seksmands-orkester, dansere, korsangere og statister er alle med til at gøre forestillingen til en meget stor teateroplevelse.

Skuespillere: Sicilia Gadborg, Kim Hammelsvang, Daniel Bevensee, Lone Rødbroe, Karsten Jansfort, Bue Wandahl, Christina Elisabeth Mørkøre

Dansere: Ellen Fjord, Johannes Lyngby Johansen, Oliver Poulin

Kapelmester/arrangør: Thomas Pakula

Musikere: Jacob Venndt, Lea Nielsen, Anders Farstad, Johan Toftegaard Knudsen, Lars Wagner

Øvrige medvirkende på scenen: Sebastian Ellekær Andersen, Frans Nyrup Holemann, Haakon Durrant, Emilie Theilgaard, Laura Ris, Simone Vinter, Oliver Lieberkind

Korsangere fra Randers Teater

Fotos: Martin Gundersen

Favrskovs byrådskandidater skal derfor finde nye veje til vælgerne frem mod kommunalvalget den 18. november.   

Partierne og kandidaterne bliver nødt til at skrue op for synligheden i virkeligheden, herunder vælgermøder og opsøgende dialog med borgerne.

Man fristes nærmest til at bifalde, at der endelig er der kommet en EU-regel, der indirekte ender med at være en god nyhed for det lokale demokrati, nemlig at valgkampen og politikerne rykker tættere på den virkelighed, det handler om.

Kampagnepengene skal fremover bruges anderledes, og det er positivt, at de nu i højere grad bruges lokalt, hvad enten det er bannere på halmballer, valgplakater eller kommunens frie, publicistiske medier, der faktisk interesserer sig for, hvad der foregår i Favrskov. Uafhængige, nysgerrige, publicistiske og af og til irriterende medier.

Medier, der tager kommunen, politik, politikerne og vælgerne alvorligt.

Et lokalt medie som dette, der tager sin opgave alvorligt, kan være irriterende for politikere eller embedsmænd. Men uden opdager den enkelte sjældent, hvad der går under radaren i byrådet eller forvaltningen.

Et velfungerende lokaldemokrati næres ikke af opslag og likes – det lever af offentlighed, en ordentlig debat og et ægte engagement. Uanset om man er politiker eller medie.

Derfor kan det undre, at kandidater og partier, der går op i det lokale, tidligere har sendt tusindvis af kroner til platforme med en opslidende tone og en debatkultur, som ingen bør stå model til.

Heller ikke dem, der gør en kæmpe ekstra indsats for vores by ved at sidde i byrådet…

Marken er mejet

Af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Tre bøger med høststemning – for hhv. voksne og børn.

Udvandring

Roman En af min ungdoms helt store læseoplevelser var Mobergs udvandrersaga. Mere end 50 år efter, jeg læste bøgerne, står mange af de dramatiske scener stadig skarpt i min erindring. Denne bog er første del i en ny serie om udvandringen fra Skandinavien til Amerika fra midten af 1800-tallet. Vi befinder os i Molde i Nordnorge, hvor enkemanden Nesje arbejder som høstkarl på en gård, da han møder kærligheden i skikkelse af Serianna. Sammen får de tre børn, men de barske forhold tvinger børnene og mange af deres familiemedlemmer til det forjættede land, og skiftevis følger vi nu disses bestræbelser på at opbygge en tilværelse på den ugæstfri prærie, samtidig med at vi får historien om dem, der blev tilbage. Medrivende roman, der bygger på forfatterens egen familiehistorie. Persontegningen er nuanceret, og tidsbilledet virker autentisk med en del detaljerede beskrivelser af dagliglivet på landet.
Høstkarl i himlen. Af Edvard Hoem

Store maskiner

Læse-let bog Selv om vi på biblioteket køber rigtig mange eksemplarer, når der kommer bøger med flotte billeder af store maskiner, forekommer efterspørgslen næsten umættelig. Så spørg endelig om hjælp til at finde bøger om de mejetærskere og andre høstmaskiner, der vækker nysgerrighed på markerne for tiden. Denne lille bog i lommeformat forsvinder fx nemt i krybben med de letlæste bøger. I serien “Vild med viden. Fokus” findes flere titler med fokus på landbruget og landbrugsmaskiner. Disse bøger henvender sig til børn fra ca. 9 år, som har brug for en kort og letlæst tekst om emner, de interesserer sig for.  I bøgerne for de mindre børn er der typisk flotte billeder, men teksten vil være for svær at læse selv.
Mejetærskeren. Af Kaj Holmegaard

På billedjagt

Billedbog Hyggelig “kig og find”-billedbog med mere end 40 forskellige dyr at lede efter på bondegården og på marken, når der høstes. Bogen har solide papsider og kan holde til mange gennembladringer sammen med især 3-5 årige børn. Alle opslag har myldrebilleder, en kort tekst og små findeopgaver. Der er masser af action i de farvestrålende billeder med et væld af børn, dyr og maskiner, der kan kigges på, og mange sjove detaljer at gå på opdagelse i. Altså flere timers god underholdning med oplæg til samtale og dermed sproglig udvikling og udvidelse af børnenes ordforråd – på en legende måde.
Væk i vrimlen – dyr på landet

Både nationalt og lokalt har der den seneste tid været opmærksomhed på, om vores samfund er tilstrækkeligt rustet til at modstå de trusler, vi kan blive mødt af i en foranderlig verden. Den snak foregår både blandt borgerne og i det politiske landskab – og det er godt, for det handler om tryghed, sikkerhed og rettidig omhu.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har allerede indgået en aftale om at gennemføre en landsdækkende kortlægning af alle eksisterende beskyttelsesrum. Det er en del af økonomiaftalen for 2026 og vil omfatte en vurdering af både placering, tilstand og kapacitet. Der udarbejdes også en tjekliste for eftersynet, og statslige bygninger samt anden infrastruktur – som metrostationer og underjordiske anlæg – vil blive vurderet som mulige supplerende beskyttelsesrum.

Det betyder, at arbejdet med at skabe overblik allerede er sat i gang, og at vi i Favrskov Kommune vil få adgang til opdaterede og brugbare oplysninger om vores egne forhold, når rapporten ligger klar. Det bliver et vigtigt grundlag for de beslutninger, vi som kommune skal træffe.

Når rapporten foreligger, vil det kommende byråd skulle tage en grundig drøftelse af, hvordan vi bedst sikrer borgernes tryghed og sikkerhed. I den drøftelse bør vi ikke blot se på, hvordan vi vedligeholder og udnytter de eksisterende beskyttelsesrum, men også vurdere, om der i fremtiden skal stilles krav om etablering af beskyttelsesrum i forbindelse med større nybyggerier. Den mulighed findes allerede i lovgivningen, hvor kommunalbestyrelsen har hjemmel til at stille sådanne krav – spørgsmålet er, om vi i Favrskov vil bruge den.

For Danmarksdemokraterne er svaret klart: Vi skal træffe beslutninger, der sørger for, at Favrskovs borgere har den bedst mulige beskyttelse, også i de situationer, vi håber aldrig opstår, men som vi alligevel har pligt til at være forberedte på.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Aktuelt har vi bedt partierne om at forholde sig til spørgsmålet:

Vil små landsbyer i Favrskov forsvinde?

Her er Danmarksdemokraternes bud:

”Vi står over for en befolkning, der lever længere – også i landsbyerne – og en urbanisering, som lægger pres på de små samfund. Landsbylivet har unikke kvaliteter, som fortjener at blive bevaret og styrket. Derfor er det vigtigt, at vores landsbyer også er attraktive for unge tilflyttere. Landsbyrådet og de mange ildsjæle rundt omkring i de små byer yder et stort arbejde med netop den agenda.

Her er, hvad vi mener, der skal arbejdes (endnu mere) med i den kommende valgperiode:

En tydelig landdistriktspolitik, der sætter mål og handlinger for udvikling i landsbyerne.

1. Målrettede investeringer i digital infrastruktur, lokal kollektiv transport og boligudvikling – herunder ældrevenlige boliger.

2. Styrkelse af de lokale kræfter og støtte til landsbyrådets gode arbejde. Lokale beslutninger træffes bedst af de borgere, der er tættest på.

3. Vi skal sikre, at landsbyerne forbliver attraktive steder at leve. Det handler om nærhed til naturen, et aktivt lokalsamfund og adgang til det nødvendige i hverdagen: transport, velfungerende digital infrastruktur og fleksible serviceløsninger. Når det grundlæggende fungerer, og hverdagen hænger sammen, vælger flere også landsbylivet til – ikke fordi de skal, men fordi de vil.

Vi tror på landsbyerne – ikke kun som minder om fortiden, men som ramme for fremtidens liv. Men det kræver politisk vilje til at prioritere vores landsbyer.

Favrskovs fremtid må ikke blive et valg mellem vores “store” byer eller landsbyerne. Det skal være et både-og. Det skylder vi de mennesker, der skaber liv i de små samfund – hver dag.”

Lone Glarbo, Spidskandidat for Danmarksdemokraterne (Æ), KV25, kandidat til RV25 tilføjer:

Pingvinnyt.dk har stillet os kandidater spørgsmålet om, hvad der sker med livet i vores landsbyer fremover? For Laurbjergs vedkommende kan det være et rigtigt godt bud, på en bæredygtig fremtid, at vi får trinbrættet, med i finansloven.

Danmarksdemokraternes trafikordfører Kenneth Fredslund Petersen er medlem af transportudvalget på Christiansborg. Det er lykkes os, at få ham på besøg i Laurbjerg d. 29. august, hvor vi skal besøge Laurbjerg og tale med arbejdsgruppen bag trinbrættet.

Det er os, i Danmarksdemokraterne, magtpåliggende at fortsætte det arbejde med trinbrættet som er påbegyndt og stillet beboerne i udsigt ad flere omgange. Fordi det giver mening og fordi det er sund fornuft.

Det er så vigtigt, for de mindre byer i vores kommune, at den kollektive trafik eksisterer. Det kan være et vigtigt afsæt for vækst, da det muliggør tiltrækning af blandt andet arbejdskraft til virksomhederne og det gør bosætning nemmere.

Det er også vigtigt fordi ældre, uden bil, kan blive boende i landsbyerne, det er vigtigt for, at en evt. dagligvarebutik kan bevares, skolen og daginstitution, dagplejer mm. Det er klart, at det også kræver et vist antal indbyggere hvis det skal være muligt. Men det kræver at beboerne også handler i dagligvarebutikken.

Sammenholdet i en mindre by er ofte stærkere der, fordi man kender hinanden og kommer hinanden ved, og man tør engagere sig i hinandens liv.

Vi skal blande os i verden og i hinanden.

Folketinget har vedtaget en beskæftigelsesreform, hvor de forventer at spare 2.8 mia. kr. på landsplan. Det forventes, at Favrskov kan finde omkring 25 mio. i besparelser. Udfordringen er, at vi lokalt ikke har fået en konkret udmelding til, hvordan den besparelse skal gennemføres. Altså hvad skal vi holde op med at gøre. Vi ved, at der i reformen ligger en mere individuel tilgang til sygemeldte ledige samt fjernelse af en lang række såkaldte proceskrav fra Jobcenterområdet, og det ser vi som positivt. Vi hilser det også velkommen, at A-kasserne skal tage sig af de forsikrede ledige.

Reformen har skabt usikkerhed om der skal være et Jobcenter. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti i Favrskov ønsker at bevare det lokale Jobcenter. Vi har et ønske om at fortsætte det gode arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesarbejde tilpasset og justeret til den nye lovgivning. Når man hører den landspolitiske debat, kan det godt lyde som om, at hvis bare man fjerner jobcentrene, så trylles alle problemer væk. Men det gør de jo ikke. Der er stadig udfordringer og opgaver, der skal løses, og i den forbindelse mener vi, at det lokale Jobcenter skal spille en central rolle.

For os at se vil der med den nye reform blive tale om et fremtidigt Jobcenter, der har fokus på ændringer i måden, opgaverne løses på, hvordan vi undgår overlap i opgaveløsningen samt undgår dobbeltarbejde. Et jobcenter, hvor sagsbehandlerne har et borgerfokus og virksomhedskonsulenterne et virksomhedsfokus. Vi tror, der vil være behov for jobprofiler, der er generalister. Det vil alt andet lige derfor også kræve et kompetenceløft for medarbejdergruppen, så kompetencerne målrettes opgaveløsningen.

For os er der især tre områder, der er vigtige at have fokus på i den kommende lokalpolitiske afklaringsproces.

For det første ønsker vi at styrke virksomhedssamarbejdet med Jobcentrets virksomhedskonsulenter for de borgere, der er har de ressourcer. Vi vil styrke den lokale forankring til virksomhederne. Der skal derfor udvikles særlige indsatser, som sker i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Som kommune skal vi gøre det muligt at understøtte virksomhedernes mulighed for at tage et socialt ansvar.

For det andet er det vigtigt for os, at retssikkerheden for borgere, der har tilknytning til Jobcentret, er éntydig og afgørelserne opleves retfærdige og fair. Der skal derfor også være fokus på effekten af de forskellige indsatser – især for de mest udsatte borgere, idet der vil være mindre ret og pligt for netop den gruppe af borgere.

Og for det tredje skal vi være opmærksomme på, hvad der sker, når lovgivningen slippes fri. Der må ikke komme et lige så tungt regelsæt hos os, som vi har kendt til tidligere. Vi vil derfor være særligt opmærksomme på, hvordan vi får formuleret de konkrete politiske krav og forventninger til Jobcentret. Vi ønsker i samme åndedrag at sætte fagligheden løs inden for de nye krav og forventninger. Det stiller også krav til en frisættende ledelse på alle ledelsesniveauer.

Vi ser frem til den kommende lokalpolitiske afklaring af retning, rammer og ressourcer for det fremtidige Jobcenter i Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Selv om børnene har gået i førskole, er det alligevel noget særligt med den første dag i 0. klasse. Det kan godt give lidt sommerfugle i maven hos både børn og forældre.

Noget at øve sig på

Billedbog Her er en rigtig fin bog, hvor der er samlet tidligere udgivne historier, der alle sammen handler om at lære noget nyt som at tælle til 100 eller få styr på alfabetet. Vi lærer om at færdes i trafikken sammen med Max og Bella, der skal tage bussen tud til mormor og morfar, og Villads fra Valby må lære klokken for at vide, hvornår han får besøg af Noa og hans hundehvalp. En gammel klassiker om Jakob og Joakim (af Jørgen Clevin) er også med. Joakim har fødselsdag og får æbler med, som han kan dele ud i skolen. Her inddrages børnene aktivt i læsningen – det er altid et hit. I den tykke bog med de originale, farverige illustrationer er der godnathistorier med kendte og elskede figurer til mange aftener.
Se, hvad jeg kan

Gakkede fortællinger

Højtlæsningsbog De ni sjove historier, de fleste af kendte forfattere, fortæller på en anderledes og skæg måde om, hvad det vil sige at gå i skolen. I “Slap lige af, Lennart” låser Jytte sig fast til sit skab i 0. klasses klasselokale, fordi hun ikke vil rykke op i 1. klasse efter sommerferien. I “Pigen, hvis ansigt sad fast” er Monas lærer, Bente, altid sur og gnaven. Mona synes, at alle de voksne er dumme. Pludselig en dag kigger Mona sig i spejlet og opdager, at hun selv ser sur ud. Og det er jo et faktum, at hvis man laver et surt ansigt 1825 gange på et skoleår, vil det ansigtsudtryk sidde fast. Dette er blot to eksempler på plottet i nogle af historierne, som alle er nyskrevne til formålet.
Skoleklar : godnathistorier der giver børn det bedste frikvarter

En lille ballademager

Højtlæsningsbog Kiki er lige startet i skole, og det synes hun er både lidt svært og kedeligt. Hun savner sin børnehave, og det er ikke nemt at sidde stille og høre efter. Når hun keder sig alt for meget, siger hun, at hun skal på toilettet. Denne gang er Alma der også – og hun har tusser med! Før hun ved af det, har hun og Alma lavet kruseduller på toilettet. Mon det er en god ide?  Sød og sjov historie om Kiki, der er fyldt med spilopper. Sprudlende historie, der er perfekt højtlæsning for skolestartere. Bogen er fantastisk flot gennemillustreret med livlige og charmerende illustrationer.
Kiki klar til sjov! – ballade på toilettet. Af Franziska Gehm

Flere partier har meldt sig på banen – Borgmester Lars Storgaard arbejder for vækst i hele kommunen og har naturligvis også gjort sin støtte til trinbrættet i Laurbjerg meget tydelig.

Danmarksdemokraterne ønsker at gøre det helt klart: Vi støtter etableringen af et nyt trinbræt i Laurbjerg. 

Et trinbræt i Laurbjerg vil være en styrkelse af den kollektive trafik og binde Favrskov Kommune bedre sammen. Det vil give borgerne i området mere fleksible og bæredygtige transportmuligheder, og det vil være afgørende for, at Laurbjerg fortsat kan være et attraktivt og levende lokalsamfund – både for nuværende og kommende borgere.

Vi må ikke negligere disse ønsker. Af hensyn til livet i landdistrikterne er det vigtigt at tage dem alvorligt. Trinbrættet i Laurbjerg er ikke blot et spørgsmål om togdrift – det er et spørgsmål om sammenhængskraft, udvikling i hele landet og respekt for de mindre byers behov.

Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at rose Birgit Liin og de mange lokale ildsjæle, der i årevis har kæmpet for denne sag. Deres vedholdende indsats og engagement er et forbillede og et bevis på, hvor meget lokalt initiativ og frivillig opbakning betyder, når der skal rykkes noget politisk.

Danmarksdemokraterne i Favrskov er derfor parate til at arbejde for, at dette projekt bliver en del af den kommende transportaftale på Christiansborg.

Og for at understrege vores engagement: Danmarksdemokraternes transportordfører Kenneth Fredslund Petersen arbejder på, at han kan besøge Laurbjerg i løbet af august.

De lokale borgere i Laurbjerg fortjener klare svar – og reel handling. 

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Når man arbejder med syge som ikke har en fysisk synlig sårbarhed, så har man, også her, et kæmpe stort ansvar for andres ve og vel.

Det betyder så meget, at vi anerkendes af vores medmennesker, vores familie, venner, tilfældige vi møder ved køen i Rema. Vi har alle behov for at kunne ranke ryggen.

Behandlingen er helt afgørende for, om den psykiatriske patient forbliver patient, om personen bliver det igen, og hvor længe der evt. går, før det sker igen.

Der mangler medarbejdere i psykiatrien, både psykiatere, læger, pædagoger, elever og sikkert også andre.

Jeg har mødt mange dedikerede medarbejdere i psykiatrien, men der mangler folk.

Der mangler økonomiske midler. Det kan IKKE klares med ord og strukturelle omlægninger.

Vi er ganske enkelt nødt til at have mere fokus på udredning, for at kunne forstå, hvorfor psykisk sårbare reagerer som de gør. Der skal sættes ind med at uddanne det rigtige kvalificerede personale.

Måske en rigtig god ide, hvis alle vi politikere prøvede et par døgn på en psykiatrisk afdeling. Såfremt det ville kunne foregå uden gener for dem som har en berettiget plads. Det er jo så det næste problem, der mangler nemlig pladser, så den fornødne behandling kan finde plads.

Derfor er det så bekymrende, at antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne også er faldet meget i år.

Rigtig mange patienter, f.eks. en alkoholiker, som indlægges på psyk. på Skejby, udskrives når de er afrusede. Der skal jo ikke et professorat til for at regne ud, hvad der sker 5 minutter efter, at vedkommende er stået af bussen ved Føtex.

Når vi såkaldt “normale”, så møder den berusede i gadebilledet, så skylder vi vedkommende lige at tænke, bare 5 sek på, hvorfor vedkommende er havnet lige der.

Det er indlysende, at udredningen skal ske eller påbegyndes når barnet er ganske lille og hvis mistanken opstår allerede der. Dette opråb handler om voksenpsykiatrien.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Derfor har PingvinNyt.dk bedt samtlige gruppeformænd i byrådet om deres respektive

partiers bud på løsningen af denne demografiske udfordring.

Danmarksdemokraterne og Enhedslisten har været ”hurtigst på aftrækkeren” og vi bringer her begge partiers svar.

Her er Danmarksdemokraternes bud: 

Hos Danmarksdemokraterne ser vi det som en afgørende politisk opgave at sikre, at vores ældre medborgere får trygge og værdige rammer, når de får behov for pleje og omsorg. Det er helt uacceptabelt, hvis vi som samfund ikke formår at planlægge og prioritere denne opgave i tide. Favrskov kommune er dog i gang og vi har i denne byrådsperiode drøftet disse udfordringer flere gange.

Det er dog et faktum, Favrskov står, som resten af landet, over for en markant stigning i antallet af +80-årige. Det kræver handling – ikke bare fine hensigtserklæringer.

I løsningen af disse udfordringer, ser vi tre afgørende muligheder:

1. Valgfrihed for borgerne:
   Vi mener, at borgerne selv skal kunne vælge, om de ønsker at bo på et kommunalt plejehjem eller et privat friplejehjem. Friplejehjem skaber reel valgfrihed og kan samtidig supplere det kommunale tilbud på en fleksibel og effektiv måde.

2. Støtte til flere friplejehjem:
   Danmarksdemokraterne støtter op om etablering af flere friplejehjem i Favrskov. Ikke som en erstatning for de kommunale plejehjem – men som et nødvendigt supplement. Det giver ikke bare flere pladser, men også mulighed for at aflaste anlægsrammen, som kommunen i forvejen er hårdt bundet af. 

3. Mindre bureaukrati – flere hænder til kerneopgaven:
   Vi vil fjerne unødigt bureaukrati og sikre, at pengene når ud i virkeligheden – til de ældre og til de medarbejdere, der hver dag gør en forskel. Det handler om at bruge ressourcerne rigtigt og prioritere kernevelfærden frem for papirarbejde.

Favrskov Kommune skal ikke tøve. Vi skal i gang nu – både med at planlægge kommunale løsninger og med at åbne døren for private aktører, der vil være med til at løfte opgaven. Det skylder vi vores ældre.

Morten Bang

Lone Glarbo tilføjer:

Udover de ting som Morten Bang allerede har gjort opmærksom på, så er vi nødt til at tænke anderledes, end vi gør i dag. Færre hænder og langt flere ældre, er en reel og bekymrende udfordring.

Vi er nødt til at hjælpe hinanden mere, måske skal vi lige spørge den hjemmeboende ældre nabo, om vi kan hjælpe med at handle eller andre ting.

Vi skal i langt højere grad sambygge børnehaver, vuggestuer, skoler og plejehjem. Kan vi dele en pedel, en pædagog mm.

Bør vi ligge meget mere op til bofællesskaber hvor børnefamilier, enlige og ældre bor sammen. Lysten til oplevelser, grin og samvær ophører jo ikke fordi vi bliver ældre.

I dag er livet som pensionist en aktiv del af livet. Det er ikke en “fase som skal bare skal gå”, men en periode som skal leves aktivt. Så vidt det er muligt.

Lone Glarbo, spidskandidat Danmarksdemokraterne

—-

Her er Enhedslistens bud: 

Tak for at sætte fokus på en vigtig debat, som uden tvivl bliver et centralt emne i den kommende valgkamp: Hvordan vi som kommune sikrer gode bolig- og plejeforhold for fremtidens ældre borgere.

Som PingvinNyt.dk skriver, viser prognoser en markant stigning i antallet af +80-årige borgere i løbet af de næste 15 år. Det er en udvikling, vi naturligvis skal tage alvorligt – men vi bør samtidig forholde os kritisk til, hvordan vi planlægger på baggrund af usikre fremskrivninger.

I Enhedslisten stiller vi spørgsmålstegn ved det billede, der igen og igen tegnes af en truende “ældrebyrde”. Siden 00’erne er vi blevet advaret om, at både ældreområdet og hele grundlaget for velfærdssamfundet ville bryde sammen. Men virkeligheden har gang på gang vist sig at være langt mere nuanceret end vismændenes modeller og statistiske krystalkugler. Og hvis vi ser ud på verden i 2025 – hvor sikker kan man så være på en lineær fremskrivning helt frem til 2040?

I Favrskov har byrådet i mange år lagt midler til side i forventning om et stigende behov – penge, som ofte er blevet brugt andetsteds, fordi presset ikke har vist sig så voldsomt som forudset. Det betyder ikke, at vi ikke skal handle – men vi skal gøre det klogt og med respekt for både økonomi og livskvalitet.

Enhedslistens svar er ikke nødvendigvis at bygge flere store institutioner. Vi ønsker i stedet at gentænke ældrelivet – med små, bæredygtige boligområder tæt på lokalsamfundenes gadekær. Boliger, der rummer både seniorer, unge og børnefamilier og som inspirerer til fællesskab, aktivitet og gensidig støtte. For os handler det gode ældreliv ikke kun om pleje – men om nærhed, netværk og hverdagsliv.

Når det gælder friplejehjem, er vi åbne for mangfoldighed – også i ejerformer. Det vigtigste er, at kvaliteten er i top, og at både medarbejdere og beboere behandles ordentligt. Vi ser dog med skepsis på en udvikling, hvor private aktører skaber øget bureaukrati og risici for ustabil drift. Det er ikke vejen til tryghed i alderdommen.

DI Østjylland foreslår, at man bruger friplejehjem som en vej uden om anlægsrammen. Det mener vi er en grundlæggende forkert kurs. Enhedslisten har i årevis været kraftig modstander af den rigide statslige styring af kommunernes økonomi. Det skal ikke løses med privatisering, men det er frihed fra statslig styring og fair rammer for kommunerne, der skal give os handlekraft. Kommunerne skal have mulighed for at prioritere ældreområdet og tilpasse sig den lokale udvikling i alderssammensætningen – uden panik, hovsaløsninger eller udlicitering af kernevelfærd.

Mit håb er, at vi som kommune tør vælge langsigtede og menneskelige løsninger – og at vi insisterer på, at alderdom skal leves, ikke blot administreres.

Thake Fogh Cort

Her er Socialdemokratiets bud: 

Vi er i Socialdemokratiet naturligvis optagede af, at vi har den kapacitet der skal til for at tage os godt af vores ældre.

Derfor har det været vigtigt for os, at vi rettidigt har fået udbygget kapaciteten, eksempelvis med Solhøj i Hammel og naturligvis også det nye plejecenter Vinterslev i Hadsten.

Vi har således været på forkant både med kapacitet og også økonomi, hvor byrådet har lavet en model, hvor vi løbende har tilskrevet vores budgetter med de nødvendige midler.

Derfor har vi heller ikke fået nogen uventede udgifter på området.

Vi ser således ikke et behov for at initiere til friplejehjem, og værdsætter at vi som byråd og kommune selv har styringen over ældresektoren i Favrskov.

Isabell Friis Madsen