|

Pløjestævne med udtagelse til danmarks-mesterskaberne

Trods en regnfuld sommer og for mange en ret så våd høst skal jorden alligevel bearbejdes og gøres klar til næste års afgrøder – der skal pløjes og gerne med lige furer.

 Man vil kunne se flere af de populære traktormærker ved pløjestævnet den 11. oktober.

I flere hundrede år har landmænd konkurreret om at trække de mest lige furer – først med heste og en-furede plove, senere med traktorer af voksende størrelse og med plove med et stadig større antal plovskær.

Danske landmænd har altid været dygtige i denne disciplin, og har med gode resultater deltaget i internationale mesterskaber og med flere verdensmesterskaber gennem årene som kronen på værket.

Mesterskaberne starter ofte i de forskellige af landets regioner, hvor de bedste kvalificerer sig til danmarksmesterskaber inden de rigtig dygtige går videre.

Ved efterårets pløjekonkurrence på markerne ved Niels og Kim Balle på Rønbækvej 37 ved Søften/Hinnerup er der dygtige pløjere bag rattet, når de omkring 25 veterantraktorer fra CB Veteraner og 10 nyere traktorer fra LandboUngdom i hver deres gruppe konkurrerer om at trække de mest lige furer i efterårsmulden.

Stålsatte og kampberedte sætter de hinanden stævne i pløjningens ædle kunst – nogle blot for hyggens skyld, andre for at kvalificere sig til fortsat deltagelse i danmarksmesterskaberne den 23-24. oktober. De er godt forberedte, og ploven er pudset og poleret hjemmefra, ligesom målepinden er klar, når ejerne af veterantraktorerne duellerer med de en- eller to-furede plove og de nyere traktorer dyster på standard- og vendeplove. Blandt veterantraktorerne kan man blandt andet møde den danske Bukh, forskellige udgaver af Ferguson, Fordson, John Deere og mange flere.

Den svenske Volvo BM var en populær traktor på de danske gårde.

Deltagere og andre gæster vil desuden opleve rigtig efterårshygge på marken iblandet et stænk af alvor og koncentration, for det er stadig en ære at komme på sejrspodiet for at have trukket den mest lige fure. Det er stadig en kamp, der udkæmpes indbyrdes mellem traktorførerne med traktoren og ploven som våben, og ved stævnet i år kæmper man ovenikøbet om en udtagelse til DM i pløjning på Kragerup Gods den 23-24. oktober.

Det kan man opleve den første søndag i den kommende efterårsferie, nemlig søndag den 11. oktober mellem kl. 10.00 og 15.00 på Rønbækvej 37, 8382 Hinnerup   

Og hvor der er rigtige mennesker bag rattet på traktorerne, er der naturligvis også en såkaldt plovkro på Kokgården, hvor der sælges øl, vand, kaffe med kage og de helt uundværlige pølser!

Har man selv en traktor og ønsker at deltage i stævnet, kan man kontakte Niels Balle tlf 40119302 eller Morten Mortensen tlf. 40294049, hvor der også kan indhentes nærmere oplysninger om stævnet.

 

God fornøjelse

Jørgen Kjær

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Natteravnene
22. jan. 2022

Natteravnene

Viva Las Vegas
25. jan. 2022

Viva Las Vegas

Loading...

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Min tilværelse som badevægt er faktisk ved at blive lettere… ... læs mere
Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

I bedste sendetid lørdag aften tegnede den tyske TV-kanal NDR et fuldbyrdet glansbillede af kongeriget Danmark ... læs mere
Fortsætter PingvinNyt?

Fortsætter PingvinNyt?

Lars Toft Hansens bortgang efterlader sitet i et stort tomrum ... læs mere
Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 - 2022):

Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 – 2022):

PingvinNyts utrættelige og initiativrige ejer og redaktør, Lars Toft Hansen, er gået bort ... læs mere
”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

Randers Teater slap med skrækken og kan den 25. januar afvikle den planlagte premiere på den årlige musikalske vinterforestilling ”Viva Las Vegas” i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (57)

UD I NATUREN (57)

Kom med til Frijsenborg, Pøt Mølle og Lilleåen i Laurbjerg på en januardag, hvor de grå skyer endelig lettede. 😊 ... læs mere
Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Vi badevægte bliver motioneret flittigt i denne tid… ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Nostalgi og boghandlerromantik ... læs mere
Mundsvejr og bragesnak!

Mundsvejr og bragesnak!

Vi har hørt det utallige gange: Mindre bureaukrati, mere velfærd for pengene… ... læs mere
Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Banedanmark arbejder fortsat på brobyggeriet i Lerbjerg i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen og lukning af jernbaneoverskæringen. Ved at nedlægge overkørslen kan passagertogets tilladte hastighed på strækningen øges til mere end 140 km/t, og rejsetiden kan forkortes ... læs mere
Ærgrer mig lidt

Ærgrer mig lidt

Bus `hjerterte banker for foreningslivet ... læs mere
Følg med i badevægtens dagbog

Følg med i badevægtens dagbog

Nytårsfortsætterne går ofte ud over badevægten i badeværelset ... læs mere
Loading...