|

Politiet har fokus på uopmærksomme trafikanter i uge 7

I uge 7 kontrollerer politiet uopmærksomme trafikanter på vejene i hele landet

Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil.

Billist roder med vandflaske

Foto: Rådet for Sikker Trafik

Uopmærksomhed eller manglende orientering er årsag til hver anden dødsulykke i trafikken. For at få flere til at holde fokus på trafikken, gennemfører alle 12 danske politikredse uopmærksomhedskontrol fra mandag den 15. februar til søndag den 21. februar.

– Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge, siger politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvad laver folk bag rattet?
Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i 2019, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 20.000 trafikanter foretager sig bag rattet. 

Undersøgelsen viser, at 0,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart. Undersøgelsen viser også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem. Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon. 

Brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2017, hvor 1 % af alle førere af personbil og 3,8 % af lastbilchauffører talte i håndholdt mobiltelefon.

Herudover viser undersøgelsen, at 7,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel foretager en såkaldt distraherende handling, som fx at tale i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstille GPS, spise, drikke eller lignende. 

Hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. 

Den samlede mængde distraherende handlinger er altså steget med 2 procentpoints siden den tilsvarende undersøgelse i 2017 for både førere af person-/varebiler og med 4 procentpoints for førere af lastbiler. 

– Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken, siger politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

I en undersøgelse som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik blandt 1.504 bilister i efteråret 2020 svarer 19 %, at de ”meget ofte”, ”ofte” eller ”engang imellem” bruger håndholdt mobil, mens de kører.
 
Se mere på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside: https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/uopmaerksomhed

 

Pressekontakt

Tlf.: 4174 0440
E-mail: presse@rigspoliti.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Ses vi til Landsindsamlingen

Ses vi til Landsindsamlingen

Vi glæder os til at se dig ... læs mere
Kørsel uden førerbevis

Kørsel uden førerbevis

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Møde afholdt i Inside i Hammel ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Bliv klogere på ny frokostordning til visiterede borgere

Bliv klogere på ny frokostordning til visiterede borgere

Et enigt byråd vedtog i Budget 2021-2025 at indføre en ny frokostordning til borgere, der visiteres hjælp til at anrette frokost ... læs mere
Loading...