|

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Rigspolitiet oplyser

 

Bilist roder med candflaske

Foto: Rådet for Sikker Trafik

I denne uge (uge 19) sætter politiet ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene. Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil.

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken. For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag 4. til søndag 10. maj 2020.

“Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge,” siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvad laver folk bag rattet?

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i 2019, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 20.000 trafikanter foretager sig bag rattet. Undersøgelsen slår fast, at 0,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart. Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem. Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon.

Brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2017, hvor 1,0 % af alle førere af personbil og 3,8 % af lastbilchauffører talte i håndholdt mobiltelefon.

Herudover fastslår undersøgelsen, at 7,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en distraherende handling, så som at tale i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser, drikker e.l.

Hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Den samlede mængde distraherende handlinger er altså steget med 2 procentpoints siden den tilsvarende undersøgelse i 2017 for både førere af person-/varebiler og med 4 procentpoints for førere af lastbiler.

Generelt set er brugen af håndholdt mobiltelefon faldet. Denne udvikling har formentlig flere årsager – blandt dem er indførelsen af klip i kørekortet for brug af håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater samt pressedækning i forbindelse hermed. Ydermere har politiets kontroltryk på området ligeledes haft en effekt. Endelig understøtter den teknologiske udvikling i bilerne i højere grad brug af håndfri mobiltelefon, som tydeligvis er steget.

“Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken,” siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Om undersøgelsen fra Rigspolitiet

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har i april og maj 2019 observeret i alt 20.205 trafikanter på vejene i landets 12 politikredse. Undersøgelsen følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2017, der for første gang klarlagde omfanget af distraktion i Danmark.

Undersøgelsen konkluderer bl.a., at:

  • 7,8 % af personbilsfører og varebilsførere foretager sig distraherende handlinger under kørslen såsom tale i håndholdt eller håndfri mobil, indstille GPS, spise eller drikke.
  • 18,7 % af førerne af tunge køretøjer (lastbiler og busser) foretager sig distraherende handlinger under kørslen såsom tale i håndholdt mobil, indstille GPS, spise eller drikke.

Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Forekomst af distraktion, 2019.

 

Fakta

 

  • Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken (kilde: Vejdirektoratet).
  • Hvis du kører 80 km/t. på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.

 

Så farlig er uopmærksomhed i trafikken

 

Læs mere om uopmærksomhed i trafikken på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside

Pressekontakt

Tlf.: 4174 0440
E-mail: presse@rigspoliti.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Røde Kors Butikken i Thorsø, har gjort noget af en scoop her i sommertiden.

Røde Kors Butikken i Thorsø, har gjort noget af en scoop her i sommertiden.

De har nemlig været så heldige at få del i en donation af tøj fra den kendte damekonfektion MASAI ... læs mere
½ pris på entrébilletten hos Modelbane Europa

½ pris på entrébilletten hos Modelbane Europa

Modelbanen oplever en stor stigning i besøgstallet her i højsæsonen, hvor voksne kun skal betale 45 kr., børn 25 kr. og pensionister kun 40 kr. En familiebillet koster nu kun 115 kr ... læs mere
Foredrag med Daniel Svensson

Foredrag med Daniel Svensson

Mit livs kamp – på banen og udenfor banen ... læs mere
SENIORDANS starter

SENIORDANS starter

EVA sender en sommrhilsen ... læs mere
Favrskov Revyen er klar til at spille i efteråret.

Favrskov Revyen er klar til at spille i efteråret.

Forestillingen hedder NYE TONER og er stort set identisk med den forestilling som var planlagt gennemført i marts ... læs mere
Pas på med ukrudtsbrænderen

Pas på med ukrudtsbrænderen

BRANDFARLIGT HAVEREDSKAB ... læs mere
annonce : Lej en PØLSEVOGN med "DET HELE" (læs ny historie)

annonce : Lej en PØLSEVOGN med “DET HELE” (læs ny historie)

Lej en komplet pølsevogn med alt hvad der hører sig til. Inklusiv en pølsemand/kvinde. 1964 : Læs yderligere NOSTALGI om tilladelse til at sælge Pølser med REMOULADE og AGURKESALAT ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 475.

Ugens naturbilleder nr. 475.

Sikke en drejning vejret har taget😖Men husk lige dette: UD PÅ TUR - ALDRIG SUR😊Her kommer fotos fra Kollerup møllesø samt fra søen og bøgeskoven i Skanderborg ... læs mere
Færdseksuheld

Færdseksuheld

Østjyllands politi oplyser ... læs mere
Stigende salg presser boligpriserne op på højeste niveau i 10 år

Stigende salg presser boligpriserne op på højeste niveau i 10 år

Nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for alle boligtyper. Det bringer den gennemsnitlige kvadratmeterpris for både villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse op på det højeste niveau i de seneste 10 år ... læs mere
Loading...