PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

20260401_111230
Detailhandel under pres: Når lyset slukker i Hadstens butiksvinduer
20231121_110831
112
Favrskov: Antallet af indbrud falder!
børnehave
Hadstens allerførste børnehave fylder 60
DSCN1613
UGENS NATURBILLEDER nr. 165
Kort over vejarbejde
Vejarbejdet på Århusvej går ind i næste fase – sådan påvirkes trafikken
V byrådsgruppe
SOLCELLEANLÆG MED MINDRE SYNLIGHED
4b738856-26a6-48dc-a0d2-675aac0988e7-w_576_h_2000
Viborgvej ved Hammel og Svenstrup får ny asfalt
20260408_092037
2850 medlemmer tager ikke fejl!
den-blaa-ild-rivalerne
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
politilogo
Narkotika påvirket bilist i Hadsten

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk

I Favrskov Kommune taler vi meget om arbejdsstyrke, erhvervsliv og velfærd. Men sandheden er, at ingen af delene kan hænge sammen uden sunde borgere. Et langt og godt arbejdsliv kræver, at man holder sig fysisk aktiv – og det samme gør et godt og værdigt seniorliv. Derfor foreslog vi Konservative i budgetforhandlingerne, at Favrskov skulle fjerne gebyret for selvtræning i kommunens træningscenter i Sundhedshuset.

Det handler ikke om luksus. Det handler om sund fornuft.
Kommunens træningsfaciliteter er allerede etableret og finansieret – og mange borgere, både erhvervsaktive og pensionister, bruger dem for at vedligeholde helbred og livskvalitet. Et gebyr på selvtræning virker for nogle som en lille ting, men for mange er det en reel barriere. Hvis bare nogle få borgere vælger træningen fra, fordi det koster penge, risikerer vi at betale regningen senere – i form af flere sygedage, kortere arbejdsliv og større sundhedsudgifter.

Som erhvervsordfører ser jeg sundhed som en investering i arbejdskraften.
Vi har brug for, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet – ikke af pligt, men fordi de har lyst og helbred til det. Vi skal skabe rammer, der motiverer til bevægelse, ikke gør det dyrere at tage ansvar for sin egen sundhed.

Desværre valgte et flertal i byrådet at forkaste vores ændringsforslag. Jeg mener, det var en kortsigtet beslutning.
Det er let at sige nej til små ændringer, men de små skridt er ofte dem, der gør den største forskel – både for det enkelte menneske og for kommunens økonomi på lang sigt.

De Konservative vil fortsat arbejde for en kommune, hvor det skal være nemt og naturligt at leve sundt – uanset alder og indkomst. Et stærkt Favrskov bygger på frie, ansvarlige og sunde borgere.

Læserbreve er altid velkomne her på nyhjemmeside.pingvinnyt.dk/.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

V byrådsgruppe
SOLCELLEANLÆG MED MINDRE SYNLIGHED
20260408_092037
2850 medlemmer tager ikke fejl!
Lykningskort Charlotte Green
Dobbeltmandat eller ej?
1e41d531-03c6-4312-b7e7-9e9981413f52
I Favrskov Kommune skynder man sig langsomt