PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Lone Glarbo
Skærmbillede 2026-01-21 094041
Ny CEPOS-analyse: FAVRSKOV GYMNASIUM HELT I TOP!
resten-goer-forskellen_723399_1
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
edb52c6a-8f30-430b-afe0-a0cc459893e2
Et absurd pres på rigsfællesskabet – alle må stå skulder ved skulder med Grønland
kampdag
Hold demokratiet i live!
Slimmonstre
Monstre, musik og masser af sjov i vinterferien på Favrskov Bibliotekerne
skilteskov
Kun svagt faldende antal borgere på offentlig forsørgelse i Favrskov
DSCN0509
UGENS NATURBILLEDER nr. 155
Kørestol
Undgår bøvl med rollatorer og kørestole: Et eksempel til efterfølgelse i Favrskov?
Strikkeklubben
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Har vi kønsopdelt svømning i Favrskov Kommune?

Af Eva Damsgaard, Byrådspolitiker for DF Favrskov og Aston Mott Braham,

Bestyrelsesmedlem i DF Favrskov

Har vi kønsopdelt svømning i Favrskov Kommune?

Nej, vil alle da sige!

Og det har vi da heller ikke, når vi går ind på Hammel Svømmehal, Hinnerupbadet og Tungelundbadets hjemmesider og ser deres program. 


Men, men – det har vi desværre alligevel, fordi en velmenende gruppe desværre sikrer dette meget udanske tiltag.


I Kultur- og Fritidsudvalget er der netop uddelt penge fra bevægelsespuljen, og her har Røde Kors Hadsten-Hinnerup søgt om – og fået – penge til et bevægelsesforløb for kvinder med flygtningebaggrund. På overfladen lyder det måske uskyldigt, men i praksis finansierer udvalget et tilbud, hvor deltagelse afhænger af køn og oprindelse. Det er vel næppe at fremme integrationen?!

Selve formålet med bevægelsespuljen er ellers prisværdigt: at få flere borgere til at være fysisk aktive. Det kan vi kun støtte varmt op om, men det skriger til himlen, når man viser de udenlandske kvinder et svømmemiljø, som de aldrig vil opleve – en svømmehal kun for dem som kvinder – og med deres kulturelle baggrund. Lige så uforståeligt er det, at offentlige midler nu går til spa- og saunatilbud – aktiviteter uden nogen bevægelsesmæssig værdi – blot fordi målgruppen er kvinder med en bestemt baggrund.

Målrettede indsatser kan være fornuftige, når de bringer mennesker ind i eksisterende fællesskaber. Men her gør man det stik modsatte. Man etablerer et særskilt tilbud, der isolerer kvinderne i deres egne aktiviteter, i stedet for at invitere dem ind i de yoga-, zumba- og svømmehold, vi allerede har.

Favrskov Kommune har pligt til at understøtte integration – ikke segregation!

Endnu værre er det, at kommunen på denne måde indfører en form for kønsopdelt svømning ad bagdøren. Det giver et fuldstændigt forkert billede af, hvordan en dansk svømmehal fungerer, og det understøtter præcis de kønsnormer, mange af kvinderne kommer til Danmark for at slippe ud af.

Mest af alt er det ærgerligt, at formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, der endda er Danmarksdemokrat, helt har overset denne tilsnigelse til kønsopdelt svømning!

Danmarksdemokraterne har ellers gjort det til et kernepunkt at bekæmpe kønsopdelt svømning og religiøst betingede særtilbud. Vi håber, at Danmarksdemokraterne fremover vil stå ved de principper, som Inger Støjberg siger, de står for, for Favrskov bør sige klart nej til paralleltilbud og særbehandling.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

Lone Glarbo
edb52c6a-8f30-430b-afe0-a0cc459893e2
Et absurd pres på rigsfællesskabet – alle må stå skulder ved skulder med Grønland
kampdag
Hold demokratiet i live!
skilteskov
Kun svagt faldende antal borgere på offentlig forsørgelse i Favrskov