|

Præsentation af byrådsmedlem Rikke Randrup Skåning (A)

Tak for opbakningen, som har givet mig en plads i Byrådet de næste 4 år.

 

Det er med stor ydmyghed jeg pr. 1.1.2018 kan kalde mig for byrådsmedlem i Favrskov Byråd. Jeg glæder mig utrolig meget til at tage fat på arbejdet i Social og sundhedsudvalget og i bestyrelsen i Favrskov Forsyning. To poster, jeg ser meget frem til at gå igang med.

Som ny i lokalpolitik er der meget, der skal læres. Mine første prioriteringer vil være at møde mine samarbejdsparter og få indsigt og forståelse for det arbejde, der følger med posten i Social og sundhedsudvalget og Favrskov Forsyning samt at “lære” at sidde i Byråd og finde balancen mellem arbejde, fritid – og byrådsarbejde.

Jeg håber og tror på, at min brede erfaring fra mit faglige virke som fysioterapeut og mit private engagement i forskellige foreninger og bestyrelser siden jeg gik i folkeskole ved Kalundborg, kan bringes positivt i spil i det arbejde, der venter. Jeg har været aktiv i elev- og studieråd, forskellige idrætsforeninger, fagpolitisk i Danske Fysioterapeuter og i bestyrelse i mine børns børnehaver. Siden 2010 har jeg været medlem af skolebestyrelsen på Hadbjerg Skole. De sidste 4 år som formand. Jeg er 43 år og bor i Hadbjerg på 11. år med min mand og vores tre børn i alderen 16, 13 og 8 år.

Jeg vil bl.a. arbejde for at vores borgere, der er berettiget til og har behov for særlige indsatser – kortvarigt eller permanent – får den hjælp og opbakning, der kan være med til at sikre positiv udvikling. Jeg tror på, at det er nødvendigt at vores forvaltninger kan tale sammen og tænke på tværs, når der skal skabes passende tilbud til vores borgere. F.eks. til vores børn og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsevnetab.

Uanset om man er et barn i udvikling, er borger med særlige behov eller blot har nået en alder, hvor man har behov for ekstra hjælp, så skal man kunne leve et liv med ordenligt livskvalitet. Jeg er også optaget af, at vores mange dygtige medarbejdere som skal betjene borgerne i Favrskov Kommune har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Jeg glæder mig utroligt meget til samarbejdet med de øvrige byrådsmedlemmer, vores politiske bagland, alle samarbejdsparterne omkring byrådet samt borgerne i Favrskov Kommune. Der er mange mennesker, kulturer og måder at arbejde på, jeg skal blive fortrolig med og det ser jeg frem til.

Favrskov er et dejligt sted at leve, bo og arbejde. Jeg glæder mig til at være med til at skabe rammer for et aktivt og sundt liv for alle borgere.

Med venlig hilsen

Rikke Randrup Skåning, Byrådsmedlem (A)

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Generalforsamling i kunstgræsbaneforeningen

Generalforsamling i kunstgræsbaneforeningen

Kunstgræsbaneforeningen holder generalforsamling den 25. maj ... læs mere
Sigtet for at sætte ild til motorcykel

Sigtet for at sætte ild til motorcykel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Friluftsgudstjeneste i Tungelund Bakker

Friluftsgudstjeneste i Tungelund Bakker

Til pinse når skoven bliver rigtig grøn… ... læs mere
Linjeføringen for rute 26 ligger fast

Linjeføringen for rute 26 ligger fast

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Loading...