Beredskab & Sikkerhed har i længere tid fulgt DMI’s tørkeindeks og vejrudsigten for de kommende uger som lover varmt og tørt vejr. På baggrund af denne udvikling genindføres afbrændingsforbuddet.
Forbuddet gælder afbrænding af:
haveaffald halm, halmstakke og lign., der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer affald fra skovbrug siv og rør, herunder rørskove og enge, lyng, hede- og mosetørv bål, herunder i bålfade
Forbuddet gælder også brug af:
Ukrudtsbrænder Ildsteder i naturen, herunder på offentlige pladser grill i naturen, herunder på offentlige pladser
Brug af grill tillades på fast, ubrændbart underlag på egen ejendom såfremt der udvises forsigtighed. Lad aske blive i den tillukkede grill.
Særligt til rygere: Kast ikke cigaretskodder og afbrændte tændstikker bort, men skaf dem af vejen i egnede beholdere.
Beredskab & Sikkerhed følger situationen nøje og vil naturligvis ophæve forbuddet igen hurtigst muligt.
Yderligere information kan indhentes på: www.bsik.dk www.brs.dk