|

Priser på huse og lejligheder fortsatte stabil udvikling i september

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne på huse og lejligheder er steget 0,3 procent i september måned. Dermed fortsætter den stabile prisudvikling, vi har set de seneste måneder.

 
 
 

 
 
 
Foto: Boligsiden

Den stabile prisudvikling på boligmarkedet er fortsat i september, idet helt nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at priserne på huse og lejligheder i september steg med bare 0,3 procent.

Nu koster en kvadratmeter hus i gennemsnit godt 17.000 kroner, mens en kvadratmeter lejlighed kan købes for cirka 33.900 kroner.

”For priserne på huse og lejligheder gælder det, at prisudviklingen nu har været stabil over en længere periode. Det sker efter en tid med store og uafbrudte prisstigninger. Vi ser fortsat minimale prisstigninger, der samlet set de seneste fire måneder bare har været på omkring 200 kroner per kvadratmeter. Det er en meget stabil udvikling, og vi skal tilbage til tiden før corona for at finde noget, der ligner,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Der er dog fortsat steder i landet, hvor priserne stiger en del mere end gennemsnittet. Det sker for eksempel i Region Sjælland, der har septembers højeste prisstigninger, og hvor kommuner som Ringsted, Guldborgsund og Sorø kan præsentere huspriser, der er steget mere end fem procent.

I forhold til september sidste år er priserne på huse nu 12,9 procent højere, mens lejlighederne i gennemsnit er handlet til 12,6 procent mere.

Sommerhuspriser falder for første gang længe

Mens priserne på huse og lejligheder altså fortsat stiger en smule, er priserne på sommerhuse nu begyndt at falde. September-tallene viser et fald på 1,7 procent den seneste måned. Det er første gang i 16 måneder, at priskurven peger nedad.

”I virkeligheden er der til og med august sket nøjagtig det samme for sommerhuse som for huse og lejligheder. Priserne stabiliserede sig henover sommermånederne oven på store prisstigninger i særligt efteråret 2020 og foråret 2021. Nu ser vi så et prisfald, der kommer på grund af nedgangen i aktiviteten på sommerhusmarkedet, der er typisk for årstiden,” siger Birgit Daetz og fortsætter:

”Med andre ord har vi ramt et mere almindeligt aktivitetsniveau for salget af sommerhuse, og det er logisk, at prisudviklingen nu begynder at følge nogle af de mønstre, vi kendte så godt før corona.”

Trods prisfaldet i september er sommerhuspriserne fortsat 15,8 procent højere end for et år siden.

Udvikling i boligpriser september 2021:

Boligtype

Salgspris (kr. pr. kvm.)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer/rækkehuse

17.068

0,3 %

12,9 %

Ejerlejligheder

33.843

0,3 %

12,6 %

Sommerhuse

21.378

-1,7 %

15,8 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Regional udvikling i priserne på villaer og rækkehuse i september 2021:

Region

Salgspris pr. kvm.

Ændring måned (%)

Ændring år (%)

Region Hovedstaden

33.406 kr.

1,0 %

19,7 %

Region Midtjylland

14.416 kr.

-0,8 %

8,1 %

Region Nordjylland

10.584 kr.

-0,6 %

7,2 %

Region Sjælland

14.912 kr.

1,5 %

13,2 %

Region Syddanmark

11.660 kr.

-0,4 %

7,1 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Æbledag
22. okt. 2021

Æbledag

Højskoletime
4. nov. 2021

Højskoletime

Loading...

BREDT UDVALG

BREDT UDVALG

GADEBERG XL GØR DET IGEN ... læs mere
”Four more years”…

”Four more years”…

Selv om man ikke får Nils Borring til at sige ”den er hjemme”, så virker det mest sandsynligt, at han også sidder for bordenden i kommunen efter valget i november ... læs mere
Fortræffelig god dag for Hadsten Petanque Klub

Fortræffelig god dag for Hadsten Petanque Klub

Den nye formand Jan Kjærulff-Møller var rigtig godt tilfreds med Petangue Sportens dag ... læs mere
Lille boks lover store ord –

Lille boks lover store ord –

kan Voltbox skære 90 procent af din elregning? ... læs mere
Nyt Plejecenter i Hadsten      HVOR? 

Nyt Plejecenter i Hadsten      HVOR? 

En kreds af borgere har sendt følende til Pingvinnyt ... læs mere
Standset af Politiet

Standset af Politiet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Cafémøde med Lars Storgaard

Cafémøde med Lars Storgaard

I rækken af cafémøder hos Mester Jacob i Hadsten er turen denne gang kommet til de konservatives spidskandidat Lars Storgaard ... læs mere
UD I NATUREN (45)

UD I NATUREN (45)

EFTERÅRSFERIE🍁EFTERÅRSSTEMNING🍁EFTERÅRSFARVER🍁EFTERÅRSHYGGE🍁EFTERÅRSMOTIVER🍁EFTERÅRSVEJR🍁 ... læs mere
Vi må ikke glemme landsbyerne

Vi må ikke glemme landsbyerne

Af Morten Bang - Hinnerup Venstre kandidat til det kommende Byrådsvalg ... læs mere
En ”fuldblods” SF’er…

En ”fuldblods” SF’er…

Søren Frandsen - spidskandidat for SF i Favrskov – var til cafémøde med PingvinNyt ... læs mere
VALGMØDE OM ÆLDREPOLITIK

VALGMØDE OM ÆLDREPOLITIK

Hvordan ser det ud med ældreboliger i Favrskov Kommune? Hvordan er bemandingen i ældreplejen, og hvordan ser fremtiden ud for kernevelfærden? ... læs mere
Loading...