Råderummet udgør 12,5 milliarder kroner frem til 2030 efter demografisk træk og forsvarsudgifter. Det viser en ny analyse fra CEPOS på baggrund af Finansministeriets tekniske 2030-fremskrivning.
“Råderummet på de offentlige finanser er et udtryk for, hvor mange milliarder politikerne kan anvende til enten højere offentlige udgifter eller lavere skat. Råderummet er kongetallet i den kommende valgkamp, fordi den sætter de økonomiske rammer for partiernes valgoplæg og prioriteringer frem til 2030,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Frem til 2030 er der et råderum på 48 milliarder kroner, som politikerne kan disponere over. Heraf er 2,5 milliarder kroner reserveret til et grønt råderum og 12 milliarder kroner reserveret til højere forsvarsudgifter som følge af det nationale kompromis. Efter korrektion herfor er der et råderum på 34 milliarder kroner.
“For 34 milliarder kroner kan man gennemføre betydelige skattelettelser. Eksempelvis kan man på én og samme tid afskaffe topskat, arveafgift, registreringsafgift samt elafgift. Det vil sige, at politikerne har store muligheder for at sænke skatterne frem til 2030,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Frem til 2030 opgør Finansministeriet desuden det demografiske træk på det offentlige forbrug på godt 21 milliarder kroner. Det demografiske træk på det offentlige forbrug er et udtryk for, hvordan befolkningsændringer umiddelbart påvirker det offentlige forbrug, hvis der skal bruges samme udgift pr. bruger af det offentlige forbrug. Det vil sige samme udgift pr. barn i daginstitution og pr. skoleelev med videre.
”Rød blok, Venstre, DF, Moderaterne og Danmarksdemokraterne ønsker alle, at det offentlige forbrug skal følge det demografisk træk. Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker en lavere udgiftsvækst for at anvende råderummet på lavere skat. De vil forbedre den offentlige velfærd via produktivitetsfremskridt,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS og fortsætter:
”Når man korrigerer råderummet for forsvarsudgifter og demografisk træk, som blandt andet Venstre og Socialdemokratiet ønsker, har man stadig et frit råderum på 12,5 milliarder kroner frem til 2030. Det er fortsat et betydeligt frit råderum. For de penge kan man sænke bundskatten med 1,3 procentpoint. Det vil i praksis betyde, at en arbejderfamilie vil få et øget rådighedsbeløb på omkring 8.000 kroner årligt. Alternativt kan man bruge de 12,5 milliarder kroner på at hæve topskattegrænsen med 100.000 kroner samtidig med, at man afskaffer arveafgift og elafgift,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Resumé
Frem til 2030 er der ifølge Finansministeriets nye 2030-fremskrivning fra august 2022 et råderum på 48 mia. kr., som politikerne kan anvende på enten højere offentlige udgifter eller lavere skat. Dette notat ser nærmere på, hvor mange milliarder politikerne reelt har råderet over frem til 2030:
• Ud af de 48 mia. kr. er de 2½ mia. kr. reserveret til et grønt råderum, som blev aftalt op til sommerferien. Derudover har Finansministeriet indlagt en reserve på knap 12 mia. kr. til højere forsvarsudgifter som følge af det nationale kompromis.
• Efter disse reservationer til et grønt råderum og forsvaret resterer et råderum på knap 34 mia. kr., jf. tabellen. For 34 mia. kr. kan man gennemføre betydelige skattelettelser. Fx kan man på én og samme tid afskaffe topskat, arveafgift, registreringsafgift samt elafgift. Dvs. politikerne har store muligheder for at sænke skatterne frem til 2030.
• Finansministeriet opgør det demografiske træk til godt 21 mia. kr. eller 0,55 pct. om året. Det demografiske træk er en helt mekanisk opgørelse som fx ikke tager højde for, at man kan dække det demografiske træk igennem øget produktivitet. Hvis produktiviteten øges med 0,55 pct. om året, kan det demografiske træk fuldt ud dækkes via øget produktivitet. I det perspektiv er det demografiske træk ikke ”pligtmilliarder”. Desuden beregner vismændene et demografisk træk, som er ca. 20 pct. lavere end Finansministeriets.
• Venstre og Socialdemokratiet ønsker at afsætte 21 mia. kr. til det demografiske træk. Det indebærer, at V og S har et råderum efter både reservationer og demografisk træk på 12½ mia. kr. frem til 2030. Det er fortsat et betydeligt råderum. For 12½ mia. kr. kan man fx hæve topskattegrænsen med 100.000 kr. samtidig med, at man afskaffer arveafgift og elafgift.
• I den nuværende situation er mange danskere pressede af den høje inflation. Prioritering af råderum fx i år og næste år til skattelettelser frem for højere offentlige udgifter vil medføre, at danskernes husholdningsbudget forbedres. Desuden medfører det et lavere inflationspres, fordi skattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug trækker efterspørgsel ud af økonomien. Det skyldes, at nogle af skattelettelserne vil blive sparet op, i modsætning til reduktionen i det offentlige forbrug, som slår fuldt igennem på efterspørgslen. Desuden øger skattelettelserne arbejdsudbuddet, hvilket også dæmper lønpresset på arbejdsmarkedet.
