|

Rekordfå indbrud i sommerferien

Politiet oplyser

Antallet af indbrud i sommerferien er faldet markant. Det viser nye tal fra Rigspolitiet. Ifølge politiet har den særlige situation omkring covid-19 spillet en væsentlig rolle: Vi har ganske enkelt været mere hjemme. Men også et skærpet fokus fra politiet på indbrud og et tæt samarbejde med borgere via Nabohjælp har gjort en forskel.

Nabohjælp

Foto: Lars Aarø

Kalenderen siger officielt efterår og kigger vi tilbage på sommerferien, har den været anderledes på flere områder. For mange bød ferien på en ”staycation”, og det har også haft en betydning for kriminaliteten. 

Noget tyder nemlig på, at indbrudstyvene har haft det sværere i år. Antallet af indbrud i sommerferien (uge 27-33) er således faldet med 27 % i forhold til samme periode sidste år. Sammenligner man med 2015, ser man et fald på hele 42 % fra 2015 til i år.  

“Det er glædeligt, at færre borgere bliver udsat for den ubehagelige og utrygge oplevelse, det er, at komme hjem til et gennemrodet hus eller lejlighed.  Indbrud har i flere år været  et fokusområde, som vi har prioriteret højt og vil fortsat være det fremadrettet”, siger Henrik Sønderby, centerchef i Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under Rigspolitiet.

Skærpet fokus og tæt samarbejde med borgere gør en forskel

“2020 er helt unikt på grund af covid-19, og faldet i indbrud gør sig faktisk gældende for hele året (til og med august). Men vi ser altså også et gennemsnitligt fald over de seneste år, og det vidner bl.a. om, at politiets fokus på området samt det nære samarbejde med borgerne løbende har udviklet sig i den rigtige retning”, siger Henrik Sønderby. 

Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, bakker op om effekten af samarbejdet med borgerne: 

“Liv og aktivitet i nabolagene skræmmer tyvene væk. Men det betyder ikke, at vi skal holde os hjemme for at undgå indbrud”, siger hun og fortsætter:  

“Nabohjælp handler om at få husene til at se beboede ud i ferieperioder og om at være synlige i nabolaget.  Det kommer helt naturligt, når vi opholder os meget hjemme, men med aktiv Nabohjælp kan man opnå samme effekt, når vi vender tilbage til normale tilstande, hvor vi i højere grad tager på ferie igen”, siger hun og tilføjer, at man kan få hjælp til at koordinere nabohjælpen i Nabohjælps app. 

Nabohjælp er med til at forebygge indbrud

“Politiet har fokus på en bred og helhedsorienteret forebyggelsesindsats. Vi vil fortsætte og udvide samarbejdet med myndigheder, organisationer og virksomheder, herunder Bo trygt- samarbejdet, som arbejder for at nedbringe antallet af indbrud i Danmark. Selv om vi styrker vores egen indsats, vil der fortsat være behov for tætte eksterne samarbejder og for bedre sikring af boliger, hvis vi skal fortsætte den gode udvikling”, siger Henrik Sønderby. 

“Nabohjælp har oplevet en stor tilgang af brugere. Lige nu bruger 187.000 danskere appen, som tilbyder redskaber til at hjælpe hinanden med at undgå indbrud i nabolaget”, siger Sarah Risbøl Jacobsen.  

Antal anmeldte indbrud i privat beboelse i ugerne 27-33 2020

   2015 20216 2017 2018 2019 2020
Nordjyllands politi 567 345 344 343 221 220
Østjyllands politi 547 498 392 406 325 235
Midt- og vestjyllands politi 483 225 269 349 166 187
Sydøstjyllands politi  446 341 340 348 392 222
Syd- og Sønderjyllands politi 341 368 348 297 263 175
Fyns politi  366 333 301 386 294 225
Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi 199 242 283 276 268 163
Midt- og Vestsjællands politi 226 335 279 245 281 212
Nordsjællands politi 542 721  594 552 539 350
Københavns Vestegns politi 231  401 274 346 298 312
Københavns politi 328  324 248 352 291 147
Bornholms politi 4 4 4 3 1

 Total 

 4.280

4.137

3.676

3.904

3.341

2.449

Kilde: Rigspolitiet
Tallene er dynamiske og data stammer fra POLSAS, som er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentlig statistiksystem. Oplysningerne for 2020 er derfor behæftet med en vis usikkerhed, idet registreringerne i POLSAS kan ændre sig som følge af opdateringer mv.

For yderligere information, kontakt:  

Rigspolitiets presseafdeling, tlf. 4174 0440 / presse@rigspoliti.dk 
Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, tlf. 51327718, srj@dkr.dk  

Hent Nabohjælps app  

I appen får du mulighed for at:   

  • Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere   
  • Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag   
  • Arrangere feriehjælp   
  • Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget   

 

Appen kan downloades i App Store  eller i Google Play   

Læs mere på Nabohjælp.dk 
 

Bo trygt har i fællesskab med Rigspolitiet udviklet de 5 vigtigste råd mod indbrud:

1. Vær en god nabohjælper 
2. Tænd lys ude, og trim hækken 
3. Gør det sværere at bryde ind 
4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt 
5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

Læs mere om, hvordan du forebygger indbrud på Botrygt.dk

Bo trygt! arbejder for at sænke antallet af indbrud og øge trygheden i danske hjem. Bag indsatsen står TrygFonden og Foreningen Realdania sammen med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. 
 

Nabohjælp – et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden  

Nabohjælp er et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, som handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres nabolag, øges risikoen for tyvene. Det får dem til at opgive deres forehavende og giver borgerne en følelse af kontrol over eget liv, fordi de selv kan gøre noget for at forebygge kriminalitet. 

 

Pressekontakt

Tlf.: 4174 0440
E-mail: presse@rigspoliti.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



2 indbrud iFavrskov

2 indbrud iFavrskov

Østjyllands Politioplyser ... læs mere
Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

Stemningsfuld søndagsmusik i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 491.

Ugens naturbilleder nr. 491.

Efteråret er halvvejs og på søndag er sommertid helvejs. Om vi vil eller ej, er det den mørke tid vi går i møde. Dette giver anledning til at nyde det farverige efterårsløv, for inden længe er det væk ... læs mere
KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

Danmarks Naturfredningsforening viser nye film om de flotteste naturperler i Favrskov ... læs mere
Fuld butikstyv i Netto

Fuld butikstyv i Netto

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Det samlede salg af huse, ejerlejligheder og sommerhuse gør tredje kvartal i 2020 til det bedst sælgende i 10 år. Det viser nye handelstal fra Boligsiden ... læs mere
0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

Rentefald: Nu kan du få et 30-årigt lån med en rente 0,5 procent ... læs mere
Høj Stene ved Gudenåen indviet

Høj Stene ved Gudenåen indviet

Favrskov fik torsdag 8. oktober 2020 sin nyeste og ældste attraktion: Skibssætningen Høj Stene ved Gudenåen ved Vejerslev ... læs mere
Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Følg med i Knæk Cancer ... læs mere
Vind 10.000 kroner: Fortæl, hvor meget du bevæger dig

Vind 10.000 kroner: Fortæl, hvor meget du bevæger dig

Er du mest til gåture eller sofahygge? Løb eller ludo? Forskningsprojektet Danmark i Bevægelse sætter nu fokus på danskernes bevægelsesvaner ... læs mere
Loading...