|

Rigspolitichef: Hold nu afstand til hinanden

KRAFTIG ADVARSEL

Foto: Rigspolitiet

Der er desværre stadig for mange danskere, der ikke tager situationen tilstrækkeligt alvorligt og samler sig på små områder. Det øger smittespredningen af coronavirus, og det skal stoppes. Politiet er klar til at håndhæve reglerne mere håndfast, hvis det bliver nødvendigt.

 

Billeder af mange mennesker, der nyder solen på Dronning Louises Bro på Nørrebro, på legepladser eller skaterparker rundt om i landet, fylder på de sociale medier, og vi kan se flere eksempler på grupper over 10 personer. Det er ulovligt, og det er nødt til at stoppe, siger Rigspolitichef Thorkild Fogde:

”Jeg kan sagtens forstå, at man gerne vil ud og nyde det gode vejr. Det er også helt i orden. Man må gerne gå eller løbe en tur. Men hold afstand til hinanden, når I færdes derude. Hvis der allerede er mange i et område, så gå et andet sted hen. Vi skal have stoppet smittespredningen, og det kan vi altså kun, hvis vi løfter i flok og tager ansvar. Vi ser for mange eksempler på, at man stimler sammen i parker, på broer og andre steder”, siger han.

Siden onsdag den 18. marts klokken 10.00 har det været ulovligt at forsamle sig mere end 10 personer på offentligt tilgængelige steder, og politiet kan med epidemiloven i hånden påbyde, at folk skal flytte sig fra et sted, hvis man skønner, at der er fare for smittespredning.

”Vi har indtil videre mødt danskerne med dialog, råd og vejledning, og budskabet er glædeligvis forstået af langt de fleste. Nu skal vi have de sidste til at forstå alvoren. Derfor er vi også klar til håndhæve reglerne mere håndfast og udskrive bøder, hvis reglerne ikke efterleves og politiets anvisninger ikke følges. Budskabet er meget klart: Spred jer – i stedet for at sprede smitte. Det er alvorligt det her”, siger Thorkild Fogde.

 

Rigspolitichef, Thorkild Fogde, vil være til stede for et kort doorstep med fokus på samme budskab kl. 11.30-11.45 ved Polititorvet.

 

Af hensyn til at overholde retningslinjerne vedrørende afstand m.v. bedes medierne holde god afstand til hinanden.

 

Der vil kun i begrænset omfang være muligt at stille spørgsmål efterfølgende.

Pressekontakt

Tlf.: 4174 0440
E-mail: presse@rigspoliti.dk

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Mette fik arvelig brystkræft: "Jeg synes, man skylder at blive testet"

Mette fik arvelig brystkræft: “Jeg synes, man skylder at blive testet”

Mette fik brystkræft i en alder af 52 år, hvor hun var i sit livs form ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Nye muligheder for tilflytning til Favrskov

Nye muligheder for tilflytning til Favrskov

En gammel talemåde lyder: Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget… ... læs mere
Det multietniske samfund - Arruh!

Det multietniske samfund – Arruh!

Af Eva Bonke Damsgaard, Dansk Folkeparti ... læs mere
Spritbilist anholdt i Hadsten

Spritbilist anholdt i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Favrskov Talent har vokseværk

Favrskov Talent har vokseværk

95 elever har ansøgt om at være med i Favrskov Talent, og optagelsesprøven venter til august. Favrskov Musikskole er for første gang med ... læs mere
Harry flytter nu i ældrebolig

Harry flytter nu i ældrebolig

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Røde Kors Butikken i Thorsø, har gjort noget af en scoop her i sommertiden.

Røde Kors Butikken i Thorsø, har gjort noget af en scoop her i sommertiden.

De har nemlig været så heldige at få del i en donation af tøj fra den kendte damekonfektion MASAI ... læs mere
Loading...