|

Ro på lejlighedsmarkedet har givet køberne et langt større udvalg

BOLIGSIDEN oplyser

 
 

 

Antallet af lejligheder til salg nåede sit lavpunkt ved indgangen til marts måned 2021, men siden da er udbuddet vokset med 29 procent. Lejlighedskøberne har dermed nu et lige så bredt udvalg som på samme tid sidste år. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo november.

Foto: Boligsiden.

Danskere, der er på udkig efter en ny lejlighed, har ved indgangen til november måned cirka 6.400 lejligheder at vælge imellem. Det er stort set samme antal lejligheder til salg som på samme tidspunkt sidste år, viser Boligsidens udbudstal.

Dermed har det samlede udbud af lejligheder formået at stabilisere sig igen efter at have nået laveste niveau i mere end 10 år i foråret. Det er sket via en stigning i udbuddet på hele 29 procent siden starten af marts måned i år.

”Salget af ejerlejligheder gik rigtig stærkt i slutningen af 2020 og i begyndelsen af 2021, hvilket var med til at tynde ud på ejendomsmæglernes hylder. Men i løbet af foråret faldt der mere ro på salget, og siden da er udvalget af lejligheder vokset stille og roligt, så det samlede udbud af lejligheder nu næsten har indhentet det forsømte,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Særligt i de store byer er udbuddet vokset siden lavpunktet i foråret. I København og Aarhus er der kommet henholdsvis 32 og 51 procent flere lejligheder til salg, imens udbuddet i Odense er vokset med 112 procent siden primo marts i år.

Husene holder niveauet

Imens lejlighedskøberne har fået en del flere lejligheder at vælge imellem i de seneste måneder, er situationen en anden for de boligkøbere, der er på udkig efter et hus.

Boligsidens friske udbudstal viser, at udbuddet af villaer og rækkehuse er status quo i forhold til primo oktober, og generelt har der været tale om en svag stigning i det samlede udbud af huse i de seneste måneder.

”Når vi ikke ser den samme stigning i udbuddet af villaer og rækkehuse, skyldes det, at salget af disse fortsat er højt. For der er egentlig mange, der sætter huset til salg, men med den høje handelsaktivitet på denne del af markedet har udviklingen i antal huse til salg været mere jævn igennem de seneste måneder,” siger Birgit Daetz.

Retter vi til sidst blikket mod sommerhusene, er der her tale om, at det samlede udbud er faldet med fire procent den seneste måned.

”Tendensen for sommerhusene er, at vi begynder at se de traditionelle sæsonudsving i udbuddet. For godt nok er udbuddet faldet den seneste måned, men det er meget normalt for årstiden, og det sker efter en periode med et stigende udbud af sommerhuse i løbet af foråret og sommeren,” siger Birgit Daetz.

Udviklingen i udbuddet af ejerlejligheder det seneste år:

Måned

Antal lejligheder til salg

Primo november 2021

6.403

Primo oktober 2021

6.407

Primo september 2021

6.306

Primo august 2021

6.096

Primo juli 2021

5.945

Primo juni 2021

5.444

Primo maj 2021

5.297

Primo april 2021

5.225

Primo marts 2021

4.954

Primo februar 2021

5.081

Primo januar 2021

5.414

Primo december 2020

6.003

Primo november 2020

6.425

(Kilde: Boligsiden)

Udbuddet på boligmarkedet primo november 2021:

Boligtype

Antal boliger til salg

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer/rækkehuse

25.388

-0,1%

-9,4%

Ejerlejligheder

6.403

-0,1%

-0,3%

Sommerhuse

4.774

-4,0%

-17,2%

(Kilde: Boligsiden)

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Legendernes Tid

Legendernes Tid

Kæmpe tillykke, Lars Toft ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

Den 3. december fylder Lars Toft Hansen 80 år. Stort tillykke! ... læs mere
UD I NATUREN (51)

UD I NATUREN (51)

Velkommen til december og dermed årstiden vinter. ☃️🛷☃️ ... læs mere
LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

Det er den 2. december, og om end postens tilsynekomst normalt vakte glæde i de små hjem, var der enkelte firbenede skabninger, som ikke havde øje for buddets kvaliteter ... læs mere
DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

Gå til Gadeberg XL - på toppen af Hadsten ... læs mere
Andel i et Romfad

Andel i et Romfad

Køb en andel i et valgfrit romfad og få 5-6 fl. egen rom med navn, nummer og årstal, samt et flot håndskrevet og indrammet certifikat.  ... læs mere
Taksterne for 2022 er vedtaget

Taksterne for 2022 er vedtaget

På byrådsmødet den 30. november godkendte byrådet i Favrskov Kommune taksterne or 2022 i Favrskov Forsyning ... læs mere
Indbrud i Foldby

Indbrud i Foldby

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...