|

Så er cafémøderne med de politiske spidskandidater gået i gang

I løbet af denne uge sætter vi politikerne stævne hos Mester Jacob i Hadsten

Mercedes Czank fra Dansk Folkeparti var den første i ”den varme stol”.
Hendes to ”efterårsferieramte” børn på 6 og 8 år var med mor på cafè, hvor de hyggede sig stille og roligt ved deres eget bord, mens mor snakkede politik med PingvinNyt.

Egentlig var det planen, at de enkelte kandidater skulle vælge deres favoritkage fra udvalget, men Mester Jacob overraskede såvel kandidaten som PingvinNyts udsendte med en specialudgave af deres Hvidbjerg Othello kage, der er en overdådig kage, som er med chokoladepenslet makronbund, hindbærmarmelade, lagkagebund, flødeskum og lagkagebund dyppet i ægte chokolade. På toppen var der et flot DF-logo i marcipan.
Så var stilen lagt…
Mercedes Czank er oprindelig faguddannet bager, og hendes favoritkage er et gåsebryst, men denne Othello var mindst lige så velkommen. Senere i livet gik hun på universitetet og tog en kandidatgrad i historie.


Billedtekst: Lars Toft og Mercedes Zcank

”Jeg er typen, der slet ikke kan lade være med at være en aktiv medspiller i alt, hvad der rører sig omkring mig”, fortæller Mercedes Czank og fortsætter: ”Jeg prioriterer indflydelse og påvirkning af beslutninger, og er derfor, jeg stiller op som spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget.
”Danske værdier er helt grundlæggende for mit livssyn. Min egen far kom her til landet som flygtning fra Ungarn efter opstanden i 1956, og han lagde sit fødeland bag sig og tog med taknemmelighed imod den udstrakte hånd, som det danske samfund bød ham. Fra barnsben har jeg altid fået indprentet at værdsætte de værdier og den tryghed, som Velfærdsdanmark står for. De samme værdier giver jeg videre til mine egne børn”.

Mercedes Czank har afløst Niels Kallehave som spidskandidat for partiet her i Favrskov. Dermed har partiet fået sin første kvindelige spidskandidat.

”Når jeg lægger så megen vægt på danske værdier, er det fordi disse også betyder respekt for andre. Jeg er helt bevidst om, at Dansk Folkeparti opfattes som – og også er – et indvandrerkritisk parti. Men det gælder udelukkende de indvandrere og efterkommere, der ikke respekterer andres livsopfattelser. Tager man Danmark til sig og udviser respekt for at man skal yde for også at kunne nyde og respekterer andres holdninger og meninger – også selvom man evt. er uenige i disse – så er man altid velkommen. Også i Dansk Folkeparti”.

”Mit fokus i lokalpolitik er borgernes frie valg. Jeg har den grundopfattelse, at pengene skal følge den enkelte borger. Det gælder skolebørnene, og det gælder de ældre, som har behov for samfundets hjælp.
Mine egne børn går i friskole, og jeg går ind for, at ældre også frit skal kunne vælge, om de vil på friplejehjem. Det skal samfundet ikke bestemme for dem”
.

Dansk Folkeparti er gået i teknisk valgforbund med Nye Borgerlige og Liberal Alliance op til kommunalvalget. Ved valget i 2017 fik partiet lidt flere stemmer end Det Konservative Folkeparti, men havde dengang ikke indgået valgforbund med andre partier. Bla. derfor måtte partiet nøjes med et enkelt medlem i kommunalbestyrelsen, hvor de konservative lige akkurat fik to.
På spørgsmålet om, hvem partiet vil pege på som kommende borgmester, peger Mercedes Czank på Venstres Birgit Liin.
”Vi er et borgerligt parti, og det står vi naturligvis ved”, slutter hun.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Legendernes Tid

Legendernes Tid

Kæmpe tillykke, Lars Toft ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

Den 3. december fylder Lars Toft Hansen 80 år. Stort tillykke! ... læs mere
UD I NATUREN (51)

UD I NATUREN (51)

Velkommen til december og dermed årstiden vinter. ☃️🛷☃️ ... læs mere
LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

Det er den 2. december, og om end postens tilsynekomst normalt vakte glæde i de små hjem, var der enkelte firbenede skabninger, som ikke havde øje for buddets kvaliteter ... læs mere
DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

Gå til Gadeberg XL - på toppen af Hadsten ... læs mere
Andel i et Romfad

Andel i et Romfad

Køb en andel i et valgfrit romfad og få 5-6 fl. egen rom med navn, nummer og årstal, samt et flot håndskrevet og indrammet certifikat.  ... læs mere
Taksterne for 2022 er vedtaget

Taksterne for 2022 er vedtaget

På byrådsmødet den 30. november godkendte byrådet i Favrskov Kommune taksterne or 2022 i Favrskov Forsyning ... læs mere
Indbrud i Foldby

Indbrud i Foldby

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...