|

Så er der præcis en måned til…

I dag den 16. oktober er der kun en måned til vi skal til stemmeurnerne.
Eller skal vi?

Tirsdag den 16. november har vi mulighed for at sætte kryds ved et parti eller en kandidat til kommunal- og regionsrådsvalget.

Når det gælder det lokale kommunalvalg her i Favrskov har vi her på denne plads to gange ”formtestet” de partier, der stiller op. Det gør vi så igen…

Ældre læsere af PingvinNyt vil nikke genkendende den folkekære skuespiller Ebbe Rode (1910-1998), der blandt sine utallige morsomme monologer gav den som politiker, der holdt jubilæumstalen for sit parti.
Lidt inde i monologen lyder det: ”Jeg er ofte i forsamlinger såvel som i andre ansamlinger blevet stillet spørgsmålet: Har I en politik? Har I overhovedet en politik”?

Samme spørgsmål stiller vi her og nu til de partier, der stiller op til valget den 16. november, og det er ikke alle partier, der kan svare lige så skråsikkert som Ebbe Rode, da han prompte og så ”tvetydigt”, det var ham muligt svarede på spørgsmålet: ”JA VI HAR…”

Socialdemokratiet og Venstre har en politik. Og det har de meldt ud på de to lokale partiforeningers hjemmesider, hvor de begge har offentliggjort deres valgprogram for den næste valgperiode.
Men man leder forgæves efter en lokalpolitik hos De Konservative, SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige og De radikale…
Må vi udbede os en forklaring:
Har I en politik? Har I overhovedet en politik?
Eller skal vælgerne stemme på jer alene på jeres glatte ansigter på jeres plakater på kommunens lygtepæle?

I mangel af en fælles politik fra de ”politikløse” partier ser vi ihærdige læserindlæg fra enkelte kandidater. Blandt disse løber i særklasse Mette Nøhr og René Schneider fra De Konservative med de største flidspræmier. Begge var meget tidligt ”på banen” og begge er flittigt fortsat med at markere deres individuelle synspunkter.

PingvinNyt afholder individuelle cafémøder med alle partiers spidskandidater i løbet af uge 42, og vil naturligvis igen stille spørgsmålet til de ”politikløse”: ”Har I en politik? Har I overhovedet en politik?
Eller kan vælgerne lige så godt blive liggende på sofaen?

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Legendernes Tid

Legendernes Tid

Kæmpe tillykke, Lars Toft ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

Den 3. december fylder Lars Toft Hansen 80 år. Stort tillykke! ... læs mere
UD I NATUREN (51)

UD I NATUREN (51)

Velkommen til december og dermed årstiden vinter. ☃️🛷☃️ ... læs mere
LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

Det er den 2. december, og om end postens tilsynekomst normalt vakte glæde i de små hjem, var der enkelte firbenede skabninger, som ikke havde øje for buddets kvaliteter ... læs mere
DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

Gå til Gadeberg XL - på toppen af Hadsten ... læs mere
Andel i et Romfad

Andel i et Romfad

Køb en andel i et valgfrit romfad og få 5-6 fl. egen rom med navn, nummer og årstal, samt et flot håndskrevet og indrammet certifikat.  ... læs mere
Taksterne for 2022 er vedtaget

Taksterne for 2022 er vedtaget

På byrådsmødet den 30. november godkendte byrådet i Favrskov Kommune taksterne or 2022 i Favrskov Forsyning ... læs mere
Indbrud i Foldby

Indbrud i Foldby

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...