Foto: Lisette Hedegaard
Det er med stor glæde, jeg ser, at landsbyen Røgen i Favrskov Kommune er blandt de 5 finalister i Region Midtjyllands konkurrence om årets Landsbypris. Det er nemlig fuldt fortjent.
Jeg har ved flere lejligheder haft anledning til at følge denne driftige landsby med dens engagerede borgere, der med ildhu arbejder målbevidst på at gøre Røgen til et godt sted at bo.
Rekordmange landsbyer – nemlig 14 – har i år søgt om Region Midtjyllands Landsbypris. Det vidner om et stort engagement og en imponerende indsats for den lokale udvikling.
Nytænkning, fællesskab og bæredygtig udvikling er nøgleordene for alle 5 finalister, der nu er udvalgt til finalen om Landsbyprisen.
Som lokalpolitiker her i Favrskov hepper jeg selvfølgelig på Røgen, som har vist, hvordan et mindre samfund kan skabe positive forandringer og styrke deres lokalområde.
Landsbyprisen handler om at sætte fokus på de gode eksempler og inspirere andre. Det er præcis den slags initiativer, som er ærd at fremhæve og som vi også støtter i kommunalbestyrelsen.
Held og lykke Røgen!
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.