|

Sat på SPIDSEN

FORBINDELSESPROBLEMER

 

 

Folketinget står over for at skulle beslutte Danmarkshistoriens største byggeprojekt, nemlig Femernforbindelsen til omkring 60 mia. kroner.

En forbindelse, der vil komme til at forbinde Sverige med kontinentet og som først og fremmest kommer svensk erhvervsliv til gode.

I anlægsperioden vil der selvfølgelig også blive tiltrængt aktivitet på Lolland, men der er på forhånd ingen garanti for, at det ikke bliver udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft, der får gavn af entreprisen med den faste forbindelse til Tyskland.

 

Hvorfor politikerne på ‘borgen’ har så travlt med at forbinde det svenske broderfolk med vores tyske naboer, må stå hen i det uvisse…

 

Lige så ubegribeligt er det, at ‘borgens ”vise” kvinder og mænd’ ikke rigtigt interesserer sig for at binde vores eget land ordentligt sammen rent trafikalt.

 

Kattegatbroen er stort set lagt i graven, hvis det står til de folkevalgte.

 

Udvidelsen af E45 op gennem Jylland er også sat på ”hold”.

 

Og togdriften mellem landsdelene er stort set en anakronisme.

 


Hvis vi ser bort fra Schweiz, hvor Alperne er lidt af en udfordring, så har Danmark ubetinget de langsommste jernbaner i Europa.

‘Futtogturen’ på godt 300 kilometer mellem Aarhus og København tager 2 timer og 50 minutter. Med ”lyntog”…

Togturen på 500 km mellem London og Paris klarer et moderne højhastighedstog på 2 timer og 16 minutter.

 

Ganske vist har et folketingsflertal besluttet, at beskatte olieproduktionen med yderligere godt 28 milliarder kroner og bruge disse penge til en opgradering af den danske jernbaneinfrastruktur.

Problemet er bare lige, at denne beslutning blev taget tilbage i 2013, da olieprisen var 117 dollars pr. tønde olie. Denne pris blev i perioden 2015 – 2020 fremskrevet til 134 dollars pr. tønde for at få ‘togregnestykket’ til at gå op.

I uge 6 var den aktuelle dagspris 34,50 dollars pr. tønde olie…

Så jernbaneforbindelserne her til lands fortsætter med at foregå i bumletog.

 

Er det alene PingvinNyts klummeskribent, der undrer sig over de udtalte forbindelsesproblemer?

Såvel de trafikale forbindelser ude i samfundet som de intellektuelle forbindelser til politikernes hjerner…

Vi ses på fredag

Med venlig hilsen

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

mailadr.   post@eigiljacobsen.dk

 

”SAT PÅ SPIDSEN” spidder hverdagens nyheder og tildragelser både lokalt og nationalt.                  Og altid helt respektløst.

Ingen skal vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hække hænger ud over fortovet:

Hække hænger ud over fortovet:

Nu griber kommunerne ind ... læs mere
Kørsel uden kørekort i Hammel

Kørsel uden kørekort i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sammenholdet vandt

Sammenholdet vandt

Af Morten Bang, - Favrskov byråd - Venstre ... læs mere
2 Færdselsuheld i Favrskov

2 Færdselsuheld i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Blev sigtet efter hashfund i bilen

Blev sigtet efter hashfund i bilen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Boligsiden.dk:

Boligsiden.dk:

Salget af byggegrunde er efter 1. halvår højere end i hele 2019 ... læs mere
UD I NATUREN (31)

UD I NATUREN (31)

I dag lægger vi vejen forbi høst på Bidstrup, blomstereng ved fiskeparken, en varm dag på Rækkevej samt diverse blomster ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Fra Favrskov Affald A/S ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplysert ... læs mere
Volvo Amazon herregårdsvognen skal sælges

Volvo Amazon herregårdsvognen skal sælges

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Gå ikke forbi  - kom ind og se vort interessante udvalg

Gå ikke forbi – kom ind og se vort interessante udvalg

Udtaler vinhandler Peter Aschelund fra Skjold Burne Vinhandel i Søndergade i Hadsten ... læs mere
Færdselsuheld på motorvejen ved Hadsten

Færdselsuheld på motorvejen ved Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...