|

Sat på SPIDSEN

Manden der vil være konge

H.K.H Prinsgemal Henrik – manden der vil være konge

Også Kongehuset oplever, at indvandrerinte-gration kan være en tung opgave at løfte.

H.K.H. Prinsgemalen er et soleklart eksempel på mislykket integration.

 

For det første er der det med sproget. Det er normalt noget, som alle indvandrere skal se at få lært. Hurtigst muligt. Sproglige færdigheder i dansk anses som en forudsætning for en vellykket integration. Og her har Hendes Majestæt Dronningen svigtet fælt, idet hun ved gentagne lejligheder er blevet taget i at konversere Prinsgemalen på hans tungemål.

 

For det andet er der det med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her må det konstateres, at den er lidt ‘løs’, for nu at sige det pænt.

H.K.H. Prinsgemalen har aldrig været en udpræget ‘arbejdsbi’ og selvom pensionsalderen er indtrådt, så er det nu en gang sådan, at Regentparret forventes at udfylde rollen – også når man er lidt til års.

Hvis man går ind på Kongehusets hjemmeside, så ser man, at Hendes Majestæt Dronningen er ret optaget af sine officielle forpligtelser. Det samme gælder Kronprinseparret, selvom deres program for den næste måneds tid ser overkommeligt ud.

Men så er der H.K.H Prinsgemalen…

Det næste officielle arrangement i hans kalender er, at han sammen med Dronningen stiger om bord på kongeskibet Dannebrog den 5. maj for at sejle lidt op af kysten og stige af igen et par timer efter i Helsingør.

Man forventer åbenbart en anstrengende sejlads, da næste arrangement for hans vedkommende først finder sted den 15. juni, hvor Regentparret aflægger officielt besøg på Færøerne. Medmindre Prinsgemalen føler sig søsyg og foretrækker at restituere sig under mere sydlige himmelstrøg.

Så kan Dronningen sejle sin egen sø til de regnfulde og kølige atlanterhavsøer.

 

Endelig – for det tredje – så er der det med de helt urealistiske jobforventninger.

Allerede i 1967, da H.K.H. Prins Henrik giftede sig med Dronningen og fik både titel og medaljer, blev det gjort soleklart, at der aldrig kunne blive tale om at han kunne blive konge i Danmark. Kongetitlen er her i landet forbeholdt en regent. Og for nærværende er og bliver regenten Hendes Majestæt Dronningen.

Efter 48 år har han stadig ikke opgivet at få ændret Grundloven, Kongeloven og vistnok også gerne tyngdeloven. Senest i et interview til hollandsk TV, hvor han hidsede sig mere og mere op foran rullende kameraer alt imens Hendes Majestæt Dronningen forlegent gav hans arm et klem med budskab om at holde kæft.

 

Tilsyneladende var det for meget for den franske macho-psyke. I hvert fald blev H.K.H. Prinsgemalen så sur, at han ikke gad at deltage i festlighederne i anledningen af Hendes Majestæts 75-års fødselsdag.

Han ville hellere en tur til Venedig…

VI SES PÅ FREDAG

Med venlig hilsen

 

 

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

mailadr.  post@eigiljacobsen.dk

 

 

 

 

”SAT PÅ SPIDSEN” spidder hverdagens nyheder og tildragelser både lokalt og nationalt.                  Og altid helt respektløst.

Da det kommende folketingsvalg p.t. fylder meget , vil ‘borgens’ politikere og de politiske partiers gøren og laden i såvel rød som blå legestue naturligvis blive genstand for særlig opmærksomhed. Også lokalt.

Men ingen skal vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Og skulle der blandt Pingvinnyts mange trofaste læsere være gode idéer og inputs til emner, der trænger til en vittig og respektløs omtale i ”SAT PÅ SPIDSEN”, er vi altid lydhøre her på redaktionen.

 

 

2

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nielstrup Museum er på banen igen.

Nielstrup Museum er på banen igen.

Vi har åben, hver Onsdag & Søndag fra den 16-6 til 1-9- 2021 ... læs mere
2 indbrud i Favrskov

2 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hadsten Håndbolds store årsmøde

Hadsten Håndbolds store årsmøde

Bjarne Frislev blev førstevalget til FØRSTEHOLDET ... læs mere
Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Mødet holdes enten i Hinnerup eller Hammel.   ... læs mere
Pas på i solen og støt kræftsagen

Pas på i solen og støt kræftsagen

Vidste du, at du med dit køb af solcreme kan støtte kræftsagen? ... læs mere
Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE  

PRESSEMEDDELELSE  

BYRÅDSKANDIDAT GENOPSTILLER IKKE TIL REGIONSRÅDSVALG ... læs mere
Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Af Redaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Spirituskørsel

Spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sådan sorterer Mette sit affald

Sådan sorterer Mette sit affald

Affaldssortering bør være lige så naturligt som at købe ind, mener Mette Sørensen, der selv sorterer sit affald grundigt ... læs mere
Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Beskyt dit hjem bedre mod indbrud ... læs mere
Loading...