|

SAT PÅ SPIDSEN

And eller Gås til jul?

 

Skarpsindige læsere af PingvinNyt, der ikke har ladet den tilstundende højtids mange udskejelser i form af for højt alkoholindtag og for meget sylte og blodpølse til de talrige julefrokoster påvirke deres hukommelse, vil måske nikke genkendende til nedenstående

PingvinNyts gamle Redacteur (billedet) har den vane, at han ofte spø’r forskellige gode borgere i kommunen, hvad de skal ha’ at spise juleaften og hvordan deres bedste opskrift ser ud.

Således har Hr. Redacteuren atter spurgt til nærværende klummeskribents foretrukne julemad, og svaret bliver i år det samme som sidste år, nemlig at der – som sædvanlig – kommer and på julebordet.

Hvorfor?

Jo, for det er aldrig til at finde en løsgående gås, og hvis det endelig lykkes, så er de helt enormt svære at fange. De er sky og osse hidsige som bare f……

Så er en gumpetung and et noget nemmere bytte at opspore og nedlægge.

Men særlig i den søde juletid skal man tage lidt hensyn til de søde små børn på udflugt fra børnehaven, der står og fordrer ænderne med gammelt brød nede ved dammen.             Det ser ikke godt ud at fange og kværke en and foran en daginstitution på udflugt…

 

Nå, men når de små kigger den anden vej og anden er kværket og kommet i sækken, og man er kommet hjem uden at blive opdaget, så skal dyret jo også pelses.

Beregn god tid til denne process.

Navnlig hvis du er perfektionist og plukker den fjer for fjer. Det er et aldeles tidsskrævende arbejde, som godt kan tage en 2 – 3 dage, hvis det skal gøres ordentligt.

Og så skal der også tages al muligt ulækkert ud af dyret. Gør det endelig, før det begynder at lugte alt for fælt.

Allerede nu begynder trangen til juleand at svinde en smule…

Til gengæld melder trangen til en juleakvavit – eller to – sig.

Når du så endelig har fået fjernet fjerboaen og fået diverse fækalier og andet ulækkert ud af kræet, skal du begynde at overveje, hvordan du vil gribe selve tilberedningen an(d).

For det første er det vigtigt at vide, om du får Sydøstasiatiske gæster til jul.

Hvis det er tilfældet må du endelig ikke kassere svømmefødderne og resten af det nederste gangapparat på fjerkræet. Det er en delikatesse derude i det fjerne.

Om næbbet også er det, ved jeg ikke. Men for en sikkerheds skyld beholder du også det.

Begge dele skal nok ha’ en lille times tid i mikroovnen på fuld skrald.

Så er der resten af dyret. Hvad stiller man op med såån en blegfed fuglekrop?

Iflg. Kirsten Hüttemeiers store kogebog, så starter man med skåneærmerne.

På med dem og smøg dem godt op. Helt op til albuerne.

Så fatter man kræet med venstre hånd og åbner ovndøren med højre og kyler liget ind i ovnen. Husk at få rognen med. Og rigeligt med smør.

Skru godt op for gassen. Hvis du har en nymodens el-ovn, så skal du heller ikke spare på elektriciteten.

Kig til bæstet en gang imellem og ta’ evt. et par juleøl og ditto snaps, mens der brases.

Efter 5 – 6 timer er den blege and blevet helt og aldeles sort.

Det samme er den indvendige del af ovnen, som derefter er klar til at blive skiftet ud med en ny.

Men så er det jo godt, at januar-udsalget står for døren..

.

 

 
   

 

Velbekomme og Glædelig Jul.

 

… Og på gensyn i det nye år.

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

adr.   post@eigiljacobsen.dk

 

                                                    

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



SOLO UHELD

SOLO UHELD

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kære Revygæster

Kære Revygæster

Vi har modtaget følgende fra Revyens administrator Jens-Ole Hesel ... læs mere
STÆRKT BEKYMRENDE!

STÆRKT BEKYMRENDE!

Fra fredag d. 18. til lørdag d. 19. september blev 589 registreret smittet med Covid-19 ... læs mere
EFTERLYSNING 

EFTERLYSNING 

Hadsten Håndboldklub efterlyser DIG ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Byrådet i Favrskov er nået til enighed ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
112-appen lukker og slukker

112-appen lukker og slukker

Rigspolitiet oplyser ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 487.

Ugens naturbilleder nr. 487.

Tiden går og inden længe må vi sige farvel til skønne september. Dagen er aftaget med godt 5 1/2 time og solen er nu på himlen fra ca. 7 morgen til 7 aften ... læs mere
Regionsbudget i den rigtige retning

Regionsbudget i den rigtige retning

Region Midtjyllands budget for 2021 er nu på plads, og der indgår mange af Alternativets mærkesager i budgettet ... læs mere
Bogsalg på Favrskov Bibliotekerne

Bogsalg på Favrskov Bibliotekerne

Gør et kup, når bibliotekerne sælger bøger, blade og cd’er til faldende priser ... læs mere
Favrskov Affald nedjusterer forventningerne til 2020

Favrskov Affald nedjusterer forventningerne til 2020

Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning ... læs mere
Loading...