|

Sat på Spidsen

”Rigtige landmænd” sviner på vejene!

En traktor med gyllevogn kører fra marken og ud på vejen og trækker et langt mudderspor efter sig.

Det er forår, og så synes landmændene, at det er ved den tid, hvor vi alle sammen herude på landet både skal kunne lugte og se, hvordan rigtige landmænd arbejder.

Landmændene får nemlig også forårsfornemmelser, og deres måde at fejre det på, er hurtigst muligt at få gang i gyllespredningen.

Så er det sket med den friske forårsluft. Den bliver forvandlet til en ildelugtende hørm, der trænger ind alle vegne.

Man kan ikke åbne sine vinduer og lufte ud – det bliver hørmen kun værre af.

Og man skal hurtigst muligt hive sit vasketøj ned af snoren, ellers bliver hørmen hængende i tøjet.

Baby skal nok heller ikke blive liggende ude i sin barnevogn, når de kække landmænd får forårsfornemmelse og skal af med deres møg, og det lugter mere af lort end af lagkage.

Men det er ikke kun lugten, der forpester omgivelserne herude på landet. Det gør svineriet på vejene også. Kørslen med gylle sviner helt vildt på vejene med både lort og pløre fra landmændenes køretøjer.

”Det må vi leve med”, vil nogen sige. Og selvfølgelig så må vi alle sammen acceptere, at det åbne land er landmandens arbejdsplads. Og de store svinefarme ligger nu engang derude på landet, hvor der det meste af året ellers er ganske dejligt at færdes og opholde sig.

MEN… Landmændene har altså faktisk pligt til at rydde op efter sig. Det si’r loven. Og den skal selv ”rigtige landmænd” rette sig efter.

Færdselslovens § 87 si’r:

Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen.

Stk. 2.: Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal   dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet.

I bekendtgørelsen til loven står der:

Det er traktorførerens pligt at sørge for, at vejen gøres ren ved arbejdstids ophør. Hvis han ikke selv gør det, skal han sikre sig, at andre gør det. Rengøring kan ske med et dozerblad på en traktor eller med en frontlæsser med skovl. Når jorden er skrabet væk, bør vejen spules med vand. Her kan en marksprøjte med rengøringsudstyr være en mulighed. Hvis der stadig er et fedtet lag på vejen, skal man lade advarselsskiltene stå, indtil vejen igen er normal.

I gamle dage satte landmanden en ære i at gøre rent efter sig. Men dengang lå hans marker også klods op ad den fædrene gård.

I vore dage ligge de store svinefabrikker ofte flere kilometre væk fra de marker, hvor gyllen køres ud på. Og så er det meget mere besværligt og dyrt at gøre rent efter sig.

Men det fritager altså ikke den enkelte svineproducent for at overholde loven…


 

Eigil Jacobsen
Rækkevej 9
8370 Hadsten
Mailadresse: post@eigiljacobsen.dk

Eigil Jacobsen skriver hver tirsdag og fredag klummen ’SAT PÅ SPIDSEN’.
Den spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.
Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



SOLO UHELD

SOLO UHELD

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kære Revygæster

Kære Revygæster

Vi har modtaget følgende fra Revyens administrator Jens-Ole Hesel ... læs mere
STÆRKT BEKYMRENDE!

STÆRKT BEKYMRENDE!

Fra fredag d. 18. til lørdag d. 19. september blev 589 registreret smittet med Covid-19 ... læs mere
EFTERLYSNING 

EFTERLYSNING 

Hadsten Håndboldklub efterlyser DIG ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Byrådet i Favrskov er nået til enighed ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
112-appen lukker og slukker

112-appen lukker og slukker

Rigspolitiet oplyser ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 487.

Ugens naturbilleder nr. 487.

Tiden går og inden længe må vi sige farvel til skønne september. Dagen er aftaget med godt 5 1/2 time og solen er nu på himlen fra ca. 7 morgen til 7 aften ... læs mere
Regionsbudget i den rigtige retning

Regionsbudget i den rigtige retning

Region Midtjyllands budget for 2021 er nu på plads, og der indgår mange af Alternativets mærkesager i budgettet ... læs mere
Bogsalg på Favrskov Bibliotekerne

Bogsalg på Favrskov Bibliotekerne

Gør et kup, når bibliotekerne sælger bøger, blade og cd’er til faldende priser ... læs mere
Favrskov Affald nedjusterer forventningerne til 2020

Favrskov Affald nedjusterer forventningerne til 2020

Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning ... læs mere
Loading...