|

Savner du din tid i militæret?

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten

Jørgen Kjær

 

Savner du din tid i militæret?

Eller vil du måske bare være sikker på at kunne komme frem i al slags vejr og terræn? Så er køretøjet måske lige her! Det er nemlig 4-hjulstrukket og med en umiddelbar vadeevne på 94 cm!

-Denne helt originale vogn er udstyret med den uopslidelige 2,2 liters Hurricane motor, der byder på 72 HK ved 4.000 omdrejninger. Den er super vedligeholdt, og man har altid overholdt service fra dens tid i militæret. Desuden er den udstyret med 4-hjulstræk og spær på begge aksler. Vognen kører herudover med et 24-volt elsystem og hydrauliske bremser, fortæller Sean Jensen, der netop har sat bilen til salg for 69.999 kr.

Og bilen, som Sean Jensen så begejstret taler om, er en militær Willys M38A1, der er videreudviklingen af den jeep, som den amerikanske hær startede udviklingen af allerede i starten af anden verdenskrig i 1940. Produktionen af den populære krigsjeep foregik både hos Willys og Ford fra 1941 og frem til september 1945. Her stod tælleren på mere end 630.000 enheder, og den blev dermed det mest producerede køretøj under krigen. Efter krigen kom jeepen også i en civil udgave, den såkaldte fredsjeep.

I 1951 startede Willys videreudviklingen af militærjeepen, og i april 1952 blev den præsenteret som M38A1 i den amerikanske hær. Den blev gradvist afløst af Fords model M151 fra 1960. Der blev produceret over 75.000 stk. i perioden frem til 1957. Der blev naturligvis også lavet en civil variant, model CJ5.

Den danske hær købte i perioden 1960 til 1965 omkring 1.000 enheder af Willys M38A1. 400 stk. blev samlet hos den danske Willys-importør, Nordisk Diesel A/S i 1961, måske er alle vogne blevet samlet lokalt. Typen afløste som nævnt Willys MB, Ford GPW samt Willys CJ2 og CJ3. M38A1 blev delvist afløst af Fords M151, og det var med Mercedes GD 240 serien startende i 1985 at M38A1 blev endeligt udfaset ved det danske militær.

Nogle af militærets Willys M38A1 blev som denne jeep opbygget til at køre med en såkaldt 106 mm dysekanon, der blev indført i 1956. Den havde en rækkevidde på 7,5 km. Dog effektivt 2 km. Den havde forstærket affjedring og todelt forrude. Reservehjul og spade var flyttet til højre side og på venstre side sad jerrycan-holderen. 

I årene fra 1960-1994 gjorde Sean Jensens jeep tjeneste hos det danske militær, hvorefter den blev solgt. Den blev købt i 1994 af dens nye ejer fra Frederikssund. Derefter har den stået hos Tvinsmosegård i Frederikssund indtil 2018, hvor forrige ejer købte den.

-Han havde bilen et par måneder, hvorefter jeg erhvervede mig dette pragteksemplar af et køretøj. Herefter kom den på værksted og blev klargjort til syn, som køretøjet bestod med glans og ros i august 2019.
Registreringsafgiften blev betalt den 17/9-19, og den kom derefter på plader og er nu klar til en ny ejer, som vil tage kærligt hånd om dette historiske køretøj, fortæller Sean Jensen.

I forbindelse med syn fik den skiftet/lavet følgende: Der blev monteret ny brændstoftank, monteret nye bremser, monteret nye hjulcylindere, nye slanger, bremserør og styretøjet blev efterset og repareret. Alt lys blev udmålt, den fik ny olie og filter og originale sealed beam forlygter monteret, remser Sean Jensen op.

Der medfølger mappe med alle relevante dokumenter. Herunder blandt andet omkring syn, registrering, værkstedsregninger og typegodkendelse. Vognen er trods de kun de nuværende to forsæder godkendt til 4 personer.

Én militærtrailer fra 1955 kan eventuelt tilkøbes. Denne skal dog have efterset bremser og have nye ledninger til lys.
-Der medfølger naturligvis plader ved omregistrering på stedet, lyder det fra Sean Jensen, der trods interessen for både militær og køretøjer af ældre dato, har valgt at sælge den, fordi han ønsker at bruge pengene til ny bil. Sean Jensen kan træffes på tlf. 42210700 eller mail js27493686@gmail.com

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYT fra VELAS

NYT fra VELAS

Kvægnyt skifter udseende og afsender ... læs mere
Personlige opråb hjælper andre

Personlige opråb hjælper andre

Sammenholdet i arbejdet for et liv uden kræft er stort. En del af sammenholdet er bl.a., at kræftpatienter deler deres personlige historier ... læs mere
Å vil have fast ø-læge på Anholt

Å vil have fast ø-læge på Anholt

Af Rasmus Foged, Regionsrådsmedlem for Alternativet, Region Midtjylland og Folketingskandidat for Alternativet, Storkreds Østjylland ... læs mere
Borgerservice genåbner

Borgerservice genåbner

Borgerservice genåbner fra torsdag 28. maj 2020. Der opfordres til brug af tidsbestilling her på hjemmesiden, på borger.dk eller via telefon 89 64 10 10 ... læs mere
Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Den 1. juni tiltræder Jesper Kofoed Petersen stillingen som ny direktør på Den jydske Haandværkerskole (DjH). Jesper Kofoed Petersen kommer fra en stilling som områdeleder i elafdelingen på DjH, og er derfor et velkendt ansigt på skolen ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Virksomhederne er meget tilfredse med Jobcenter Favrskovs virksomhedsservice ... læs mere
Søren Frandsen er blevet radikal.

Søren Frandsen er blevet radikal.

Socialistisk Folkepartis byrådsmedlem i Favrskov Kommune, Søren Frandsen, har inden for kort tid haft to læserbreve i medierne om trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
Loading...