|

Skattelettelse – men hvad så?

Dette er en klumme: PingvinNyt.dk har et mindre korps af personer, der kommenterer vores samfund. Disse klummer er udtryk for de enkelte skribenters egen holdning.

Foto: Tove Skipper

Regeringen vil lette skatten for 10 mia. om året. Det er der mange der er glade for, men vi er også mange der hellere ville have brugt de mange penge på at forbedre forholdene i ældreplejen, på sygehusene, i skolerne og i daginstitutionerne. Der er også mange der er vrede over at deres skat ikke bliver sat ned, det gælder bl.a. pensionisterne der kun får en lang næse.

Her vil jeg imidlertid lade alt dette ligge. Og i stedet vil jeg se på hvordan skattelettelsen påvirker klimaet. Det er ikke noget regeringen selv har undersøgt, selvom den oplagt burde have gjort det. Måske er det et bevidst valg, eller måske har regeringen bare glemt at tænke langsigtet. I hvert fald har regeringen helt overset at flere penge til forbrug giver – ja, netop: mere forbrug – og dermed også mere CO2-udslip.

Det er klart dokumenteret at folk med mange penge i gennemsnit belaster klimaet mest. Og når folk får flere penge mellem hænderne, øger de deres forbrug. En skattelettelse der giver mest til dem der i forvejen tjener mest, vil såedes føre til øget klimabelastning. Og det er jo faktisk det modsatte der er brug for.

Regeringen er naturligvis i deres gode ret til at dele gaver ud, men de kunne have gjort det anderledes. Det kunne have gjort det uden at skade klimaet – og ovenikøbet samtidig gøre en masse mennesker glade. Og nej, jeg tænker stadig ikke på ældreplejen, sygehusene, skolerne eller daginstitutionerne – selvom de trænger til mere personale og flere resurser.

Jeg tænker på den kollektive trafik. Hvis man kan få flere til at bruge tog og bus i stedet for privatbil, kan man reducere klimabelastningen. Men måske er regeringspartierne S, M og V tilfredse hvis blot flere får råd til at skifte fossil-bilen ud med en el-bil? Det hjælper naturligvis noget, men el-biler lægger jo også beslag på vigtige resurser og bidrager også til den globale opvarmning. Og foreløbig er der mange borgere, især i landdistrikterne, der slet ikke har råd til at købe eller lease en elbil.

Jeg forstår i øvrigt ikke at Venstre har kæmpet så hårdt for at lette skatten – og mest for dem med rimeligt høje indtægter. Og slet ikke når dem med mindre indtægter kun får en symbolsk lettelse – ja, pensionisterne får slet intet. For hvad er det for et signal Venstre sender deres (tidligere) vælgere på landet – der hvor den kollektive trafik enten er afviklet, eller er ved at blive det? De vælgere der er nødt til at have flere biler i hver husstand, og hvis verden bryder sammen, den dag de ikke længere kan/tør/må køre bil?

Her kunne Venstre virkelig have gjort en forskel. Hvis de havde insisteret på at de 10 mia. skulle gå til forbedre den kollektive trafik i landdistrikterne – herunder at gøre det billigere at bruge den – kunne de have sendt et positivt signal til alle de hidtidige Venstre-vælgere som er flygtet over til Støjberg. Men i stedet valgte de at forgylde Venstre-vælgerne i byerne – hvor den kollektive trafik nok er dyr men trods alt endnu fungerer. Det er middelklassen i byerne – og ikke mindst i Nordsjælland – der får mest ud af skattelettelsen. Det er hverken førtidspensionisten fra Voldum, den arbejdsløse fra Laurbjerg, folkepensionisten fra Thorsø, flexjobberen fra Hammel eller SOSU’en fra Ulstrup.

Det var By-Venstre der vandt over Land-Venstre. Og samtidig tabte også klimaet.

Nu bliver det spændende at se om Støjberg griber denne gyldne mulighed. I hvert fald kan man konstatere at de vælgere der tabte, også denne gang befinder sig langt fra de fine saloner. De får ingen eller kun en ganske lille skattelettelse, og de må også fremover leve med at busserne forsvinder.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Sct. Georgs Gildet: 10.000 kr til spejderne

Sct. Georgs Gildet: 10.000 kr til spejderne

I mange år har Sct. Georgs gildet i Hadsten ved det årlige loppemarked indtjent midler til senere brug til donationer til spejdere i lokalområdet, eller til humanitære formål ... læs mere
Favrskov Kommune politianmelder Nordic Waste

Favrskov Kommune politianmelder Nordic Waste

Favrskov Kommune politianmelder nu Nordic Waste for at drive virksomhed på kommunens arealer uden miljøgodkendelse ... læs mere
4 lærere stoppet samtidigt og med øjeblikkelig virkning på Ulstrup Skole

4 lærere stoppet samtidigt og med øjeblikkelig virkning på Ulstrup Skole

Hans Minor Vedel, direktør for Børn og Kultur i Favrskov Kommune, vil ikke udtale sig om årsagen. Ej heller bekræfte, at der er tale om 4 lærere på Ulstrup Skole ... læs mere
​  ​ Frem med stempeluret: ”BLIB BÅT – her går det godt”!

​ ​ Frem med stempeluret: ”BLIB BÅT – her går det godt”!

Nye regler for registrering af arbejdstid: Snart skal du både stemple ind og stemple ud ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 73

UGENS NATURBILLEDER nr. 73

Foråret er trådt i karakter, det mærkes helt tydeligt i øjeblikket, da der overalt spirer med farverige forårsblomster. Dagene er blevet lysere og fuglene pipper lystigt i træer og buske ... læs mere
OK-kunder tanker sponsorstøtte til TIF

OK-kunder tanker sponsorstøtte til TIF

Thorsø-Tungelund IF har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK fået udbetalt over 39.000 sponsorkroner ... læs mere
Ny chef for Natur og Miljø

Ny chef for Natur og Miljø

Favrskov Kommune har ansat Birthe Jordt som ny chef for Natur og Miljø ... læs mere
Over 2 millioner danskere bevæger sig ikke nok

Over 2 millioner danskere bevæger sig ikke nok

Ny analyse viser, at mere end hver femte dansker er fysisk aktive i mindre end en halv time om ugen. Derfor sætter Hjerteforeningen og TrygFonden nu fokus på mere hverdagsmotion og gåture ... læs mere
Stor stigning i antal akademiske medarbejdere i Favrskov Kommune

Stor stigning i antal akademiske medarbejdere i Favrskov Kommune

4,9 pct. af medarbejderne i Favrskov Kommune er akademikere. Det er en stigning på 91,7 pct. fra 2007 til 2023 ... læs mere
Frivillige i Favrskov samler ind til mennesker ramt af kræft

Frivillige i Favrskov samler ind til mennesker ramt af kræft

Søndag går frivillige fra dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling. Er du ikke hjemme, kan du støtte via sms, MobilePay, bankoverførsel eller digitale indsamlinger ... læs mere
CEO og ejerleder Maja Oxholm Rasmussen, Hammel Plast A/S ny i DI Østjyllands bestyrelse

CEO og ejerleder Maja Oxholm Rasmussen, Hammel Plast A/S ny i DI Østjyllands bestyrelse

På DI Østjyllands generalforsamling onsdag den 3. april 2024 kom der to nye profiler med i bestyrelsen, nemlig Maja Oxholm Rasmussen, CEO og ejerleder Hammel Plast A/S og Thomas Krogh Skou, HR-direktør Stark ... læs mere
Loading...