Julesigtekornet indstillet af Kurt Villy Svendsen
SKYTTEN PÅ CLAUSHOLM
Et julekort med et godt stjernestempel fra Voldum er ikke at kimse af, så da der dukkede et op på en norsk auktionsside, var jeg klar på tasten. At kortet var tegnet af en af mine yndlingskunstnere – Henrik Larsen – gjorde ikke sagen ringere.
Som nævnt i en tidligere julekalender stammede H. Larsen fra Lolland, hvor han blev født i Hillested 12.7.1860. Larsen var både kunstmaler og porcelænsmaler, hvilket sidste førte ham til Den kongelige Porcelænsfabrik, hvor hans livslange gerning som dekoratør var højt værdsat.
Blandt samlere af julekort er hans motiver med gemytlige, til tider drikfældige nisser, efterspurgte.
Ingen ved vel, hvor mange kort, det blev til gennem årene, men det drejer sig om flere hundrede, og det er heldigvis lykkedes mig at finde en del af dem.
Poststemplet er nydeligt; sikkert sat af postekspeditrice Marie Simonsen i Voldum Postekspedition, hvilket passer med, at kortet gælder en julehilsen i 1927 til proprietær Helms i Langaa. Læg mærke til, at Larsens nisse er udstyret med såvel gevær som tobakspibe og jagthund.
I nydelig håndskrift ønskes der glædelig jul med signaturen: C. Poulsen, Skytte.
Anders Christen Poulsen blev født 13.4.1886, Storskov, Birkerød Sogn og viet 30.5.1911 til Karen Johanne, født i Ulbølle på Fyn 2.7.1887. På det tidspunkt er Christen Poulsen skytte på ”Clausholm”, og parret flytter ind i slottets skyttehus, ”Holmkær”, smukt og roligt beliggende på det nuværende Mygindvej i Mygind Sogn, tæt på den store gård, Schildenseje.
Senere i livet udnævntes Poulsen til skovfoged på Clausholm.
-Den mand har jeg siddet over for, udbrød min gamle – desværre netop afdøde ven – Lars Madsen fra Voldum, da jeg en dag fortalte ham om fundet og viste det sjove julekort frem.
-Jo jo, fortsatte Madsen: -Sammen med mine forældre og min søster har jeg spist dyreryg med kartofler og sovs og tranebærsyltetøj hos skytten, som var en statelig mand, der blev set op til. Dyreryggen stammede naturligvis fra en kronhjort, Poulsen selv havde nedlagt.
Christen Poulsen kom meget hos Lars Madsens bedstefar, som drev gartneriet på Clausholm, medens Lars´ mor og bedstemor passede slottets cafeteria i sæsonen. Poulsen hadede katte, for de tog fasankyllingerne og meget andet, sagde han, og derfor skød den gamle skytte konsekvent alle katte, der kom ham på tværs i det daglige.
En dag ved juletid sad hele familien sammen med Poulsen og drak kaffe med tilhørende kringle i Clausholms store køkken, da pludselig familiens kat, Hans, kom luskende ind af døren.
-Ja, fortalte Lars Madsen: -Den store, sorte hankat var opkaldt efter min bedstemos bror, Hans Madsen i Lime – en velbygget og kraftig mand, der næsten blev dragon ved regimentet i Randers. Desværre rådede Hæren ikke over en hest, der kunne bære ham. Nå – men der kom altså katten, og Poulsen stivnede og satte koppen fra sig. Hvad satan, har I kat, råbte han.
-Ja, det har vi Poulsen, svarede Lars Madsens bedstemor: -Det er Hans, og ham kan du understå dig i at skyde..!
-Anna, svarede skytten: -Nu skal du huske på, at i mørke er alle katte grå…
-Så havde han da ikke lovet for meget, grinede Lars.
