|

Sommersjov for børn starter højsæsonen hos Modelbane Europa

Railtech hjælper modelbanen med en kickstart af sommersæsonen.

Efter 4 måneders coronalukning ser man hos Modelbane Europa frem til starten på sommerens højsæson. Skolernes sommerferie er normalt den periode på året, hvor modelbanen får allerflest besøgende. Derfor udvides åbningstiden også til kl. 10-17 alle dage fra den 26. juni til og med søndag den 15. august. Samtidig markeres den udvidede åbningstid med et arrangement i samarbejde med Modelbane Europas guldsponsor, Hinnerup-firmaet Railtech, som leverer sikkerhedsydelser til jernbaner i Danmark.

Sommerarrangementet er et tilbud til børnene. Ved køb af en børnebillet (3-13 år) udleveres samtidig en Railtech-blanket. Med den i hånden kan barnet gå på jagt efter Railtechs logo på det store tyske anlæg. Efter fundet af logoet skrives placeringen på blanketten, hvorefter barnet ved henvendelse i caféen kan dykke ned i præmiebøtten og fiske et par stykker mini-chokoladebarer op efter eget valg. Arrangementet starter den 26. juni og fortsætter de efterfølgende dage, indtil bøtten med præmier er tom.

Vi er rigtigt glade for det samarbejde, vi har med Railtech, siger Bjarne Werliin, formand for Modelbane Europa. Gennem dette sommerarrangement støtter firmaet vores ønske om at skærpe publikums opmærksomhed omkring de mange detaljer på vores anlæg. Der er meget at kigge på, mange små historier er bygget ind i landskabet.

Modelbane Europa har ikke ligget på den lade side under coronalukningen. Foruden renovering af dele af landskaberne er der blevet arbejdet med flere projekter, som højner oplevelsen for gæsterne. Et nyt mejeri med synligt bevægeligt maskineri indeni, flere selvkørende biler, nyt design på informationsplancher, flere tog på skinnerne og nye bevægelige figurer, f.eks. skorstensfejeren på banegårdstaget og lirekassemanden på Torvet. Gæsterne aktiverer selv de bevægelige dele ved at trykke på en af de nye knapper.

Modelbane Europa lægger ikke skjul på, at sommerens højsæson er vigtig i forhold til årsomsætningen. Det er i denne periode entréindtægterne normalt sikrer et godt fundament for at komme igennem de lidt mere magre måneder i efteråret og vinteren.

Det er næppe en hemmelighed, at museerne rundt omkring i landet lider under coronarestriktionerne, fortæller Bjarne Werliin. Således også os. Efter fire måneder uden entréindtægt har vi i ugerne siden genåbningen som de fleste andre haft en kraftig nedgang i besøgstallet. Vi håber meget, at folk derude også vil kigge i vores retning hen over sommeren.

Han tilføjer, at man selvfølgelig håber, at modelbanens ansøgning om kompensation for faste udgifter vil blive imødekommet i Erhvervsstyrelsen. I samme åndedrag udtrykker han kritik over, at museerne ikke bliver hjulpet i den nye sommerpakke med hensyn til ½-pris-tilbud på entrébilletter i lighed med sidste sommer. Han mener, der er behov for at hjælpe museerne i gang igen.

Men i den sidste ende er det entréindtægterne og cafésalget, der sikrer Modelbane Europas eksistens, siger han.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder ... læs mere
En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

Høj sol over Østervangskolen - og forsinket fødselsdagsfest med mange fine indslag ... læs mere
Så syng da Thorsø......

Så syng da Thorsø……

Sommersang ved søen - så syng da Danmark lad hjertet tale…… ... læs mere
Tak skæbne!

Tak skæbne!

Det er i aften - mandag den 21. juni - at Danmarks ”skæbne” afgøres… ... læs mere
HSK `s 100 års Jubilæums reception

HSK `s 100 års Jubilæums reception

Fodbolden i Hadsten fylder 100 år ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Loading...