|

Stakkels fattige aarhusianere

Heldigt at vores fattige nabokommune har Favrskov til at betale…

Hvis du, kære læser af PingvinNyt, går rundt og tror, at ”whisky-bæltet” i Aarhus ligger langs vandet i Risskov eller ude i Skåde Bakker, så er du helt galt på den…

Jamen hvor ligger det så, spørger du måske?

Ja – ifølge regeringen, der netop har spillet ud med en ny udligningsreform, hvor de rige kommuner skal hjælpe de fattige, så ligger det aarhusianske whisky-bælte slet ikke i Aarhus!
Næhh, det ligger såmænd her i det idylliske og landlige Favrskov. Siger regeringen…

Vores nuværende finansminister og forhenværende aarhus-borgmester har klogeligt valgt at tage barselsorlov i forbindelse med fremlæggelsen af udligningsreformen. Så slipper han for at udstille sine røde ører pga. ”fattigstemplet”, som hans gamle by nu har fået.

I stedet må hans stedfortræder på posten, Morten Bødskov, og social- og indenrigsminister Astrid Krag stå på mål for at Favrskov Kommune nu er Østjyllands whisky-bælte. Sammen med Skanderborg Kommune.


Billedtekst: Jo rødere kommunerne er, jo mere skal de betale til den kommunale udligningsordning. De grønne kommuner modtager penge fra ordningen.

Aarhus belønnes for dårlig job- og integrationsindsats
Det er ubestrideligt, at Aarhus har en udfordring med mange ikke-vestlige borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Og det er hundedyrt.
Det er også et faktum, at den samlede fuldtidsledighed i Aarhus er betydeligt højere, end her i Favrskov. Næsten dobbelt så stor. Det er også hundedyrt.
Men det er også et faktum, at skatteprocenten i Aarhus ligger betydeligt under skatteprocenten i Favrskov. Faktisk 1,3 pct. lavere.
Alligevel har Aarhus råd til både milliarddyr (og underskudsgivende) letbane, som Favrskov faktisk allerede betaler til gennem Region Midt, og som betyder at regionen nedlægger busruter i Favrskov.
For få år siden flottede Aarhus sig også med et mega stort og hundedyrt kulturhus nede på havnen, kaldet Dokk1.
Og ude i den vestlige forstad, Gellerup, har kommunen opført et stort og flot nyt administrationscenter. Det var også hundedyrt…

Favrskov straffes for lav ledighed og offentligt mådehold
I Favrskov har vi gode (læs lave) ledighedstal. Faktisk er ledighedsprocenten nede på ca. 2,5%, mens den ligger på 4,8% i Aarhus.
Men det er nærliggende at mene, at Favrskov og erhvervslivet i kommunen skal straffes for at tage ansvar for at få ledige i arbejde…
Her i kommunen flotter vi os heller ikke med megadyre infrastrukturinvesteringer, ligesom der heller ikke bruges en eneste krone på nye kulturhuse…

Men når man – modsat Aarhus – sætter ”tæring efter næring”, så må borgerne i Favrskov se en forhøjet skattestigning i øjnene og sende millioner af kroner til de fattige aarhusianere, så de kan beholde deres lavere skatteprocent…

Klummen ”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



”Grevens Fejde” er slut

”Grevens Fejde” er slut

Det ser ud til, at Lyngå-borgerne går sejrrigt ud af ”Grevens Fejde” ... læs mere
Giflerne fra Snøften løb med sejren i Hadsten

Giflerne fra Snøften løb med sejren i Hadsten

Giflerne fra Snøften – også kendt som Præstemarkskolen i Søften – vandt den lokale runde af den landsdækkende videns- og læsequiz Smart Parat Svar ... læs mere
Handicappris uddelt

Handicappris uddelt

Foreningen Krop & Sind Favrskov er modtager af Handicapprisen 2020 ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 497.

Ugens naturbilleder nr. 497.

DECEMBER * DECEMBER * DECEMBER 🎄Måneden, hvor solglimt ikke er hverdagskost, så det er bare med at suge det til sig, hvis solen titter frem ... læs mere
JULEKNAS I LYNGAA

JULEKNAS I LYNGAA

Den 3. december møder vi Gammelnissen i kostalden, og vi skal indenfor i Lyngaa Brugsforening. Kan man blive træt af at køre post ud, og må man drikke Blå Thor i arbejdstiden? Der er nok at tænke over i dagens ... læs mere
NYT fra BOLIGSIDEN

NYT fra BOLIGSIDEN

December begynder med nyt stort fald i udbuddet af boliger ... læs mere
Nielstrup Museum består

Nielstrup Museum består

Af Uffe Pedersen, Voldum ... læs mere
Venstre vil have erhvervsklimaet i Favrskov tilbage i top

Venstre vil have erhvervsklimaet i Favrskov tilbage i top

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Ny kunst græsbane

Ny kunst græsbane

I weekenden tog vi hul på en helt ny æra i HSK Fodbold, da de første kampe på vores nye kunstgræsbane løb af stablen ... læs mere
Fra midlertidig til fast forpagter i InSide

Fra midlertidig til fast forpagter i InSide

Flemming Christiansen fortsætter med InSide og Pøt Mølle ... læs mere
Krokodilletårer

Krokodilletårer

Statsminister Mette Frederiksen sætter folkesundheden over alt andet ... læs mere
Loading...