|

Stor undersøgelse: Personer der taler meget i mobiltelefon, har ikke øget risiko for hjernetumorer

Mange og lange mobiltelefonsamtaler øger ikke risikoen for hjernekræft, viser nyt, internationalt kæmpestudie

Af Eigil Jacobsen

I mange år har mobiltelefoner været under mistanke for at kunne give kræft, og i 2011 blev strålingen fra mobiltelefoner klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende” af WHO’s Internationale agentur for kræftforskning, IARC.
I et nyt, internationalt studie har forskerne undersøgt flere end 250.000 brugere af mobiltelefoner for at finde ud af, om hyppig eller langvarig brug øgede risikoen for at udvikle hjernetumorer.
Og resultaterne viser, at de mest aktive mobiltelefonbrugere frem til 2020 ikke havde større risiko for at udvikle hjernetumorer end dem, der brugte den mindre. Det forklarer Aslak Harbo Poulsen, der er epidemiolog hos Kræftens Bekæmpelse og en af forskerne bag studiet.
– For mere end 20 år siden begyndte WHO at efterspørge studier af høj kvalitet, der kunne adressere bekymringen, og det blev begyndelsen på den undersøgelse, hvor de første resultater nu foreligger. De viser, at dem, der talte mest i mobiltelefon eller dem, der havde gjort det i længst tid, ikke havde højere risiko for at udvikle kræft i hjernen, siger han.

Nyt studie er mere nøjagtigt
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environment International og lavet i et internationalt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Storbritannien.
Fra 2007 til 2013 svarede et stort antal mennesker i de seks lande på spørgsmål om deres mobiltelefonbrug. Deltagerne blev efterfølgende fulgt i cancerregistre frem til 2020, så forskerne kunne holde øje med, om de udviklede hjernetumorer.

Det er ifølge Aslak Harbo Poulsen en bedre metode, end man tidligere har anvendt, når man har undersøgt sammenhængen mellem hjernetumorer og mobiltelefoner. Tidligere har man bl.a. sammenlignet personer med og uden en hjernetumor og spurgt dem om deres tidligere brug af mobiltelefon.
– Men der er risiko for, at patienterne overestimerer, hvor meget de har brugt deres mobiltelefoner i forhold til raske deltagere. I det nye studie har man spurgt deltagerne, før nogen er blevet syge, og det giver et langt mere nøjagtigt resultat, siger Aslak Harbo Poulsen.  
Forskerne har også indhentet data fra deltagernes mobiltelefonoperatører om, hvor meget personerne rent faktisk har talt i telefon. De data har forskerne sammenlignet med deltagernes besvarelser og på den måde opnået mere præcise resultater.

’Vi bliver ved med at følge kohorten’
I Danmark blev der indsamlet spørgeskemadata fra 25.000 deltagere i 2007-2009, og den danske del af studiet blev finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
Studiet er den første i en række af videnskabelige artikler, der vil blive lavet på baggrund af COSMOS, der er navnet på den gruppe mennesker, som forskerne følger over tid – i videnskabelige kredse kendt som en kohorte.
– Selvom studiet er stort, så er nogle af de undersøgte tumorer sjældne og kan have lang udviklingstid, og mobiltelefon-teknologi er i konstant udvikling. Derfor bliver vi ved med at følge kohorten for at se, hvordan det går med kræftrisikoen, siger Aslak Harbo Poulsen.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nyt idrætsanlæg i Søften er blevet udsat på grund af statslige støjkrav. Nu svarer kulturministeren

Nyt idrætsanlæg i Søften er blevet udsat på grund af statslige støjkrav. Nu svarer kulturministeren

Favrskov Kommune har sammen med SGF i mere end 10 år arbejdet på etablering af et nyt stort idrætsanlæg på ca. 12 ha i Søften for at understøtte væksten i idrætsudøvere ... læs mere
Flere overlever kræft

Flere overlever kræft

Hver time får mere end fem mennesker i Danmark konstateret kræft ... læs mere
Tag stilling – for din familie, dine medmennesker og dit samfund

Tag stilling – for din familie, dine medmennesker og dit samfund

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Cykelomkørsel på Århusvej i Søften fra 10. juni

Cykelomkørsel på Århusvej i Søften fra 10. juni

De eksisterende cykelstier langs Århusvej skal snart vige pladsen for udbygningen af Århusvej, og Vejdirektoratet går snart i gang med at etablere en ny samkørselsplads vest for Motorvejskryds Aarhus N, hvor cykelstien løber i dag ... læs mere
Stort udbud i Favrskov hvis du vil købe hus til max. 2,5 millioner kroner

Stort udbud i Favrskov hvis du vil købe hus til max. 2,5 millioner kroner

Du kan vælge mellem 2/3 af alle huse til salg, hvis du har et budget på 2,5 millioner kroner, viser en ny opgørelse fra Boligsiden ... læs mere
Opgaveflytning: Kommunen risikerer at tabe mere end den bruger

Opgaveflytning: Kommunen risikerer at tabe mere end den bruger

Favrskov Kommune er en af de kommuner, som kan komme til at miste millioner på opgaveflytningen ... læs mere
Fredag den 6. juni blev det traditionsrige HADSTEN GOLF MESTERSKAB 2025 afviklet på Hammel Golf Klubs bane

Fredag den 6. juni blev det traditionsrige HADSTEN GOLF MESTERSKAB 2025 afviklet på Hammel Golf Klubs bane

52 glade golfspillere alle med tilknytning til Hadsten mødte op kl. 8:00 til morgenmad i Café 19 og briefing, nden gunstart kl. 9:00 ... læs mere
Bil beslaglagt efter vanvidskørsel i Hinnerup

Bil beslaglagt efter vanvidskørsel i Hinnerup

En 60-årig mandlig bilist havde torsdag morgen kl. 06.33 alt for meget fart på, da han kom kørende på Søftenvej i Hinnerup og passerede en ATK-måler fra Østjyllands Politi ... læs mere
Imponerende opbakning til borgermøde i Laurbjerg

Imponerende opbakning til borgermøde i Laurbjerg

Usikkerhed om byens købmandsforretning samlede ca. 240 mennesker, som samlede tæt på en halv million kroner ind til fortsættelse af forretningen ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 129

UGENS NATURBILLEDER nr. 129

Velkommen til juni og du danske sommer ☀️🇩🇰⛈️ ... læs mere
Laurbjergs fremtid kræver handling – ikke blot løfter

Laurbjergs fremtid kræver handling – ikke blot løfter

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
I Favrskov Kommune forventes næsten hver femte unge mand at stå uden uddannelse otte år efter 9. klasse

I Favrskov Kommune forventes næsten hver femte unge mand at stå uden uddannelse otte år efter 9. klasse

En stor del af de unge, der gik ud af grundskolen i 2023 forventes at stå uden uddannelse i 2031, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder for begge køn, men særligt for mænd ... læs mere
Loading...