Af Eigil Jacobsen
I mange år har mobiltelefoner været under mistanke for at kunne give kræft, og i 2011 blev strålingen fra mobiltelefoner klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende” af WHO’s Internationale agentur for kræftforskning, IARC.
I et nyt, internationalt studie har forskerne undersøgt flere end 250.000 brugere af mobiltelefoner for at finde ud af, om hyppig eller langvarig brug øgede risikoen for at udvikle hjernetumorer.
Og resultaterne viser, at de mest aktive mobiltelefonbrugere frem til 2020 ikke havde større risiko for at udvikle hjernetumorer end dem, der brugte den mindre. Det forklarer Aslak Harbo Poulsen, der er epidemiolog hos Kræftens Bekæmpelse og en af forskerne bag studiet.
– For mere end 20 år siden begyndte WHO at efterspørge studier af høj kvalitet, der kunne adressere bekymringen, og det blev begyndelsen på den undersøgelse, hvor de første resultater nu foreligger. De viser, at dem, der talte mest i mobiltelefon eller dem, der havde gjort det i længst tid, ikke havde højere risiko for at udvikle kræft i hjernen, siger han.
Nyt studie er mere nøjagtigt
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environment International og lavet i et internationalt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Storbritannien.
Fra 2007 til 2013 svarede et stort antal mennesker i de seks lande på spørgsmål om deres mobiltelefonbrug. Deltagerne blev efterfølgende fulgt i cancerregistre frem til 2020, så forskerne kunne holde øje med, om de udviklede hjernetumorer.
Det er ifølge Aslak Harbo Poulsen en bedre metode, end man tidligere har anvendt, når man har undersøgt sammenhængen mellem hjernetumorer og mobiltelefoner. Tidligere har man bl.a. sammenlignet personer med og uden en hjernetumor og spurgt dem om deres tidligere brug af mobiltelefon.
– Men der er risiko for, at patienterne overestimerer, hvor meget de har brugt deres mobiltelefoner i forhold til raske deltagere. I det nye studie har man spurgt deltagerne, før nogen er blevet syge, og det giver et langt mere nøjagtigt resultat, siger Aslak Harbo Poulsen.
Forskerne har også indhentet data fra deltagernes mobiltelefonoperatører om, hvor meget personerne rent faktisk har talt i telefon. De data har forskerne sammenlignet med deltagernes besvarelser og på den måde opnået mere præcise resultater.
’Vi bliver ved med at følge kohorten’
I Danmark blev der indsamlet spørgeskemadata fra 25.000 deltagere i 2007-2009, og den danske del af studiet blev finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
Studiet er den første i en række af videnskabelige artikler, der vil blive lavet på baggrund af COSMOS, der er navnet på den gruppe mennesker, som forskerne følger over tid – i videnskabelige kredse kendt som en kohorte.
– Selvom studiet er stort, så er nogle af de undersøgte tumorer sjældne og kan have lang udviklingstid, og mobiltelefon-teknologi er i konstant udvikling. Derfor bliver vi ved med at følge kohorten for at se, hvordan det går med kræftrisikoen, siger Aslak Harbo Poulsen.
