|

Sundhed for alle – uanset alder

Af byrådskandidat for Venstre Kirsten Lykke Nissen, Ulstrup

Sundhed for alle – uanset alder

Bedre livskvalitet til ældre

Etablering af cykelstier

 

Det er de tre hovedoverskrifter, jeg går til valg på. Det er jeg fordi, jeg tror, at det er vigtigt, at vi også fremover har fokus på sundheden og muligheden for at være sund, på en måde, der skaber livskvalitet for den enkelte.

Vi har i dag en tendens til at sætte lighedstegn mellem idrætsforeningerne og sundhed eller udøvelse af sport. Men, jeg mener, der er mange andre muligheder for at udøve sin sport og dermed gøre sig sundere. Vi har bl.a. nogle rideskoler i kommunen, der på forskellig vis oplever at være udfordret i forhold til at kunne stille de nødvendige rammer til rådighed til idrætsudøverne. Derudover har vi flere spejdergrupper i kommunen, musikskoler og billedskoler for bare at nævne nogle enkelte.

Jeg vil gerne arbejde for, at vi i kommunen skaber nogle rammer, så alle bedre kan udøve den sport eller aktivitet, der giver sundhed og livsglæde for den enkelte.

I kraft af at jeg er uddannet indenfor sundhedsvæsenet og arbejder i ældreområdet, så er det også her, jeg har en stor force for at byde ind med både viden og faglig indsigt i byrådsarbejdet.

Jeg blev uddannet sygeplejerske i 2003 og har frem til 2007 arbejdet på både sygehuset i Randers og Viborg. Derudover har jeg arbejdet på Hammel Neurocenter, før jeg kom til Bjerringbro som hjemmesygeplejerske.

I 2012 blev jeg ansat som leder i ældreplejen og det har jeg arbejdet med siden. Jeg sidder med i forskellige bestyrelser, hvoraf en af dem er en landsdækkende sammenslutning for alle kommunalt ansatte sygeplejersker i Danmark. Kombinationen mellem erhvervserfaringen og ny viden gennem bestyrelsesarbejdet betyder, at jeg kan være med til at sætte fokus på de forskellige muligheder, der er indenfor ældreområdet.

På mit arbejde har jeg også et dagligt samarbejde med både frivillige, foreninger og Ældrerådet, hvorfor det også vil være helt naturligt at gøre det samme i byrådsarbejdet.

Indenfor ældreområdet ser jeg, det er vigtigt, vi fremover får endnu mere fokus på demensområdet. På samme måde som “kræft-pakkerne”  skal vi udvikle “demens-pakker”, hvor der er tænkt hele vejen rundt om den demente og dennes pårørende, således hurtig og effektiv hjælp iværksættes tilpasset den enkelte uanset alderen.

Et andet område, jeg gerne vil have fokus på, er samarbejdet på tværs af sektorer. Her tænker jeg ikke kun på overgangen til og fra sygehuset, men også på de af kommunens borgere der er afhængige af hjælp fra flere kommunale sektorer på samme tid. Det kan der med fordel sættes fokus på, til stor fordel for borgeren.

Sundhed er som sagt mange forskellige ting, og det er helt individuelt, hvordan man ønsker at holde sig sund. Men noget af det jeg gerne vil være med til at fremme er etableringen af cykelstier. Dette fordi mange børn og unge gerne vil have muligheden for selv at komme rundt. Det er imidlertid ikke altid muligt på grund af de trafikale forhold. Etableringen af cykelstier skal være til gavn for både børn, unge og voksne, således sundhed, aktivitet og trafiksikkerhed går hånd i hånd.

Husk at gøre din stemme gældende den 21. november – stem personligt

-og gerne på mig.

På forhånd tak! Og tak fordi du tog dig tid til at læse lidt om mig

 

Venligst

Kirsten Lykke Nissen

Byrådskandidat for Venstre

 

Lille Thorupvej 17

8860 Ulstrup

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Lej en PØLSEVOGN

Lej en PØLSEVOGN

Knud Slagter er klar med en dejlig pølsevogn ... læs mere
Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Vi har stort udvalg i Vine, spiritus, Chocolader, blade, lotto og lotteri m.m ... læs mere
Nyt etagebyggeri i Hinnerup med parkeringskælder, grønt gårdrum og fælleshus

Nyt etagebyggeri i Hinnerup med parkeringskælder, grønt gårdrum og fælleshus

Boligselskabet AL2bolig ønsker at opføre 75 attraktive og bynære etageboliger i Hinnerup ... læs mere
Færdselsuheld i Galten ved Hadsten

Færdselsuheld i Galten ved Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Vestjysk Banks bestyrelse offentliggør redegørelse om købstilbud ... læs mere
Nielstrup Museum er på banen igen.

Nielstrup Museum er på banen igen.

Vi har åben, hver Onsdag & Søndag fra den 16-6 til 1-9- 2021 ... læs mere
2 indbrud i Favrskov

2 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hadsten Håndbolds store årsmøde

Hadsten Håndbolds store årsmøde

Bjarne Frislev blev førstevalget til FØRSTEHOLDET ... læs mere
Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Mødet holdes enten i Hinnerup eller Hammel.   ... læs mere
Pas på i solen og støt kræftsagen

Pas på i solen og støt kræftsagen

Vidste du, at du med dit køb af solcreme kan støtte kræftsagen? ... læs mere
Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Loading...