|

Thorsøs orgel ramt af åndenød

Vejrtrækningen var blevet lidt hvæsende, men takket være erfarne orgeleksperter – og et fåreskind – har kirkens orgel igen få pusten.

Orglet i Thorsø Kirke er bygget i 1996 hos Bruno Christensen & Sønner i Terkelsbøl. Det er et lille orgel med seks stemmer og består af knap 400 piber.

 

Thorsø: – Det er jo fantastisk, det begynder at ligne et orgel igen, lyder det fra organist Asbjørn Rosendal, da han torsdag formiddag kigger forbi Thorsø Kirke for at se, hvordan det står til med hans instrument.

Lidt bekymret har han været. Blot et par dage tidligere var det fuldstændig skilt ad, og de knap 400 orgelpiber og andre dele lå spredt i kirken. Sammen med den del af orgelet, der gennem et stykke tid har forårsaget hørbare vejrtrækningsproblemer: En rest mørnet fåreskind fra orglets bælg.

PlOrglet i Thorsø Kirke er bygget i 1996 hos Bruno Christensen & Sønner i Terkelsbøl. Det er et lille orgel med seks stemmer og består af knap 400 piber.adsen er trang under orglet, hvor orgelbygger Torben Stæhr er i færd med at regulere trakturet – mekanikken mellem tasten og ventilerne i orglet.

 

Hul i bælgen

De to eksperter fra det sønderjyske firma Bruno Christensen & Sønner, orgelbygger Torben Stæhr og pibemager Bende Smidt, gik mandag morgen i gang med at give det 25 år gamle orgel nyt liv.

Diagnosen blev allerede stillet for nogle måneder siden: Den var gal med luftforsyningen.

– Fåreskindet var mørnet, så der var opstået et stort hul i bælgen, forklarer Torben Stæhr og tilføjer, at hullet har medført en slags susen, når orglet satte i gang.

Det er ikke en usædvanlig opgave at skifte bælgen i et orgel, men det er forskelligt, hvor længe fåreskindet holder.

– Nogle holder i 25 år, andre i 40. Det afhænger af varme og fugtighed i kirken, siger orgelbyggeren og tilføjer, at der går et helt skind, klippet op og sat sammen af strimler, til en bælg.

Nu er det nye skind spændt på, og torsdag var orglets mange dele ved at være på plads.

– Vi har lige grovstemt det, og vi bliver helt færdige på fredag. Så kommer vores chef og stemmer det, siger Torben Stæhr.

Organist Asbjørn Rosendal har svært ved at skjule sin begejstring, da han lader fingrene vandre hen over de sorte ibenholttangenter og ganske tydeligt kan høre forskel. Orglet har genvundet pusten, og selvom det endnu ikke er stemt, vækker lyden glæde.

– Det her er et lille orgel med seks stemmer. Det særlige ved det er, at det er utrolig præcist. Det er godt lavet, og man kan få mange detaljer med.

 

Hvæsende mislyd

Hullet i bælgen kom til udtryk ved en næsten hvæsende mislyd fra orgelet.

– Det har haft åndenød, så menigheden kunne høre, når man tændte instrumentet. Det lød lidt som sløv harmonikamusik. Det var de dybe principaler, der var trælse. Det var som om, de dybe toner lød sådan lidt slattent, forklarer Asbjørn Rosendal og tilføjer, at orglet havde skrantet et stykke tid, inden årsagen blev fundet.

Orglet bliver stemt en gang om året, men det var stadig ikke godt, så orgelfirmaet blev igen hidkaldt. Diagnosen blev stillet og en løsning sat i værk.

– Vi har ventet fire-fem måneder på at det kunne lade sig gøre. Så jeg har da haft nerver på: For kunne orglet nu også blive ved med at spille, siger organisten, som dog ikke har skullet benytte det lidt skrantende orgel så ofte de seneste måneder.

På grund af corona-restriktioner bliver Thorsø Kirke ikke brugt til gudstjenester i øjeblikket, men Asbjørn Rosendal håber at kunne lade orglet bruse for fuld kraft til Påske.

– Jeg savner at være i alle kirkerne, jeg savner de forskellige instrumenter men også selve den kirkelige ramme. Så jeg glæder mig til at komme i gang.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...