|

Til grin for egne penge

af Karen Jespersen, MF for Venstre i Favrskov Kommune

I sidst uge var de ansatte i JP/Politikens Hus i København tæt på at blive mejet ned med en maskinpistol. I medierne hørte man meget om de unge mænd bag terrorplanerne og deres radikale holdninger, som knap nok var blevet opdaget. ’Bombemanden var så flink’.

   Men det slog mig, at beskrivelsen af de unge mænd også afslørede en anden form for naivitet: Vi betaler og de griner hele vejen til banken. I årevis har det danske samfund gladelig betalt bunker af penge til sådanne unge mænd, der hader vores værdier så meget, at de tilsyneladende er parate til at slå os ihjel i kampen mod vores samfund. De har fået asyl, statsborgerskab, sprogskole, starthjælp, boligsikring, børnehaver, kontanthjælp, osv.

   Ydermere kan der være en del af dem, der snyder med de sociale ydelser. En del har for eksempel i længere perioder opholdt sig i Pakistan, Somalia eller et andet oprindelsesland, hvor de ofte har været i træningslejre. Hvor mange af dem har samtidig fået udbetalt sociale ydelser i Danmark eller et andet europæisk land, hvor de har ophold eller er statsborgere?

   Den form for udnyttelse af vores naivitet begrænser sig selvfølgelig ikke til terrorister. Takket være Ekstra Bladets afsløringer ved vi for eksempel, at flere irakere var flyttet tilbage til Irak, hvor de fik ofte højtlønnede jobs, samtidig med at de hæver førtidspension i Danmark.

   Og det er ikke en enlig svale. For nylig afslørede en kontrol i lufthavnen, at mange var sociale bedragere – en betydelig del havde mellemøstlig baggrund.

 

For et par dage siden blev jeg kontaktet af en nu pensioneret kontrollør fra den kollektive trafik. Han fortalte, at der foregik ret omfattende snyd i stort og småt.. Sammen med en kollega havde han over 14 dage lavet en lille undersøgelse, der viste, at cirka 90 procent af de, der kørte uden billet, havde indvandrerbaggrund. En undersøgelse fra DSB, ”Du skal ikke spille op dit fede svin!” viser samme tendens. Men det var det mindste af det.

   Ind imellem oplevede han falske papirer hos dem, der skulle legitimere sig. Han huskede en mand, der viste sig at have flere forskellige navne på forskellige former for legitimation. Politiet mente, at han hævede kontakthjælp i forskellige kommuner samtidig.

   Lignende oplevelser har jeg fået beskrevet af mennesker med andre funktioner andre steder i Danmark – herunder også besværet med at råbe de kommunale myndigheder op.

 

Vi har en tradition for samfundssind, ansvar over for helheden, tillid mellem borgere og mellem borgere og myndigheder. Det er et meget værdifuldt træk, der har gjort Danmark til et godt samfund at leve i. Når folk, der er blevet modtaget i Danmark, udnytter vores system, er det et angreb på dette samfundssind. Det samme er tilfældet, når grupper af indvandrere har en meget høj kriminalitet.

   Vi reagerer alt for svagt på, når fællesskabet bliver undergravet. Eksempelvis fortrækker politi og brandfolk og lader brande være brande, når unge angriber dem, senest nytårsnat i Gellerup i Aarhus. Foran Bazar Vest i bebyggelsen bliver der også mere eller mindre åbenlyst handlet med hash og khat, uden at politi og myndighederne griber effektivt ind.

   Der er strammet meget op i retspolitikken. Men der er fortsat alt for langt til en konsekvent nul-tolerance politik. Vi er på alle områder nødt til meget mere klart at vise, at Danmark er bygget på nogle bestemte værdier og dem, har vi tænkt os at holde fast i. I øjeblikket er vi til grin for egne penge.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


SYNG SAMMEN - SAMMEN
23. sep. 2021

SYNG SAMMEN – SAMMEN

SMAGEN AF HØST
26. sep. 2021

SMAGEN AF HØST

Højskoletime
7. okt. 2021

Højskoletime

Loading...

Svar på Eva Damsgaards læserbrev

Svar på Eva Damsgaards læserbrev

Af byrådsmedlem Grethe Villadsen Socialdemokratiet ... læs mere
Venstre ønsker ny skiltepolitik i Favrskov

Venstre ønsker ny skiltepolitik i Favrskov

af Lone Glarbo Byrådsmedlem Favrskov Byråd (V) Optiker/optometrist og Cand.merc.aud Mobilnr.: 0045 6169 5287 ... læs mere
Fordebat om solcelleanlæg

Fordebat om solcelleanlæg

Et projekt med et solcelleanlæg ved Voldby er blevet revideret og sendes nu i en fordebat frem til 13. oktober 2021 ... læs mere
Sløjfen er sløjfet. Red den – stem lokalt!

Sløjfen er sløjfet. Red den – stem lokalt!

af Michael Jensen - Formand og kandidat ved kommunalvalget for Venstre Favrskov ... læs mere
Venstre: Læg ideologien væk, så vi får mest muligt for pengene

Venstre: Læg ideologien væk, så vi får mest muligt for pengene

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Uansvarlig kørsel i Lyngå!

Uansvarlig kørsel i Lyngå!

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk ... læs mere
Boligsalget flader ud

Boligsalget flader ud

og rammer næstlaveste niveau for året ... læs mere
Hvem i  Søndergade i Hadsten har 30 års JUBILÆUM ????

Hvem i Søndergade i Hadsten har 30 års JUBILÆUM ????

Torben og Peter fylder 30 år tirsdag ... læs mere
Usædvanligt jubilæum, 75 år.

Usædvanligt jubilæum, 75 år.

Flemming Mortensen har været sanger i 75 år ... læs mere
STOR SEJR

STOR SEJR

Hadsten Håndbold piger vandt stort over AGF ... læs mere
Regionsledelse kaster ansvaret fra sig

Regionsledelse kaster ansvaret fra sig

Når Region Midtjylland kommunikerer via sociale medier, er det et ledelsesmæssigt ansvar, at sikre, at budskaberne forstås ... læs mere
Loading...