|

Tre borgerlige partier i regionalt valgforbund

Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har indgået valgforbund ved valget til regionsrådet i Region Midtjylland.

2. november 2020. Anders G Christensen & Carsten Kissmeyer, Venstre.

Anders G. Christensen Venstre

 

I de seneste fire år og op til valgkampen har der været en god dialog og et tæt samarbejde mellem alle borgerlige partier, selv om de mange lister til regionsrådsvalget er delt på flere valgforbund. 

”Jeg er derfor ikke i tvivl om, at Venstre leverer det borgerlige bud på en ny formand for Region Midtjylland, hvis vi som forventet igen bliver den klart største borgerlige partigruppe i regionsrådet”, siger Anders G. Christensen, spidskandidat for Venstre ved regionsrådsvalget.

Region Midtjylland har hidtil været styret af Socialdemokratiet, men målet for Venstre og de øvrige borgerlige partier er en udskiftning på formandsposten: 

“Sundhedsvæsenet sukker efter en ledelse, der kan give borgerne tryghed og flere valgmuligheder, uanset hvor de bor og hvad de fejler. Samtidigt har regionens mange medarbejdere brug for en ledelse, der giver dem attraktive arbejdspladser med større frihed til at selv at tilrettelægge arbejdet”, siger Anders G. Christensen.

Dansk Folkeparti har i det nuværende regionsråd tre medlemmer, hvor gruppeformand Lone Langballe er medlem af Udvalget for nære sundhedstilbud:

”Vi vil fortsætte kampen for, at sundhedstilbuddene er tæt på borgerne. Uanset om det er ambulancer, læger eller sygehuse. Ønsket om en helikopterlandingsplads på hospitalet i Viborg er et konkret eksempel på, hvad der adskiller os borgerlige fra de røde partier, der helst vil samle behandlingerne nogle få steder”, siger Lone Langballe, spidskandidat for Dansk Folkeparti.

Nye Borgerlige er ikke repræsenteret i det nuværende regionsråd, men satser på at komme ind:

”Det er vigtigt, at vi er repræsenteret i regionsrådet, så vi kan arbejde for mere decentralisering, mere faglighed og meget mindre frås på alle niveauer. I Region Midtjylland handler det om at holde fokus på, at vores skattekroner går til kerneydelserne”, siger Inger-Marie Tryde, spidskandidat for Nye Borgerlige.

Valgforbundet er åbent for, at andre borgerlige partier kan tilslutte sig. Valget til regionsrådet er den 16. november.

(Billedtekst til vedhæftede foto herunder:)

I midten spidskandidaterne Anders G. Christensen, Venstre, Lone Langballe, Dansk Folkeparti, og Inger-Marie Tryde, Nye Borgerlige, der har underskrevet et fælles valgforbund ved valget til regionsrådet. Det betyder, at overskydende stemmer på et af de tre partier går videre til de to øvrige. De flankeres af Jens Nicolai Vejlgaard, Venstre, og Allan Berg, Nye Borgerlige.  

Yderligere oplysninger:

Anders G. Christensen, Venstre, tlf. 2022 9806

Lone Langballe, Dansk Folkeparti, tlf. 2934 6662

Inger-Marie Tryde, Nye Borgerlige, tlf. 2259 7559

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Æbledag
22. okt. 2021

Æbledag

Højskoletime
4. nov. 2021

Højskoletime

Loading...

BREDT UDVALG

BREDT UDVALG

GADEBERG XL GØR DET IGEN ... læs mere
”Four more years”…

”Four more years”…

Selv om man ikke får Nils Borring til at sige ”den er hjemme”, så virker det mest sandsynligt, at han også sidder for bordenden i kommunen efter valget i november ... læs mere
Fortræffelig god dag for Hadsten Petanque Klub

Fortræffelig god dag for Hadsten Petanque Klub

Den nye formand Jan Kjærulff-Møller var rigtig godt tilfreds med Petangue Sportens dag ... læs mere
Lille boks lover store ord –

Lille boks lover store ord –

kan Voltbox skære 90 procent af din elregning? ... læs mere
Nyt Plejecenter i Hadsten      HVOR? 

Nyt Plejecenter i Hadsten      HVOR? 

En kreds af borgere har sendt følende til Pingvinnyt ... læs mere
Standset af Politiet

Standset af Politiet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Cafémøde med Lars Storgaard

Cafémøde med Lars Storgaard

I rækken af cafémøder hos Mester Jacob i Hadsten er turen denne gang kommet til de konservatives spidskandidat Lars Storgaard ... læs mere
UD I NATUREN (45)

UD I NATUREN (45)

EFTERÅRSFERIE🍁EFTERÅRSSTEMNING🍁EFTERÅRSFARVER🍁EFTERÅRSHYGGE🍁EFTERÅRSMOTIVER🍁EFTERÅRSVEJR🍁 ... læs mere
Vi må ikke glemme landsbyerne

Vi må ikke glemme landsbyerne

Af Morten Bang - Hinnerup Venstre kandidat til det kommende Byrådsvalg ... læs mere
En ”fuldblods” SF’er…

En ”fuldblods” SF’er…

Søren Frandsen - spidskandidat for SF i Favrskov – var til cafémøde med PingvinNyt ... læs mere
VALGMØDE OM ÆLDREPOLITIK

VALGMØDE OM ÆLDREPOLITIK

Hvordan ser det ud med ældreboliger i Favrskov Kommune? Hvordan er bemandingen i ældreplejen, og hvordan ser fremtiden ud for kernevelfærden? ... læs mere
Loading...