|

Udligning eller udsultning?

Lars Storgaard, Gruppeformand C. 2. Viceborgmester Favrskov Byråd. Formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Lars Storgaard (C)

 

I går kom den længe frygtede – og for de fleste af os komplet uforståelige – udligningsreform. En solid mavepuster til os der bor i Favrskov kommune, leveret med hård hånd af Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Vi får en merudgift på over 20 millioner kroner, som nu forsøges solgt som en sejr af disse partier, til trods for, at vi i Favrskov blandt andet kommer til at betale til kommuner, der både betaler mindre i kommuneskat end os – og i flere tilfælde til kommuner, der har et langt bedre serviceniveau – altså kommuner, der har bedre tilbud og ydelser for borgerne, end vi har.

20 millioner kroner svarer til, at vi skal afskedige over 40 medarbejdere – og Det Konservative Folkeparti i Favrskov har svært ved at se, hvor vi kan gøre det, uden meget alvorlige konsekvenser for os borgere – eller for vores personale i kommunen. Til sammenligning gav to skolelukninger i 2012 en samlet besparelse på omkring 8 millioner kroner.

Favrskov er åbenbart blevet stemplet som en rig kommune, og hvis vi skal undgå fyringer eller andre voldsomme indgreb i ydelser fra kommune, vil det kræve en skattestigning på 0,22%, hvis vi blot skal fastholde vores kvalitet på skoler, plejehjem og lignende.

Det kommer oveni, at Favrskov i forvejen er en kommune, hvor vi betaler en ganske høj kommuneskat – og nu skal vi altså betale mere, og endda i visse tilfælde til kommuner, der har en klart lavere kommuneskat, end vi betaler. Og vi skal aflevere penge til kommuner, der allerede har et højere ”serviceniveau”, end vi har. Det er hverken fair eller i balance.

En udligningsreform burde være rimelig og baseret på faglige kriterier og ikke på, hvilken partifarve borgmesteren har i en kommune.

Det blev desværre ikke tilfældet – og selvom udligningen blev til en gavebod for de fleste Venstre- og Socialdemokratiskledede kommuner, så ikke Favrskov. Vi får et gok i nødden, og må forstå at vi skal glæde os over, at det ikke blev værre. Ja tak, hvis det har været holdningen i forhandlingslokalet og i Venstre, så behøver de ikke forhandle for os en anden gang.

Tilmed påstår Venstre, eller i hvert fald Sofie Løhde og Anders G. at Det Konservative Folkeparti gik fra forhandlingerne. Det er ganske enkelt løgn – Konservative blev smidt på porten, selvom der ikke var rejst ultimative krav.

Det Konservative Folkeparti ønskede en reform, der på baggrund af klare og kendte kriterier kunne sikre, at man udlignede forskellene i kommuners indtægtsgrundlag, så alle har nogenlunde lige vilkår for på den måde at sikre, at der ikke er for store forskelle i den kommunale service kommunerne imellem. Det kunne f.eks. være kriterier om, at man ikke kan modtage udligning, hvis ens kommuneskat er lavere end gennemsnittet, eller hvis ens serviceniveau var over gennemsnittet.

Det var åbenbart urimeligt – men at påstå at Konservative gik er uværdigt og usandt.

Det var ellers tiltrængt med en god aftale – for det dur ikke, at København har råd til cykelfodstøtter i millionkroners-klassen ved vejkryds, mens vi i Favrskov dårligt har råd til at færdiggøre en nødvendig cykelsti eller holde asfalten ved lige på vejene.

Men hvis vi i Favrskov havde forventet en fair balance i Danmark, så er det ikke i den netop indgåede aftale den skal findes. Tak til Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Socialdemokratiet og Radikale Venstre for denne makværks-aftale, som sender regningen direkte ud postkassen hos os alle.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Røde Kors Butikken i Thorsø, har gjort noget af en scoop her i sommertiden.

Røde Kors Butikken i Thorsø, har gjort noget af en scoop her i sommertiden.

De har nemlig været så heldige at få del i en donation af tøj fra den kendte damekonfektion MASAI ... læs mere
½ pris på entrébilletten hos Modelbane Europa

½ pris på entrébilletten hos Modelbane Europa

Modelbanen oplever en stor stigning i besøgstallet her i højsæsonen, hvor voksne kun skal betale 45 kr., børn 25 kr. og pensionister kun 40 kr. En familiebillet koster nu kun 115 kr ... læs mere
Foredrag med Daniel Svensson

Foredrag med Daniel Svensson

Mit livs kamp – på banen og udenfor banen ... læs mere
SENIORDANS starter

SENIORDANS starter

EVA sender en sommrhilsen ... læs mere
Favrskov Revyen er klar til at spille i efteråret.

Favrskov Revyen er klar til at spille i efteråret.

Forestillingen hedder NYE TONER og er stort set identisk med den forestilling som var planlagt gennemført i marts ... læs mere
Pas på med ukrudtsbrænderen

Pas på med ukrudtsbrænderen

BRANDFARLIGT HAVEREDSKAB ... læs mere
annonce : Lej en PØLSEVOGN med "DET HELE" (læs ny historie)

annonce : Lej en PØLSEVOGN med “DET HELE” (læs ny historie)

Lej en komplet pølsevogn med alt hvad der hører sig til. Inklusiv en pølsemand/kvinde. 1964 : Læs yderligere NOSTALGI om tilladelse til at sælge Pølser med REMOULADE og AGURKESALAT ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 475.

Ugens naturbilleder nr. 475.

Sikke en drejning vejret har taget😖Men husk lige dette: UD PÅ TUR - ALDRIG SUR😊Her kommer fotos fra Kollerup møllesø samt fra søen og bøgeskoven i Skanderborg ... læs mere
Færdseksuheld

Færdseksuheld

Østjyllands politi oplyser ... læs mere
Stigende salg presser boligpriserne op på højeste niveau i 10 år

Stigende salg presser boligpriserne op på højeste niveau i 10 år

Nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for alle boligtyper. Det bringer den gennemsnitlige kvadratmeterpris for både villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse op på det højeste niveau i de seneste 10 år ... læs mere
Loading...