|

Ugens anbefaling fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Myrer

På denne årstid kommer de kravlende i stimer ind ad alle sprækker – de må irriterende bæster, som samtidig er dybt fascinerende væsner, der lever i organiserede samfund.

Populærvidenskab

Fagbog Vidste du, at der er så mange myrer i verden, at deres samlede vægt er langt større end den samlede vægt af mennesker? Det får man at vide i denne lille bog, der er udkommet i Århus Universitets geniale serie af ”Tænkepauser”, som er små bouillonterninger af viden.

Myrerne indretter sig i mægtige systemer som underjordiske millionbyer. Det er ikke mindst den sociale organisering, som giver både mennesker og myrer stor succes som arter, fordi de fordele, man opnår ved at organisere sig dygtigt, gør det nemmere at tilpasse sig sine omgivelser. Bogen giver en nøgtern beskrivelse af de små dyrs utrolige livsformer, og det er op til læseren selv at glæde sig over sammenlignelige adfærdsmønstre.

Myrer. Af Hans Joachim Offenberg

 

Når man er mange nok …

Krimi Myrer spiller en vigtig rolle i dette 4. bind om efterforskningsleder Roland Triel. Nye læsere anbefales IKKE at starte her, idet der sideløbende med de forbrydelser, Roland opklarer i hvert enkelt bind, er en gennemgående historie om det uopklarede mord på hans kone. Det fantasifulde plot indledes med, at man finder det ilde tilredte lig af en mand i et nyt insektoplevelsescenter, som snart skal åbne i Ørestaden. Han er blevet dræbt af centrets 125.000 blodtørstige hærmyrer, som nogen har lukket ud … Parallelt hermed fortælles historien om en dansk rygsækturist, der for 30 år siden blev dømt for politidrab i Spanien. At det så samtidig viser sig, at den dobbeltkønnede Inge Renee Janné stadig er på fri fod og besat af tanken om, at Trier er hendes far, gør ikke plottet mindre interessant. Forfatteren er en sand mester i at klippe mellem horror og dansk parcelhushverdag.

Marcherende myrer. Af Dennis Jürgensen

 

En myldrebog

Billedbog I denne flotte og informative billedfagbog inviteres børn fra ca. 4 år indenfor i myrernes fascinerende verden. Midt ude i skoven ligger skovmyrernes tuer, hvor der hersker en klar arbejdsfordeling mellem de mange beboere. Tværs gennem bogen er der et fremadskridende spor af myrer, der marcherer hen over siderne på en lang linje. Spadsereturen gennem skoven viser skovbundens svampe, kogler og smådyr i myreperspektiv, og der er mange små detaljer at gå på opdagelse i. På hvert opslag gemmer sig en myre med røde sokker, som man kan lede efter. Oftest går hun helt sine egne veje, hvilket redder hende til sidst – en overraskende slutning, som giver et herligt twist på historien.

1001 fra en tue. Af Joanna Rzezak

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Husker du skygge, solhat og solcreme på solferien?

Husker du skygge, solhat og solcreme på solferien?

9 ud af 10 danskere følger mindst ét af de tre solråd, når de rejser sydpå, men kun 1 ud af 10 husker både skygge, solhat og solcreme. Det viser en ny rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse ... læs mere
DYRLÆGE PÅ FLYVERBENZIN...

DYRLÆGE PÅ FLYVERBENZIN…

Følg dyrlæge K. E. Pedersens dagligdag i Hadsten under besættelsen. I dagens afsnit kommer dyrlægen godt op at køre ... læs mere
Mageløs arrogance fra landets statsminister!

Mageløs arrogance fra landets statsminister!

”Der er ikke noget at komme efter” – ifølge statsminister Mette Frederiksen ... læs mere
Samsø Tekniske Museum holder flyttedag

Samsø Tekniske Museum holder flyttedag

Samsø tekniske Museum flytter nu fra sine hidtidige lokaler i det tidligere Austin Museum og indleder et tættere samarbejde med et feriecenter og en campingplads på øen ... læs mere
UD I NATUREN (81)

UD I NATUREN (81)

Juni, den første sommermåned, takker nu af 😊Rent vejrmæssigt har det været på det jævne med både regn og sol og mon ikke vi fortsat har mange skønne sommerdage i vente ... læs mere
EN DYRLÆGE KOM TIL BYEN

EN DYRLÆGE KOM TIL BYEN

Nogle af Pingvinnyts læsere husker sikkert dyrlæge K. E. Pedersen. Dyrlægen lærte byen at kende gennem barbersalonen i Østergade7 ... læs mere
”Aftale på beskæftigelsesområdet må ses som et tillidsbrud til jobcentrene”

”Aftale på beskæftigelsesområdet må ses som et tillidsbrud til jobcentrene”

Ikke overraskende er Kommunernes Landsforening negativt indstillet til den nye politiske aftale omkring jobcentrenes fremtidige rolle ... læs mere
KUNSTEN AT GJØRE PENGE – 7. del – 27. juni

KUNSTEN AT GJØRE PENGE – 7. del – 27. juni

PingvinNyt.dk hjælper dig til øget velstand i disse urolige økonomiske tider med P.T. BARNUMs nyttige bog, der giver ”GODE RAAD OG VINK TIL AT SKABE SIG EN FORMUE” ... læs mere
”Der er ingen grund til at være næsvis…”

”Der er ingen grund til at være næsvis…”

Har Netto i Hadsten ansat personale fra serviceteatret Café Kølbert? Eller medvirkede vi mon en optagelse til ”Skjult kamera”? ... læs mere
Om hastighedsopgraderingen og sporfornyelsen Aarhus-Langå

Om hastighedsopgraderingen og sporfornyelsen Aarhus-Langå

Banedanmark hastighedsopgraderer strækningen mellem Aarhus og Langå og etablerer i den forbindelse tre nye vejbroer til erstatning af overkørslerne i Haarvadbro, Lerbjerg og Laurbjerg ... læs mere
Loading...