Af Eva Dixen, Hadsten bibliotek
Alderdommen er uundgåelig, men spørgsmålet om, hvordan vi som samfund behandler vores ældre, er til stadig diskussion. Skønlitteraturen har en unik evne til at sætte ord på det, som statistikker og politiske debatter ofte overser: de menneskelige konsekvenser af et velfærdssystem, der ikke altid formår at følge med. Som optakt til vores foredrag med forfatter Astrid Saalbach i Sløjfen den 6. november kommer her tre gode bud på romaner, der beskæftiger sig med den sidste tid i livet.
En satirisk fortælling
04Roman Thorkil er blevet gammel og plejekrævende. I sin hjælpeløshed kommer han i aflastning på Lindely. Her oplever han afslutningen på sit privilegerede liv, mens hans to døtre gør deres bedste for at sørge for ham. De oplever de knappe ressourcer, der er tilgængelige for vores ældre, og står pressede på sidelinien, mens systemstressen overtager deres liv. Bogen er et flot og nødvendigt opråb fra vores ældrepleje, som vedrører os alle.
Lindely. Af Astrid Saalbach
Underspillet uhygge
Roman David er glad for sit arbejde som sosu-assistent på Solhaven. Han lægger katetre og hjælper den demente Bjarne, når han stiller sig ud for at vente på sin døde bror, der skal komme med bussen. Og på de lange eftermiddage maler han portrætter af de gamle, der har energi til at dukke op i aktivitetsrummet. Da en af beboerne en nat dør, opfordrer kollegaen Cassandra David til at male den afdøde – og herefter tager historien en drejning. En utrolig fin bog med en særlig lethed, hvor man som læser fatter sympati for (stort set) alle i persongalleriet, og med en fantastisk slutning.
Solhaven. Af Simone Mørch Stjer
Vellykket debutroman
Roman Sarah arbejder på et plejehjem. Hun har for vane at afslutte de små ting, de afdøde var i gang med, før de tog deres sidste åndedræt. Hun læser bøger til ende, færdiggør håndarbejdsprojekter og puslespil, drikker kaffeslatter. Det bruger hun alle sine aftner på. Med alt det der skal afsluttes, er der ikke tid til begyndelser, og Sarah er tydeligt socialt akavet. Men en dag har underboens dreng brug for hende, og hendes liv tager en ny drejning … Det er den mest skønne og rørende roman, der maner til eftertanke om at påskønne livet og at turde gribe øjeblikkenes små åbninger.
Afslutninger. Af Kim Andrea Brofeldt
