|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: STORE TANKER FOR DE MINDSTE

Eksistentiel undren

Billedbog For de tænksomme børn og deres voksne kommer her tre fine billedbøger om livets store spørgsmål. Denne er hjertevarm filosofisk bog om et barn, som ligger i sin seng og ikke kan sove.

Barnet undrer sig over verden, universet og selve eksistensen med tanker som: Hvor ender uendeligheden? Hvor kommer tankerne fra, og hvordan kan de være inde i hovedet? Bor der børn på andre planeter? Hvor er man, mens man drømmer? Hvad vil det egentlig sige at elske? Gør det ondt at dø? Er jeg ond? For der var jo det med det vrede monster, der kom frem, da Carla ødelagde legen. I al sin enkelhed og med milde, genkendelige illustrationer er nogen rørende og meget vellykket.

Sommetider tænker jeg på, hvor uendeligheden ender. Af Inger Tobiasen

 

Evolutionen i børnehøjde

Billedbog Fortællingen er en udlægning af, hvordan verden og mennesket er opstået, og hvor vi og verden er på vej hen. Det begynder med et “ja”, og så løber tiden stærkt. Solen, planterne og Månen finder deres plads, og vi er alle fisk i starten. Så kryber vi på land som øgler, vi bliver aber og skaber familier. Man laver og opfinder ting, vi underholder hinanden og går på jagt. Konflikter og sygdomme opstår, og vi laver hierarkier. Vi tror hele tiden, at vi er færdige, og at verden er som, den skal være. Men udviklingen fortsætter helt op til i dag. Unik bog, som er en oplevelse at læse og kigge i, og som giver stof til eftertanke.

Verden sagde ja. Af Kaia Dahle Nyhus

 

Gud og Fanden

Billedbog Fanden og hans oldemor render rundt nede i Helvede og ved ikke, hvad de skal få tiden til at gå med. Gud har skabt verden og alt er fryd og gammen oppe på Jorden. Det vil Fanden og hans oldemor godt ruske lidt op i. Fandens oldemor finder på at opfinde ensomhed, og så er menneskerne ikke længere så glade og tilfredse der oppe på Jorden. Gud har taget en rigtig god lur efter at have knoklet med at skabe hele verden på bare 7 dage, så han har slet ikke opdaget, hvad der er sket. Fantastiske Fupz er tilbage med store spørgsmål og følelser, som kan være svære at tale om, men som bare bliver så meget nemmere, når de rammer billedbogens sider. Cato Thau-Jensens gakkede og kantede illustrationer passer supergodt til den vanvittige historie.

Men størst af alt. Af Kim Fupz Aakeson

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek.

Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på både facebook og instagram.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Borgmester Nils Borrings svar til indlæg i ”SAT PÅ SPIDSEN” fredag den 7. august:

Borgmester Nils Borrings svar til indlæg i ”SAT PÅ SPIDSEN” fredag den 7. august:

Byrådet besluttede 26. november 2019 at tilslutte sig turismedestinationsselskabet VisitAarhus ... læs mere
Administrationen er klar med forslag til Budget 2021-24

Administrationen er klar med forslag til Budget 2021-24

Favrskov Byråd drøfter det kommende års budget - Budget 2021-24 - på seminarer 20. og 24. august 2020 ... læs mere
En køretilladelse fra 1973

En køretilladelse fra 1973

Et minde fra de bilfrie søndage under oliekrisen. En tid hvor vi frygtede verden løb tør for olie ... læs mere
annonce  : Vi sælger og monterer PLÆNEklipperROBOTTER

annonce : Vi sælger og monterer PLÆNEklipperROBOTTER

Få den bedste rådgivning og service på 4010 6301 og vi glæder os til at se dig hos Elite Service i Hornslet ... læs mere
Hej med JER - der vil danse

Hej med JER – der vil danse

Seniordans, start 7 oktober 2020 ... læs mere
Morten Lønvig udstiller helte i Uhresalen i Hinnerup

Morten Lønvig udstiller helte i Uhresalen i Hinnerup

Torsdag den 20. august åbner udstillingen ’Mig og mine superhelte’ af Morten Lønvig i Uhresalen i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus ... læs mere
Risiko for mug i rugbrød

Risiko for mug i rugbrød

Schulstad tilbagekalder flere varianter af rugbrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produkterne uegnede til menneskeføde. Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 6. august 2020 ... læs mere
Nye veje i ældreplejen

Nye veje i ældreplejen

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Loading...