|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: YOUTUBERE

En kendt lillesøster

Børnebog De allerfleste børn vil kende familien Münster fra YouTube, og storebror Morten har også udgivet børnebøger. Nu er lillesøster på banen som hovedperson i en serie til oplæsning for børn fra 6 år og selvlæsning fra ca. 8 år. I denne bog tager familien på charterferie. Naja og veninden Caroline vil filme det hele til en bff-konkurrence, men drengen Åge laver meget ballade, og Najas kamera drukner i poolen. Drengens storebror Carl-Emil har heldigvis et kamera, fordi han også gerne vil lave YouTube-videoer. Naja finder ud af at alle kan bruges til noget, også Åge. Bøgerne har indledninger med præsentation af familien Münster og afsluttes med Najas 10 gode råd. Det er søde og sjove historier, som suppleres af fine illustrationer i alle kapitler.

Naja Münster – ferie, fjender og flødeskum. Af Line Kyed Knudsen

 

Kat på eventyr

 Børnebog For samme aldersgruppe kommer her en fantasifuld historie om youtuberen Comkeans kat Simba, der tager på springtur i byen. Simba hjælper sin ejer Charly Baasch aka Comkean med at åbne breve og pakker fra deres mange fans og beundrere, men en dag har postbuddet glemt at lukke døren, og Simba smutter en tur ud i byen. På en byggeplads bliver han ven med ræven Ronja, og de kommer ned under byen i kloakkerne, hvor de møder rotten Bob og hans bande af bevæbnede kloakrotter. Men hvordan skal Simba finde hjem igen til Comkean? Sjov, hyggelig og morsom historie, som man sagtens kan læse uden at have set videoerne med Comkean.

Simbas farlige rejse. Af Michael Kamp 

 

En ny persona

 Ungdomsbøger Vidste du, at standupperen Sanne Søndergaard også skriver fremragende ungdomsbøger? Denne er hendes nyeste, og det er en meget alvorlig og samtidig humoristisk bog om Zira og Alberte, der begge går i 1. g. De har været bedste veninder hele deres liv, men ved bogens start har der været et smerteligt brud imellem dem. Zira føler sig akavet og lider af selvhad, og Alberte spinder sig selv ind i en konstrueret YouTube-identitet. Med skiftende synsvinkler og i identifikationen med først den ene og så den anden males et billede frem af den anden som et dumt svin. På den måde bliver det tydeligt, at verden ikke er sort-hvid, og intet menneske er en ø: Vi eksisterer i relationen med andre mennesker. Sanne Søndergård formår som få andre at ramme nerven hos unge. Det er en bog, der stiller flere spørgsmål end den giver svar, og en fortælling der bliver hos dig efter endt læsning.

Se mig. Af Sanne Søndergaard

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek.

Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på både facebook og instagram.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ændret udbudsmateriale for storparcel i Hammel

Ændret udbudsmateriale for storparcel i Hammel

Udbudsmaterialet for en storparcel på Hvedebakken i Hammel, der er i udbud netop nu, er netop blevet justeret ... læs mere
Gæring i remoulade

Gæring i remoulade

K-Salat tilbagekalder et parti K-Salat Diner Remoulade på grund af risiko for gæring i produktet ... læs mere
Ny opgave på Elbæktoften: Vi pakker mundbind

Ny opgave på Elbæktoften: Vi pakker mundbind

Lone Marie og Maybritt pakker mundbind i Montagegruppen på Aktivitetscenter Elbæktoften i Hadsten ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Narkobilist snuppet

Narkobilist snuppet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
SOLO UHELD

SOLO UHELD

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kære Revygæster

Kære Revygæster

Vi har modtaget følgende fra Revyens administrator Jens-Ole Hesel ... læs mere
STÆRKT BEKYMRENDE!

STÆRKT BEKYMRENDE!

Fra fredag d. 18. til lørdag d. 19. september blev 589 registreret smittet med Covid-19 ... læs mere
EFTERLYSNING 

EFTERLYSNING 

Hadsten Håndboldklub efterlyser DIG ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Byrådet i Favrskov er nået til enighed ... læs mere
Loading...