|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Fra børnebibliotekets hylder

At samle på guld

Højtlæsning Det er ikke første gang jeg siger det, men igen vil jeg understrege, at voksne med stort udbytte kan læse børne- og ungdomsbøger. Tre af de største læseoplevelser blandt min ferielekture stammer fra hylderne i børneafdelingen. Først en moderne ”Madicken”, som er fin at læse højt og snakke om for de 6-9 årige. Karoline er 7 år og elsker ting af guld. Fatima vil hele tiden gerne lege med hende, men Karoline vil hellere være alene – hun har bare svært ved at få det sagt. Den nye nabodreng Gustav er meget sjovere at være sammen med. Karoline er kommet til at tage sin lærers ring, og Gustav er kommet til at sige i klassen at han kan trylle. Heldigvis er der nogle gode voksne som hjælper, da det bliver rigtig svært. Dilemmaerne, persontegningerne og relationerne er glimrende skildret, og som voksen får man indsigt i børns tankegang.

Det fine ved Karoline. Af Helena Hedlund

 

To brødre i klemme

Ungdomsbog Jonas på 19 og Imse på 13 er halvbrødre med hver deres far. De bor sammen med deres mor, men er meget forskellige og har hver deres problemer at slås med. Imse, der er utrolig intelligent og god til fodbold, oplever at blive mobbet og holdt udenfor i skolen. Jonas er droppet ud fra teknisk skole og er ungdomstræner for bordtennisdrengene. Især bruger han meget tid i idrætshallen sammen med Niklas på 11 år, som han føler sig erotisk tiltrukket af. Er han pædofil og hvordan skal han takle sine grænseoverskridende tanker og følelser? Som psykolog og bordtennisnørd skriver forfatteren med stor indsigt. Hun formår at spinde en utrolig vellykket fortælling om nogle tabubelagte emner, og det fungerer godt at lade kapitlerne veksle mellem de to hovedpersoner. En vigtig bog, der har godt fat om svære spørgsmål.

Hvad ingen ved. Af Anne Cathrine Bomann

 

Inspireret af en virkelig sag

Ungdomsbog Også denne bog fortælles med skiftende synsvinkler, nemlig gennem tre efterskoleelever. Forfatteren er inspireret af den tragiske kæntringsulykke på Præstø Fjord i 2011, men udfylder rammerne med fiktive karakterer. For de tre byder efterskolelivet på grænser der skal afprøves, nye muligheder for at finde sig et solidt afsæt i tilværelsen og stormende forelskelser. Men også på en voldsom katastrofe, som for altid vil sætte et spor i livet. I overensstemmelse med virkeligheden havner de hårdest medtagne af eleverne på et neurocenter i en lille jysk flække med slot, skov og golfbane. Den meget velskrivende forfatter har skabt tre stærke personligheder, som udvikler sig enormt gennem fortællingen formet af de store kræfter kærlighed, vrede og fortvivlelse og sidst men ikke mindst, håb!

Den dag vi døde. Af Anja Hitz

 Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek.

Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på både facebook og instagram.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Årsmøde i Hadsten Håndbold

Årsmøde i Hadsten Håndbold

Vi vil hermed gerne indkalde til årsmøde i Hadsten Håndbold torsdag d. 29/10 kl. 18:00 i vestjyskBANK Arena.  ... læs mere
Stramning på vej: Snart kan du kun købe vinduer med 3-lags glas

Stramning på vej: Snart kan du kun købe vinduer med 3-lags glas

Pr. 1. januar 2021 skærpes energikravene til vinduer og yderdøre, så du fremover kun kan vælge A-mærkede vinduer, der har tre lag glas. Det kan have betydning for husets udseende, indeklima og energiforbrug ... læs mere
Brystkræftbehandling er blevet personlig

Brystkræftbehandling er blevet personlig

I mange år havde kvinder med østrogenfølsom brystkræft dårligere udsigter til at blive raske, fordi datidens medicin virkede dårligt mod denne type kræft ... læs mere
197 sigtelser for butikstyveri bl.a. i Hadsten - udløste ni års fængsel

197 sigtelser for butikstyveri bl.a. i Hadsten – udløste ni års fængsel

Fire professionelle butikstyve er tilsammen blevet idømt ni års fængsel for adskillige butikstyverier begået i både Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Østjylland og Sydøstjylland ... læs mere
Grundsalget topper i Favrskov

Grundsalget topper i Favrskov

Så er der for alvor igen kommet gang i grundsalget i Favrskov Kommune ... læs mere
Byg en model af en kolonihave

Byg en model af en kolonihave

Ny workshop for børnefamilier hos Modelbane Europa i skolernes efterårsferie ... læs mere
Æbledag

Æbledag

Lørdag d. 3. oktober står i æblets tegn på Hadsten Bibliotek og Ernst B. Sunds Plads ... læs mere
Sådan er der så meget…

Sådan er der så meget…

Den ene dagsorden efter den anden skyller ind over medierne og bliver lige så hurtigt skyllet ud med badevandet ... læs mere
Super1Rent og Hadsten Håndbold øger samarbejdet markant

Super1Rent og Hadsten Håndbold øger samarbejdet markant

Igennem en årrække har den lokale vækstvirksomhed Super1Rent været partner i Hadsten Håndbold og bakket stærkt op lokalt. Fra denne sæson bliver samarbejdet opgraderet, så Super1Rent går fra at være SølvPartner til at være GuldPartner i klubben ... læs mere
Sparekassen Kronjylland : Vi har Danmarks mest tilfredse kunder igen i år

Sparekassen Kronjylland : Vi har Danmarks mest tilfredse kunder igen i år

Analysebureauet EPSI Rating har for andet år i træk kåret Danmarks største sparekasse til at have de mest tilfredse kunder ... læs mere
K.V. Svendsen bliver 70 år

K.V. Svendsen bliver 70 år

Fortælleren Kurt Villy Svendsen fylder 70 år søndag den 27.september ... læs mere
NYT STORT SKOLEPROJEKT SER DAGENS LYS

NYT STORT SKOLEPROJEKT SER DAGENS LYS

Imorgen starter vi et nyt stort klub-skoleprojekt op for skolerne i Hadsten og omegn, i samarbejde med DGI - med to helt lokale virksomheder med som sponsorer og samarbejdspartnere herpå Aktiv Hvidevareservice v. Martin Simonsen og KE El-installation A/S v ... læs mere
Loading...