|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Nytår for børn

Hvor juleaften oftest fejres på børnenes præmisser, er nytårsaften i højere grad de voksnes fest. Men her kommer tre bøger, der betragter årets sidste dag fra børns synsvinkel.

Nytår i Valby

Billedbog De fleste af os elsker Villads, selv om han godt kan lide at lave ballade. Men nytårsaften er det vel i orden at lave ballade, eller hvad? Villads vil gerne fejre nytårsaften sammen med Frida. Desværre har de voksne lagt deres egne planer og inviteret en masse voksne gæster. Først laver Villads sjov med sin pruttepude og sin falske hundelort, men da han senere alligevel sniger sig ind til Frida ved siden af, finder de to på noget, som går helt og aldeles galt. Faktisk går det så galt, at de voksne er nødt til at flytte festen, og endelig kan Villads og Frida fejre nytår sammen. Det er en sjov og skør historie for de 3-7 årige, og Dina Gellerts livlige, farverige billeder klæder universet.
Villads fra Valby skyder året i gang. Af Anne Sofie Hammer

Lette løjer

Læse-let bog Der er kommet et utal af bøger i serien om Palle og hans far, der henvender sig til begynderlæsere 1.-2. klasse. Denne gang skal de fejre nytårsaften, og Palles far er som sædvanlig den barnligt ufornuftige. Han vil vise Palle alle forskellige former for nytårsløjer, der især går ud over naboerne. Da Palle og far kommer tilbage til deres lejlighed efter at have fyret en stor raket af, er deres egen dørmåtte væk – og det synes faderen ikke er sjovt! Tekst og illustrationer supplerer hinanden fornemt i denne lille perle af en humoristisk fortælling fra en af årets store aftener. Bogen har lixtal 7.
Palle holder nytårsaften. Af Jørn Jensen

Læse-let bog Første del i en ny serie af letlæste bøger handler om Ella og Saga, som er bedste veninder. De skal holde nytårsaften sammen og passe på Ellas hund, fordi den måske bliver bange for alle raketterne. Ella glæder sig, men Saga er slet ikke så sjov og sød, som hun plejer. Hvad er der på spil? Bogen handler ikke alene om at have det sjovt nytårsaften, men også om at turde være sig selv og fortælle om, hvad man er bange for. Der er mange farvede illustrationer i bogen og en tekst med lixtal 9, så bogen henvender sig til begynderlæsere, der lige har knækket læsekoden.
Kram og kakao – Sagas hemmelighed. Af Camilla Wandahl

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Natteravnene
22. jan. 2022

Natteravnene

Viva Las Vegas
25. jan. 2022

Viva Las Vegas

Loading...

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Min tilværelse som badevægt er faktisk ved at blive lettere… ... læs mere
Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

I bedste sendetid lørdag aften tegnede den tyske TV-kanal NDR et fuldbyrdet glansbillede af kongeriget Danmark ... læs mere
Fortsætter PingvinNyt?

Fortsætter PingvinNyt?

Lars Toft Hansens bortgang efterlader sitet i et stort tomrum ... læs mere
Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 - 2022):

Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 – 2022):

PingvinNyts utrættelige og initiativrige ejer og redaktør, Lars Toft Hansen, er gået bort ... læs mere
”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

Randers Teater slap med skrækken og kan den 25. januar afvikle den planlagte premiere på den årlige musikalske vinterforestilling ”Viva Las Vegas” i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (57)

UD I NATUREN (57)

Kom med til Frijsenborg, Pøt Mølle og Lilleåen i Laurbjerg på en januardag, hvor de grå skyer endelig lettede. 😊 ... læs mere
Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Vi badevægte bliver motioneret flittigt i denne tid… ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Nostalgi og boghandlerromantik ... læs mere
Mundsvejr og bragesnak!

Mundsvejr og bragesnak!

Vi har hørt det utallige gange: Mindre bureaukrati, mere velfærd for pengene… ... læs mere
Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Banedanmark arbejder fortsat på brobyggeriet i Lerbjerg i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen og lukning af jernbaneoverskæringen. Ved at nedlægge overkørslen kan passagertogets tilladte hastighed på strækningen øges til mere end 140 km/t, og rejsetiden kan forkortes ... læs mere
Ærgrer mig lidt

Ærgrer mig lidt

Bus `hjerterte banker for foreningslivet ... læs mere
Følg med i badevægtens dagbog

Følg med i badevægtens dagbog

Nytårsfortsætterne går ofte ud over badevægten i badeværelset ... læs mere
Loading...