|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Litteratur om Caminoen

Den spanske pilgrimsrute til Santiago de Compostela, mest kendt som Caminoen, er berømt og nærmest mytologisk. Alle fra troende katolikker til eventyrlystne backpackere på dannelsesrejse har vandret den lange vej. I en samtale om pilgrimsfærdens essens på Hammel Bibliotek den 23. marts kan du høre mere om at forlade hverdagen for at fordybe sig i livets store spørgsmål.

 

Guiden til pilgrimsfærden

Rejseguide Hvis du ønsker at gå Caminoen, er det vigtigt med en rejseguide, der giver dig de nødvendige praktiske informationer. Denne bog giver dig et grundigt indblik i tre af de mest brugte ruter til Santiago de Compostela, nemlig Camino Aragones, Camino Frances og Camino del Norte. De forskellige ruter egner sig til forskellige behov, og du får praktisk information om højdeforhold, seværdigheder og længder på de forskellige etaper på hver rute. Bogen er også fuld af fotos, hvor det smukke spanske landskab får lov at tale sit eget sprog. Alt i alt er denne rejseguide en uundværlig del af din pilgrimsrejse, uanset hvordan du vælger at begive dig ud på den.

Caminoen. Af Iris Schaper

 

En rejse ind i sig selv

Roman Da karrierekvinden Emma får hjertet knust, vælger hun at vandre på Caminoen for at finde sig selv igen. På sin vandringstur gennem det spanske landskab møder hun mennesker fra alle samfundslag, hver især med deres egne livshistorier. Rejsen til Santiago de Compostela bliver for Emma en rejse ind i sig selv, hvor hun tvinges til at se sin egen fortid i øjnene, og med tiden lærer hun at tilgive og elske sig selv igen. Fortællingen er en både smuk og underholdende kærlighedsroman, hvor Caminoens kringlede vej flettes ind i Emmas egen følelsesmæssige udvikling. Her bliver pilgrimsfærden til en rejse ind i sindet, hvor de falske relationer hjemme fra London viger for ægte forhold og kærlighed.

Under mælkevejens stjerner. Af Camilla Davidsson

 

En rejsebeskrivelse fra kvartlivskrisen

Rejsebeskrivelse Bogen følger forfatteren, der som 23-årig er i tvivl om sin plads i voksenlivet. Hun føler sig ikke klar til arbejdsmarkedet, og finder sig selv i en voldsom identitetskrise. Hendes løsning bliver at vandre den 800 km. lange tur fra Frankrig til Spanien, hvor hun bliver udfordret både fysisk og mentalt. Bogen er en inspirerende og spændende rejsebeskrivelse, hvor der mellem hvert kapitel er sider med gode råd til dig, der gerne vil planlægge en tur på Caminoen. Igennem hele rejsebogen er der smukke farvefotos, hvor landskabet og de smukke seværdigheder på vandreruten giver én lysten til at gøre hende turen efter. Sproget er let og ungdommeligt, og bogen er en inspirerende rejsebeskrivelse til dig, der drømmer om at gå på Caminoen.

Kvartlivskrise på Caminoen. Af Simone Jespersen

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Jacob Meyer Hald, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Vestjysk Bank ansætter historisk højt antal trainees

Vestjysk Bank ansætter historisk højt antal trainees

Der er hård kamp om arbejdskraften i den finansielle sektor i disse år. Det tager Vestjysk Bank nu konsekvensen af og øger antallet af finanstrainees væsentligt med henblik på fastansættelse efterfølgende ... læs mere
VIDEN PÅ VEJEN

VIDEN PÅ VEJEN

Favrskov Biblioteker og kulturhuse er klar med en ny runde af de eftertragtede gåture med kyndige lokale guider, som har en særlig viden om et emne eller en lokation. Alle ture er gratis. Billetterne kan hentes på Favrskovbib.dk ... læs mere
UD I NATUREN (88)

UD I NATUREN (88)

Sikke en sol og varme, der har været over landet. Måske lige i overkanten, men vi ved jo hvor hurtigt det kan vende ... læs mere
Ni ugers barsel skal tilbage til familierne

Ni ugers barsel skal tilbage til familierne

Af Lone Glarbo, kandidat til Folketinget for Danmarksdemokraterne (Æ) ... læs mere
Jeg kan ikke slippe politik

Jeg kan ikke slippe politik

Af Lone Glarbo, Folketingskandidat for Danmarksdemokraterne (Æ) ... læs mere
Højt aktivitetsniveau i første halvår: Vestjysk Bank fastholder forventninger til 2022

Højt aktivitetsniveau i første halvår: Vestjysk Bank fastholder forventninger til 2022

I 1. halvår 2022 realiserede Vestjysk Bank et resultat før skat på 196 mio. kroner ... læs mere
Socialdemokratiets prioriteringer i de kommende budgetforhandlinger

Socialdemokratiets prioriteringer i de kommende budgetforhandlinger

Af Isabell Friis Madsen, Borgmesterkandidat Socialdemokratiet i Favrskov Kommune ... læs mere
ERIK VEJE RASMUSSEN STILLER OP FOR VENSTRE I FAVRSKOV

ERIK VEJE RASMUSSEN STILLER OP FOR VENSTRE I FAVRSKOV

”Jeg glæder mig som et lille barn, for jeg har altid interesseret mig meget for politik, og jeg har stort set altid stemt på Venstre” ... læs mere
Tema: Bogbingo

Tema: Bogbingo

Vil du gerne udfordres til at læse noget andet end det du plejer, kan du med fordel være med i bibliotekets bogbingo, hvor der netop er kommet nye bingoplader til det kommende halvår. Her omtales eksempler på tre af de ... læs mere
Sikring af skoleveje

Sikring af skoleveje

Fra byrådsmedlem Grethe Villadsen ... læs mere
Loading...