|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Mens vi venter på Kim Blæsbjerg

Tema: Mens vi venter på Kim Blæsbjerg

En af sidste års største romansucceser, De bedste familier af Kim Blæsbjerg, tager et fast greb om efterkrigstidens tilsyneladende uendelige muligheder, men også de personlige, samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser, fremskridtet bragte med sig. Kim Blæsbjerg holder foredrag om sit arbejde med bogen på Hammel Bibliotek d. 30. januar. Indtil da kan man jo læse bogen, hvis man ikke allerede har gjort det, eller forsøge sig med andre titler, som omhandler den samme tidsperiode i halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne.

Optimismen, overmodet og den yderste klitrække

Roman Ingeniør Jørn Albeck, konen Karin og datteren Vibeke slår sig i starten af halvtredserne ned i Lemvig for at være med til at etablere Cheminova, som bliver flyttet fra Nordsjælland pga. alt for mange gener for omverdenen. Ved Limfjorden er der masser af plads, tyndt befolket og masser af vand at lede kemisk affald ud i. Den lokale Niels, som er gift med Margrethe og har tre børn, ansættes på fabrikken, hvor produktionen af et nyt insektmiddel går over stok og sten, med uheld, forgiftninger af medarbejderne og en fuldstændig affejning af problemerne fra fabrikkens ledelse. Der er jo her tale om den største udvikling af området nogensinde, og man må se fremad. I løbet af historien bliver det tydeligt, hvilke omkostninger fremskridtet har på forskellig vis for alle implicerede med Cheminova som bagtæppe. En fremragende og stærk roman om menneskers rovdrift, både på miljøet og på hinanden.
De bedste familier. Af Kim Blæsbjerg

Drømmene om noget bedre

Roman Michael Holbek er journalist og har et langt forfatterskab bag sig med blandt andet biografier og filmmanuskripter, men ’Strøm’ er hans delvist autofiktive debutroman fra 2022. I bogen følger man en række personer gennem perioden fra 1960’erne til 1980’erne, som hver især oplever perioden forskelligt. Her er Eivind, en hårdtarbejdende og ambitiøs elektrikersvend, som vil mere og gøre det bedre for sin familie, så han uddanner sig til installatør, gaber over for meget og taber det hele igen. Der er hans kone Vigga, som på trods af at være ufaglært husmor realiserer sig selv som kvinde i tidens strømninger. Der er Bruno, Eivinds svoger, som bryder ud af sit konventionelle liv som tømrer for at kaste sig ind i hashsmugleri, som han ser som en mere lukrativ mulighed for både penge og personlig frihed. Og så er der Eivinds søn, Kim, som ikke vil nøjes med at stå på sidelinjen af det hele. ’Strøm’ er en virkelig god roman der, ligesom ’De bedste familier’, fortæller om menneskers drøm om at være et bedre sted, de forskellige veje og valg de tager for at nå derhen, og hvordan det går dem undervejs.
Strøm. Af Michael Holbek

Den umærkelige deroute

Roman Dette er den første bog i trilogien ’Vinter uden sne’, hvor tredje bog endnu ikke er udgivet. Romanen forgår henholdsvis i Helsingfors, Stockholm og København. Erik og Linnea møder hinanden 1958, bliver gift og alt er godt. Erik er en utrolig dygtig medarbejder i et datafirma, flot, charmerende og karismatisk, men han er også finsk krigsbarn, sendt bort da han var lille, og han kæmper indeni med konsekvenserne af sin hårde start i livet. I starten er Erik og Linneas forhold alt hvad man kan drømme om, men efterhånden som Linnea fastlåses i at passe familien og børnene, og Erik efterhånden opsluges af sit krævende arbejde og sine indre dæmoner, og alkoholen fylder mere og mere, må Linnea leve i skyggen af Eriks karriere og de løgne, han spinder omkring sig selv og deres forhold.

Eriks misbrug eskalerer, og Linnea må navigere i et klaustrofobisk liv og samfund, hvor man kan blive frygtelig ensom af frygt for hvad naboen tænker, hvis det hele kommer for en dag. En rørende og stærk roman fra perioden 1960-1970, hvor det man vil, ikke altid hænger sammen med hvad man formår.
Linneas bog. Af Mikael Lindholm

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Region Midtjylland styrker hospitalerne og flytter behandling tættere på patienten

Region Midtjylland styrker hospitalerne og flytter behandling tættere på patienten

Et samlet regionsråd har indgået forlig om budget 2025, der sætter fart på behandling tættere på hjemmet og prioriterer midler til en fremtid med flere ældre ... læs mere
Et løft til folkeskolerne og fokus på den grønne omstilling

Et løft til folkeskolerne og fokus på den grønne omstilling

Af Isabell Friis Madsen, Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet Favrskov ... læs mere
Bred enighed om forslag til budget i Favrskov

Bred enighed om forslag til budget i Favrskov

Et samlet Byråd i Favrskov Kommune står bag budgetforslaget for 2025-28, der bygger på en kombination af udvidelser, reduktioner og et anlægsprogram, der i høj grad sikrer investeringer i dagtilbud, skoler og ældreområdet ... læs mere
Budgetforhandlingerne for kommunens budget 2025 – 28 er nu i slutfasen og alle byrådets  partier og løsgængere er enige

Budgetforhandlingerne for kommunens budget 2025 – 28 er nu i slutfasen og alle byrådets partier og løsgængere er enige

Budgetforslag 2025-28 offentliggøres i forlængelse af Økonomiudvalgets møde 3. september ... læs mere
Har du lyst til en god snak?  Det har vi!

Har du lyst til en god snak? Det har vi!

Af Mette Nøhr og René Schneider – byrådsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
CEPOS: Favrskov Kommune kan spare 232 millioner kroner, hvis kommunen ville prioritere og anvende ressourcerne lige så effektivt som Vejle Kommune

CEPOS: Favrskov Kommune kan spare 232 millioner kroner, hvis kommunen ville prioritere og anvende ressourcerne lige så effektivt som Vejle Kommune

Det viser beregningen af ”kommunepotentialet”, som sammenligner kommunens faktiske udgifter med udgiftsbehovet, som er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på kommunens befolkningssammensætning som fx antal skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt mange andre parametre ... læs mere
Planerne for efterårets vaccinationsindsats er klar

Planerne for efterårets vaccinationsindsats er klar

Efterårets vaccinationsindsats mod influenza og covid-19 står for døren, og Sundhedsstyrelsen er klar med planen for, hvem der bliver tilbudt gratis vaccination, hvilke vacciner der gives, og hvornår tilbuddet starter og slutter ... læs mere
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: 330 unge mellem 15 – 24 år er uden job eller uddannelse i Favrskov Kommune

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: 330 unge mellem 15 – 24 år er uden job eller uddannelse i Favrskov Kommune

Hverken formand for Arbejdsmarkedsudvalget i kommunen, Isabell Friis Madsen, eller direktør for Job- og økonomi, Peter Jensen kan genkende antallet ... læs mere
ELRO-Dag hos Modelbane Europa

ELRO-Dag hos Modelbane Europa

Modelbanen holder åbent hus med fri entré, gratis kaffe og kage, arbejdende værksteder og underholdning som led i årets ELRO-Dage ... læs mere
Frøken Jensens Kogebog – nu som teater

Frøken Jensens Kogebog – nu som teater

Premieren 29. august var en stor publikumsucces ... læs mere
Loading...