|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Læsernes Bogpris

Læsernes Bogpris

Der udgives SÅ mange dejlige danske bøger, og der findes også mange litteraturpriser – men prisen her er de danske bibliotekers litteraturpris, hvilket gør den tilgængelig for alle.

Der er 10 nominerede bøger, og her præsenterer vi 3 af de ikke alt for kendte – du ser resten på læsernesbogpris.dk, hvor du også kan stemme.

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

 

Barbarisk!

Digte Dansk-somaliske Amina Elmi er et af de nye, stærke navne i den danske litteratur, en af dem, der kommer af en anden baggrund end rugbrødets. Hun har skrevet en vidunderlig stærk digtsamling – hvis du ikke tidligere har læst digte, kan du godt starte her! Det er ligetil, det er vredt, det er rørende, det er humoristisk – det er bare virkelig godt. Hun skriver om hjemløshed, som her om jegets mor: ”når jeg siger velkommen hjem mor, er det et hårdt stik i noget der ikke er”, om savnet af faren og om råbet for frihed for alle jegets søstre – både biologiske og metaforiske: ”Du mistede din stemme midt i deres, min søster, hvor kan vi gå hen hvor dine lunger er frie”. Og glæd dig så til oktober, hvor Amina besøger Hammel!

Barbar [tavshedens objekt]. Af Amina Elmi

 

Fanget i egen krop

Fagbog Nichlas Brendborg skriver virkeligt morsomt. Det er ikke tit jeg tager mig selv i at sidde og fnise, når jeg læser en bog om slankekure, men det skete her. Ikke at bogen som udgangspunkt handler om slankekure, den handler om alt det, vi som mennesker lokkes til og ind i fordi vi i bund og grund er vanedyr. Og alt det er ikke nødvendigvis godt for os, men derimod godt for indtjeningen hos de virksomheder, der lever af det. Det er en bog, der giver et vigtigt indblik i de mekanismer, der bruges for at holde os fanget, og dermed også mulighed for at gennemskue dem og tage magten over vores eget liv tilbage. Du kender sandsynligvis forfatteren i forvejen for bestselleren ”Gopler ældes baglæns”.

Vanedyr. Af Nichlas Brendborg

 

Fjendebilleder?

Roman Denne roman er andet selvstændige bind i serien om Harriet, der i ”Indtil vanvid, indtil døden” rejser til München under anden verdenskrig og indkvarteres hos nazistiske bekendte. Denne roman handler om Harriets liv fra 1943 til befrielsesdagene i 1945, hvor hun er taget tilbage til Danmark og skal finde sig til rette i et liv, der byder på skarpe skel mellem rigtigt og forkert – og ingen overbærenhed med gråzoner. Men de findes i rigt mål i Harriet, og via Kirsten Thorups særegne skrivestil med et ’du’ som udgangspunkt kan hun vise de stærke, dobbeltrettede følelser, der raser i Harriet. Bogen rammer lige ned i aktuelle etiske dilemmaer og får os til at reflektere og se tingene fra flere sider i en tid, hvor vi hellere vil mene noget end vide noget.

Mørket bag dig. Af Kirsten Thorup

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Få GRATIS nyhedsbrev fra PingvinNyt.dk

Få GRATIS nyhedsbrev fra PingvinNyt.dk

Hver tirsdag og fredag udsender vi vores gratis nyhedsbrev til 1400 modtagere ... læs mere
Har du modtaget årsopgørelse om indefrosset grundskyld?

Har du modtaget årsopgørelse om indefrosset grundskyld?

Det betyder, at du har fået indefrosset en del af din grundskyld, og at du ikke skal betale beløbet nu, men først når din bolig sælges ... læs mere
De fysiske butikkers kamp mod onlinehandelens fremmarch

De fysiske butikkers kamp mod onlinehandelens fremmarch

I de seneste år har fysiske butikker stået over for en massiv udfordring: onlinehandelens eksplosive vækst ... læs mere
Favrskov Kommune på vej ud af samarbejdet i Kulturring Østjylland

Favrskov Kommune på vej ud af samarbejdet i Kulturring Østjylland

Favrskov Kommune har siden 2009 været en del af Kulturring Østjylland, som består af kommunerne Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg, Odder, Samsø, Hedensted og Favrskov. Den nuværende aftale udløb 31. december 2024 ... læs mere
Stor nedgang i antallet af indbrud i Østjylland – også i Favrskov

Stor nedgang i antallet af indbrud i Østjylland – også i Favrskov

Antallet af indbrud i østjyske hjem faldt markant i 2024 i forhold til året før ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 111

UGENS NATURBILLEDER nr. 111

Naturen blev klædt i hvidt i sidste uge, smukt var det ❄️💙❄️ ... læs mere
Nr. Galten og Over Hadsten kirker lukker

Nr. Galten og Over Hadsten kirker lukker

Der er konstateret skimmelsvamp i begge kirker, hvorfor Hadsten Menighedsråd ser sig nødsaget til at lukke dem midlertidigt ... læs mere
KV25 ligner et jordskredsvalg med mange tabere

KV25 ligner et jordskredsvalg med mange tabere

Det vil være underligt, hvis der ikke er dyb bekymring for det kommende kommunalvalg i både det nuværende og i de gamle borgmesterpartier i Favrskov Kommune… ... læs mere
Stormester og instruktør i Favrskov Taekwondo Klub, Momme, har bestået 9. Dan i Taekwondo

Stormester og instruktør i Favrskov Taekwondo Klub, Momme, har bestået 9. Dan i Taekwondo

Stormester og visionær taekwondo-pioner, Momme Knutzen, har opnået 9. Dan i Korea og er nu anerkendt som en af de højest rangerede taekwondo-udøvere på verdensplan ... læs mere
Tyveri og hæleri truer vores lokale forretninger og arbejdspladser

Tyveri og hæleri truer vores lokale forretninger og arbejdspladser

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Kvickly i Hadsten oplever kraftig stigning i butikstyverier

Kvickly i Hadsten oplever kraftig stigning i butikstyverier

Antallet af butikstyverier er på landsplan det højeste niveau i 25 år ... læs mere
Loading...